Flertal af EU-borgere ønsker fælles kriseløsninger

Angela Merkel taler om ”smertelige” indrømmelser til Storbritannien efter sidste uges topmøde i Bruxelles, hvor både Brexit og flygtningekrisen dominerede dagsordenen. Men viljen til at finde fælles løsninger på Europas flygtninge- og migrationskrise er langt mere udbredt blandt EU-landenes borgere, end den er hos EU-landenes politikere. Tiden arbejder for fælles løsninger ligesom under finanskrisen og statsgældskrisen, siger Margrethe Vestager.
Claus Kragh

Mens EU’s 28 medlemslande er dybt uenige om, hvordan man skal håndtere flygtninge- og migrationskrisen i Europa, er der ifølge en omfattende paneuropæisk og uafhængig meningsmåling klart flertal blandt EU-landenes borgere om at finde fælles løsninger på den krise, der er opstået, efter at langt over en million migranter i 2015 er ankommet til EU-landene.

Det står i kontrast til sidste uges EU-topmøde, hvor det EU-skeptiske Storbritannien krævede kontroversielle indrømmelser fra de andre medlemslande. Den udbredte erkendelse blandt toppolitikerne er, at indrømmelserne til briterne vil skade sammenhængskraften i Den Europæiske Union. Men det er nødvendigt i forsøget på at sikre fortsat britisk medlemskab af EU.

Tysklands kansler, Angela Merkel, talte ved sit pressemøde natten til fredag om, at man var nødt til at indgå ”smertelige kompromiser” i forsøget på at hjælpe Storbritanniens premierminister David Cameron med den aftale, der skal danne grundlag for den britiske folkeafstemning om fortsat EU-medlemskab, som ventes afholdt 23. juni. Mens aftalen ved redaktionens afslutning endnu ikke var færdig, står det klart, at de planlagte kompromiser trækker hårdt på solidariteten EU-landene imellem, fordi Storbritannien reelt får lov til at diskriminere mellem egne statsborgere og andre EU-borgere.

Ifølge den danske EU-kommissær Margrethe Vestager har det politisk set været tvingende nødvendigt at stille briterne denne politiske indrømmelse i udsigt, fordi man i alle EU’s institutioner ønsker at fastholde Storbritannien som medlem af EU. Og dét selvom indrømmelserne til briterne ikke virker befordrende på mulighederne for at få gennemført EU-Kommissionens planer til håndtering af flygtningekrisen.

”Sagen er jo, at EU ikke har kompetence til at gennemføre de fælles løsninger, som landene har tilsluttet sig,” sagde Vestager fredag eftermiddag i København. ”Jeg siger ikke, at det går godt. Men jeg finder fodfæste i, at vi har de europæiske institutioner, som fortsat kan samle landenes repræsentanter.”

Den danske konkurrencekommissær sammenlignede den aktuelle krise med de kriser, der opstod i EU i kølvandet på den globale finanskrise.

Europæerne ønsker mere EU-integration

Figur 1 | Forstør   Luk

Et markant flertal af EU-borgerne ønsker mere politisk og økonomisk integration i EU, og flertallet er sågar vokset en smule i perioden juli til december 2015.

Note: N = 11.410, Kilde: Eupinion, Bertelsmann Stiftung.

”Under finanskrisen og den efterfølgende statsgældskrise så vi også, at det tager tid, før medlemslandene indser, at de bliver nødt til at finde løsningerne i fællesskab. Og jeg vil gerne lige minde om, at eurolandene i den forbindelse etablerede en fælles krisefond med beløb, vi aldrig tidligere har set i Europas historie,” sagde Vestager med henvisning til krisefonden ESM, der råder over 80 milliarder euro – svarende til 600 milliarder kr.

Nej til flygtninge skal koste

Selv om de 28 EU-landene endnu ikke er nået til politisk enighed om at håndtere flygtninge- og migrationskrisen i fællesskab, er dette netop, hvad et flertal af EU-borgerne ifølge en meningsmåling fra den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung ønsker. Se figur 1.

Overordnet set mener 52 pct. af de adspurgte, at EU skal håndtere krisen. 27 pct. mener, at EU og medlemslandene skal håndtere krisen i fællesskab. Kun 21 pct. mener, at det alene bør være op til medlemslandene at håndtere krisen. Tilsvarende ønsker et klart flertal af EU-landenes borgere, at EU skal sikre en stærk fælles kontrol af EU’s ydre grænser, og at de mennesker, der får flygtningestatus i EU, skal fordeles solidarisk mellem landene.

Der er også et markant flertal på 69 pct. af EU-borgerne, der mener, at de lande, der ikke er villige til at tage deres del af flygtningene, skal straffes økonomisk. Mens EU-borgerne således ønsker sig solidaritet mellem EU-landene, er det til gengæld en udbredt opfattelse, at nationale myndigheder både i henseende til flygtninge og vandrende EU-arbejdstagere bør være meget tilbageholdende med tildeling af offentlige velfærdsydelser.

Den kommende britiske folkeafstemning om fortsat EU-medlemskab vil få betydelige konsekvenser for dansk europapolitik. Således sagde både Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, og Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen, at de ønsker sig en genforhandling af det danske EU-medlemskab på linje med den britiske og en efterfølgende folkeafstemning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu