Flygtninge kommer længere og længere væk fra job

Flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande er i de senere år skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet sammenlignet med for bare fem eller ti år siden. Selv da den økonomiske krise var på sit højeste, og virksomhederne fyrede ansatte i bundter, var indvandrerne tættere på det danske arbejdsmarked end i dag. Det viser en stor kortlægning af over 50.000 flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse, som konsulentfirmaet LG Insight har lavet for Mandag Morgen. Undersøgelsen, der omfatter alle 98 kommuner, afslører, at kun 17 pct. af indvandrere på offentlig forsørgelse er tæt på et job på arbejdsmarkedet. Det er langt færre end for fem år siden, da krisen rasede, og virksomhederne fyrede ansatte i bundter. Næsten halvdelen af indvandrere på offentlig forsørgelse – 46 pct. – er i dag parkeret på ordninger på kanten af arbejdsmarkedet. For fem år siden var det ‘kun’ 30 pct. De 10 kommuner med flest indvandrere tættest på arbejdsmarkedet er alle københavnske omegnskommuner. Der hvor skoen for alvor trykker med at sluse nye flygtninge ind på arbejdsmarkedet er kommuner som Langeland, Lolland og Lemvig.

Borgmestre fra de københavnske vestegnskommuner har gennem de seneste 30 år udgjort et højtråbende kritisk kor i den danske udlændingedebat.

De har advaret om de enorme skadelige konsekvenser for det danske samfund, når tusindvis af flygtninge og indvandrere ikke bliver integreret. De blev længe negligeret og nedgjort. Siden har de fået oprejsning, senest da Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, lagde sig fladt ned og erkendte, at hendes parti skulle have lyttet mere til kritikken fra borgmestrene.

Men reelt kæmper borgmestrene i Vallensbæk, Albertslund, Høje-Taastrup og andre af de københavnske omegnskommuner med langt færre udfordringer med at sluse flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande ind på arbejdsmarkedet end mange af deres borgmesterkolleger andre steder i landet.

Login