Flygtninge kommer længere og længere væk fra job

Flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande er i de senere år skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet sammenlignet med for bare fem eller ti år siden. Selv da den økonomiske krise var på sit højeste, og virksomhederne fyrede ansatte i bundter, var indvandrerne tættere på det danske arbejdsmarked end i dag. Det viser en stor kortlægning af over 50.000 flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse, som konsulentfirmaet LG Insight har lavet for Mandag Morgen. Undersøgelsen, der omfatter alle 98 kommuner, afslører, at kun 17 pct. af indvandrere på offentlig forsørgelse er tæt på et job på arbejdsmarkedet. Det er langt færre end for fem år siden, da krisen rasede, og virksomhederne fyrede ansatte i bundter. Næsten halvdelen af indvandrere på offentlig forsørgelse – 46 pct. – er i dag parkeret på ordninger på kanten af arbejdsmarkedet. For fem år siden var det ‘kun’ 30 pct. De 10 kommuner med flest indvandrere tættest på arbejdsmarkedet er alle københavnske omegnskommuner. Der hvor skoen for alvor trykker med at sluse nye flygtninge ind på arbejdsmarkedet er kommuner som Langeland, Lolland og Lemvig.
Torben K. Andersen

Borgmestre fra de københavnske vestegnskommuner har gennem de seneste 30 år udgjort et højtråbende kritisk kor i den danske udlændingedebat.

De har advaret om de enorme skadelige konsekvenser for det danske samfund, når tusindvis af flygtninge og indvandrere ikke bliver integreret. De blev længe negligeret og nedgjort. Siden har de fået oprejsning, senest da Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, lagde sig fladt ned og erkendte, at hendes parti skulle have lyttet mere til kritikken fra borgmestrene.

Men reelt kæmper borgmestrene i Vallensbæk, Albertslund, Høje-Taastrup og andre af de københavnske omegnskommuner med langt færre udfordringer med at sluse flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande ind på arbejdsmarkedet end mange af deres borgmesterkolleger andre steder i landet.

Hovedparten af vestegnsborgmestrenes flygtninge og indvandrere på offentlig forsørgelse er tæt på arbejdsmarkedet. De indgår i arbejdsstyrken. De er jobparate. Nogle kom til landet for mange år siden. Ikke som flygtninge, men som arbejdskraft fra store indvandringslande som Tyrkiet og Pakistan.

De københavnske omegnskommuner indtager da også alle de øverste pladser på en top-10 over de kommuner, hvor indvandrere har den korteste vej til det ordinære arbejdsmarked.

Billedet er meget anderledes andre steder i landet. Borgmestre i kommuner som Langeland, Lolland og Lemvig kæmper med helt andre udfordringer. Langt de fleste af deres flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse er parkeret langt væk fra arbejdsmarkedet. Det kan være flygtninge fra lande som Syrien og Afghanistan på flugt fra krig, vold og forfølgelse.

Afstande til arbejdsmarkedet

| Forstør   Luk

Kilde: LG Insight for Mandag Morgen.

De indgår ikke i arbejdsstyrken. De er for raske til førtidspension, men for svage til at klare sig på arbejdsmarkedet. De strander i systemet. Og vejen til et job på en dansk virksomhed og integration i det danske samfund er brolagt med langt større hurdler.

SE OGSÅ: INDSIGT: Så jobparate er ikke-vestlige indvandrere i din kommune

Det er nogle af konklusionerne i en stor undersøgelse, som et af landets førende konsulentfirmaer på området, LG Insight, har lavet for Mandag Morgen. Undersøgelsen viser også, at regeringen står over for langt større udfordringer end hidtil antaget ved de aktuelle trepartsforhandlinger om integration.

Den dokumenterer, at flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande de senere år er skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet sammenlignet med for bare fem eller ti år siden. Selv da den økonomiske krise var på sit højeste, og virksomhederne fyrede ansatte i bundter, var indvandrerne tættere på det danske arbejdsmarked end i dag.

”Vi er inde i en negativ udvikling. Markant flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund er nu længere væk fra arbejdsmarkedet end for fem år siden, da krisen ellers var på sit højeste,” siger partner Lars Larsen fra LG Insight og tilføjer:

”Borgmestrene i hovedstadskommunerne burde have alle mulige gode forudsætninger for integration. Deres vilkår er bedre i modsætning til de mange flygtningekommuner, hvor folk kommer lige fra krigen i Syrien eller Afghanistan.”

Du kan læse hele undersøgelsen her.

Kun få er tæt på et job

Undersøgelsen har kortlagt, hvor langt over 50.000 flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse har til at få et fast job på det danske arbejdsmarked. Den giver dermed et unikt røntgenbillede af de kæmpemæssige udfordringer, som landets borgmestre og regeringen kæmper med for at løse integrationens nærmest gordiske knude.

LG Insight deler indvandrere fra ikke-vestlige lande op i seks grupper afhængig af, hvor langt de er fra at komme ind på det ordinære arbejdsmarked. Lad os tage et par eksempler:

Fatima er dagpengemodtager med under 13 ugers ledighed. Hun indgår dermed i arbejdsstyrken, er tæt på arbejdsmarkedet og bliver kategoriseret som ’effektiv arbejdskraftudbud’. Hun er med andre ord klar til at tage et job i morgen.

Muhammed er ikke fundet egnet til et job af jobcentret. Han taler ikke dansk og er derfor kun såkaldt ’aktivitetsparat’. Han har været 64 uger på kontanthjælp under integrationsloven. Han indgår ikke i arbejdsstyrken og bliver kategoriseret som ’på kanten af arbejdsmarkedet’. Han står med andre ord ikke til at få et job i morgen eller om en måned.

Undersøgelsen viser, at kun 17 pct. af indvandrerne på offentlig forsørgelse kan betegnes som ’effektivt arbejdskraftudbud’ og dermed tæt på det ordinære arbejdsmarked. Det er markant færre end for fem år siden, da krisen for alvor bragede løs, og virksomhederne måtte spænde livremmen ind. Dengang lå andelen på 28 pct. Se figur 1.

Indvandrere bliver skubbet væk fra arbejdsmarkedet

Figur 1 | Forstør   Luk

Næsten halvdelen af indvandrere på offentlig forsørgelse er i dag parkeret på ordninger på kanten af arbejdsmarkedet. For fem år siden var det “kun” 30 pct.

Note: Se definitionen af de 6 hovedgrupper og 10 delkategorier i boksen (n = 51.617 for 2015), Kilde: LG Insight for Mandag Morgen


Billedet bliver ikke meget bedre, når man udvider gruppen med de folk, som er ’jobparate’, men har været på dagpenge, kontanthjælp, revalidering eller andre ydelser i mere end 52 uger og derfor kan betegnes som på kanten af arbejdsstyrken.

Når de tælles med, kan godt hver fjerde indvandrer på offentlig forsørgelse – dvs. 28 pct. – betegnes som en del af arbejdsstyrken. Det svarer til godt 14.000 personer. Resten er uden for arbejdsstyrken. For fem år siden så det meget mere positivt ud. Dengang indgik 44 pct. af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse i arbejdsstyrken – svarende til over 19.000 personer.

”Det er en deprimerende udvikling. Selv da krisen var værst og bed allermest, så det meget bedre ud. Dengang var mange flere tættere på arbejdsmarkedet end i dag,” siger Lars Larsen.

Længere bag i køen

Undersøgelsen dokumenterer, at markant flere indvandrere nu er parkeret langt væk fra arbejdsmarkedet og har svært ved at komme videre. De strander i systemet. De kan ikke komme på førtidspension, da reglerne er strammet kraftigt op med reformen fra 2013. Men de er tilsyneladende også for svage til at kunne begå sig på det ordinære arbejdsmarked.

Næsten halvdelen af indvandrere på offentlig forsørgelse – 46 pct. – er i dag parkeret på ordninger på kanten af arbejdsmarkedet. For fem år siden var det ”kun” 30 pct. Forskellen svarer til næsten 8.000 personer.

”De hænger fast på kanten af arbejdsmarkedet. De kan ikke længere skubbes helt ud over kanten og ind på en førtidspension, da der er lukket ned efter reformen. Men vi har heller ikke fundet løsninger på at få dem skubbet videre frem mod arbejdsstyrken, så de er strandet. Og jeg er alvorligt bekymret for, at vi dermed er ved at udvikle et parallelt førtidspensionssystem inde i selve kontanthjælpssystemet. Tallene kunne i hvert fald tyde på det,” siger Lars Larsen.

Han forudser, at det vil blive noget af en udfordring at løse problemerne ved de aktuelle trepartsforhandlinger.

Om undersøgelsen

LG Insight har udviklet en metode, der kategoriserer indvandrere fra ikke-vestlige lande efter deres afstand til arbejdsmarkedet. Indvandrerne inddeles i 6 hovedgrupper samt 10 delkategorier, der hver især udgør forskellige trin, hvad angår afstand til det ordinære arbejdsmarked.

Målingen omfatter kun indvandrere fra ikke-vestlige lande på forskellige forsørgelsesydelser i november 2005, november 2010 og november 2015.

Førtidspension omfatter kun de personer, som i løbet af de sidste 12 måneder har fået tilkendt førtidspension og derfor er permanent uden for arbejdsstyrken. Men ikke de personer, som fik tilkendt førtidspension for f.eks. 8 eller 12 år siden.

Personer på sygedagpenge indgår ikke i analysen. Hovedparten af sygedagpengemodtagere er kun kortvarigt på offentlig forsørgelse.

Indvandrere på fleksjob indgår heller ikke. I november 2015 var der 2.770 indvandrere fra ikke-vestlige lande i fleksjob. De er teknisk set i job, men på særlige vilkår og i en udsat position, hvor de meget let risikerer at havne i kategorier længere væk fra arbejdsmarkedet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har ellers bundet stor personlig prestige op på at lande en aftale med arbejdsmarkedets parter om integration inden 18. marts. Han betegner flygtningekrisen som den største og mest komplicerede krise, Danmark har oplevet i dette århundrede. Fejler projektet, vil det formentlig være hans største nederlag som statsminister.

Løkke vil have flere flygtninge hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Han foreslår bl.a. nye ’Løkkeposer’ på 20.000-25.000 kr. i bonus til virksomheder og kommuner, der skaffer flygtninge i job, og han vil have flygtninge ud på en virksomhed senest 2 uger efter ankomsten til en kommune og i mindst 15 timer om ugen.

Men Lars Larsen mener, at isolerede beskæftigelsesmæssige initiativer alene ikke vil løse problemerne for de mange indvandrere, som er strandet i systemet.

”Man får det til at lyde, som om det er en gruppe af mennesker, der er lige til at få ind i arbejdsstyrken og ind på arbejdsmarkedet. Men tallene vidner jo om, at det ikke er tilfældet. Der er flere på kanten af arbejdsmarkedet, end man tror, og de har komplekse og alvorstunge problemstillinger, der ikke bare løses ved at sende dem ud i virksomhedspraktik eller andre hardcore beskæftigelsesmæssige instrumenter aftalt ved en trepart,” siger Lars Larsen.

Han efterlyser derfor, at der også bliver tænkt sociale og sundhedsmæssige initiativer ind i en aftale om integration, der tager højde for bl.a. traumer, psykiske lidelser og familieforhold.

Vallensbæk viser vej

Undersøgelsen dokumenterer også en enorm forskel på de enkelte kommuners situation og deres vidt forskellige udfordringer.

Tag nu bare en københavnsk forstadskommune som Vallensbæk. Den har ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse med hele 65 pct. en af de suverænt højeste beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Knap to ud af tre indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og andre ikke-vestlige lande er med andre ord i beskæftigelse i Vallensbæk. Til sammenligning ligger den andel på under halvdelen i andre kommuner i gennemsnit.

Vallensbæks succes med at få indvandrere og efterkommere i både 2. og 3. generation i arbejde er ikke kommet over natten. Den er resultatet af en mangeårig indsats, der dels indebærer, at alle borgere uanset kulturel baggrund og alder behandles ens ud fra den antagelse, at alle skal bidrage med de ressourcer, de har. Og dels, at integrationen begynder allerede i skolen, fortæller borgmester Henrik Rasmussen (K).

Vestegnen fører an

Figur 2
| Forstør   Luk

Kommunerne på den københavnske vestegn har flest indvandrere tættest på arbejdsmarkedet.

Kilde: LG Insight og Mandag Morgen.

”Vi har et mål om, at vi vil have så få kunder i vores jobcenter som overhovedet muligt, fordi det er et dårligt sted at starte sin erhvervskarriere. Derfor tager vi udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft og i uddannelse. Hos os begynder integrationen allerede i skolen, hvor vi i videst muligt omfang også inddrager forældrene,” siger han.

Vallensbæk har en høj andel af indvandrere. Næsten 16 pct. af befolkningen er indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det er ganske vist færre end de store indvandrerkommuner som Ishøj, Brøndby og Albertslund, men over dobbelt så mange som den typiske kommune i Danmark. Sidste år blev tre flygtninge visiteret til Vallensbæk. I år står den til at få syv.

Henrik Rasmussen er ikke bleg for at sige, at hans kommune ikke kan håndtere mange flere indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvis målet er, at de skal integreres ordentligt i det danske samfund, herunder på arbejdsmarkedet.

”Vi er på maks. Vi kan ikke uddanne danske samfundsborgere, hvis der f.eks. sidder over 50 pct. tosprogede elever i en folkeskoleklasse. Så er det ikke integration, der foregår, men noget andet,” siger borgmesteren og fortsætter:

”Bare fordi folk får dansk statsborgerskab, forsvinder de kulturelle forskelle altså ikke. Så hvis man vil integration af hjertet, er det vores erfaring, at man skal behandle alle ens uanset herkomst og samtidig stille krav om, at hver enkelt bidrager med de ressourcer, de har.”

Vallensbæk ligger også helt i top på landets rangliste over kommuner med indvandrere tættest på arbejdsmarkedet. Her indgår tre ud af fire indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse i arbejdsstyrken. Se figur 2.

Kommuner er udfordret

Figur 3 | Forstør   Luk

Langeland og Lemvig har den største andel af indvandrere længst væk fra arbejdsmarkedet.

Kilde: LG Insight og Mandag Morgen.

I den modsatte ende af ranglisten finder vi en kommune som Langeland. Den har en beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestlige indvandrere på kun 43 pct. – et pænt stykke under den typiske kommune. Sidste år blev 43 flygtninge visiteret til øen, og i år står den til at få 52 nye flygtninge, som nu skal integreres og have et job.

På Langeland er over ni ud af ti flygtninge og indvandrere på offentlig forsørgelse parkeret på sidelinjen. De indgår ikke i arbejdsstyrken. Hovedparten har været ledige i over et år. Og de er langt fra arbejdsmarkedet. Se figur 3.

Her kan man nærmest kun håbe på, at Danmark snart bliver ramt af en ny højkonjunktur. For erfaringerne har vist, at højkonjunktur og jobvækst er den mest effektive medicin til at løse integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet. Som Lars Larsen fra LG Insight udtrykker det:

”Det mest virkningsfulde instrument til at løse integrationen – også ved trepartsforhandlingerne – er at få sat gang i jobvæksten generelt. Når der er brug for arbejdskraft, trækker det også disse grupper ind. Det så vi under den seneste højkonjunktur. Her var indvandrere ganske vist den sidste gruppe, der kom med på vognen, men de kom ind, og det må vi lære af.”



Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu