USAs økonomiske krise Finanskrisen et symptom, ikke selve sygdommen Markedet straffer globale ubalancer Også den amerikanske økonomi taber terræn. De seneste ugers krise på de globale finansmarkeder har rod i USAs økonomi, der holder sig oppe på et voksende privatforbrug, som i stigende omfang foregår for lånte penge. Den finansielle uro er dermed blot et symptom på fundamentale skævheder i den globale økonomi. Og hvis ikke de politiske og økonomiske magthavere tager hånd om problemerne, bliver det ikke sidste gang, at markedet retter ubalancerne på sin egen brutale facon. Alle erkender det uholdbare i situationen, men ingen har for alvor interesse i at gøre noget ved det. Hverken de amerikanske politikere, der dermed ville underskrive deres egen fyreseddel, eller de asiatiske lande, der ville svække deres konkurrenceevne, hvis de begyndte at sælge ud af deres dollarbeholdninger. Krisen udstiller det stadig mere udtalte behov for internationale styringsværktøjer, der matcher de grænseoverskridende økonomiske bevægelser, skriver tidl. ambassadør J. Ørstrøm Møller.