FN og Mandag Morgen bygger verdens største platform for bæredygtige løsninger

UN Global Compact og Mandag Morgen annoncerer globalt partnerskab, der skal munde ud i verdens største interaktive platform for bæredygtige forretningsløsninger, der skal være et værktøj til at hjælpe med at nå FN’s 17 verdensmål.

Ét klik, ét vindue til én verden af løsninger på verdens største udfordringer.

Det er ambitionen og perspektivet i et usædvanligt projekt, som UN Global Compact og Mandag Morgen/Sustainia den 22. september præsenterer i FN’s hovedkvarter i New York. Under navnet ‘Global Solutions Platform’ vil de to organisationer i løbet af de næste tre år opbygge, hvad der kan udvikle sig til verdens største digitale base over løsninger på FN’s 17 verdensmål. Opbygningen af platformen forventes at tage omkring otte måneder, således at den kan gå i luften i maj 2017, men allerede nu starter kortlægningen af de mange løsninger fra hele verden.

Kortlægningen bygger på indstillinger fra en række globale kilder, bl.a.:

Fra risici til muligheder

Sustainia er et af flere eksempler på Mandag Morgens engagement i forvandlingen af risici til nye muligheder. Sideløbende har Mandag Morgen i samarbejde med den norske koncern DNV GL og UN Global Compact udviklet projektet ‘Global Opportunity Report’. Her identificerer et internationalt panel af eksperter hvert år fem udvalgte udfordringer og analyserer og prioriterer efterfølgende, hvordan disse risici kan skabe helt nye markedsmuligheder. Forslagene testes herefter blandt 5.500 ledere fra hele verden. Resultatet offentliggøres i den årlige “Global Opportunity Report”. Næste rapport udkommer i januar 2017.

? UN Global Compacts 8.000 medlemmer verden over.

? UN Global Compacts 80 lokale netværk.

? 2,5 millioner studerende på de 600 business schools, som er tilknyttet PRIME, som er UN Global Compacts internationale uddannelsesinitiativ med fokus på Responsible Management.

? Det netværk, som Mandag Morgens grønne tænketank Sustainia har udviklet igennem de seneste fem år, og som har resulteret i afdækning af 4.500 bæredygtige løsninger fra alle klodens kontinenter.

Dermed er Sustainia blevet afsættet og inspirationskilden til Global Solutions Platform. Samarbejdet med UN Global Compact og muligheden for at udnytte organisationens internationale forankring og dybe indsigt i alle bæredygtighedens aspekter sikrer samtidig, at den nye platform ikke alene får langt større tyngde og gennemslagskraft, men også bliver den formelle ‘markedsplads’ for fremtidens løsninger på de 17 verdensmål. Målene, der blev vedtaget af verdens ledere i september sidste år, skal være indfriet allerede i 2030, og dermed er der et voldsomt behov for hurtigt at identificere og udvikle bæredygtige løsninger på de store udfordringer.

Platform er åben for alle

De skal leveres af såvel virksomheder, investorer som offentlige myndigheder, der med den nye platform får en unik mulighed for hurtigt at kunne opnå en opdateret indsigt i det nye marked. For at sikre platformen størst mulig nytteværdi og troværdighed skal offentliggjorte løsninger efterleve et sæt minimumskrav. Global Solutions Platform betegnes som en åben digital innovationsplatform, hvor alle informationer er frit tilgængelige for brugerne.

Innovative løsninger har fået global gennemslagskraft

Figur 1 | Forstør   Luk

Steder i verden, hvor løsningerne fra Sustainia100 2016 er taget i brug

Kilde: Mandag Morgen / Sustania

Behovet for platformen illustreres bl.a. i en ny rapport fra Accenture, der har analyseret 1.000 toplederes forhold til de 17 verdensmål. Her vurderer næsten 9 ud af 10, at verdensmålene vil motiverer dem til at nytænke deres forretningsmodeller. 49 pct. oplyser, at bæredygtighed allerede er på virksomhedernes strategiske dagsorden, og udtrykker samtidig et behov for at integrere bæredygtighed yderligere i deres strategiske planlægning. Den nye platform kommer derfor til at kombinere virksomhedernes stigende opmærksomhed omkring verdensmålsmålene med praktiske løsninger. Projektet har fået finansiel støtte fra Realdania, der også har været en drivende økonomisk kraft i hele udviklingen af Sustainias platform for bæredygtige løsninger.

Den globale jagt på nye løsninger

I løbet af de seneste fem år har Sustainia identi
ceret mere end 4.500 innovative løsninger fra alle dele af verden og kortlagt en ny evolution af bæredygtigt entreprenørskab. Fælles for alle løsninger er, at de anvender de nyeste teknologier og forretningsmodeller til at trække det globale samfund i en mere bæredygtig retning.

De 100 bedste løsninger – delt op på 10 sektorer – præsenteres i den årlige Sustainia100-publikation, og de 10 bedste hædres ved en tilbagevendende ceremoni i Det Kongelige Teater.

Årets udgave har sat fokus på FN’s 17 verdensmål og dokumenterer, hvorfor erhvervslivet i samspil med byer myndigheder m.v. kan blive en vigtig spiller i opfyldelsen af de ambitiøse mål.

I 2016-udgaven beskrives bl.a., hvordan solceller udgør et nyt paradigme i elforsyning verden over, og hvordan byer i stigende grad er blevet sundhedsfremmende knudepunkter etc. Hver af de 100 løsninger refererer til et eller ‰ere af de 17 verdensmål. De er udviklet af virksomheder og entreprenører i 58 lande og er allerede taget i brug i ikke mindre end 188 lande – det vil sige i langt størsteparten af verdens nationer. Se figur 1.

Det understreger den stigende interesse for at arbejde med bæredygtige produkter. Den interesse illustreres også af, hvor hurtigt løsningerne spredes internationalt. Inden for de 2 første uger efter præsentationen blev løsningerne eksponeret for næsten 60 millioner mennesker i mere end 50 lande.

Det er også de signaler, der har afdækket behovet for at tage et stort udviklingsspring med Sustainia og i partnerskab med UN Global Compact skabe en fælles markedsplads for løsninger på verdensmålene, Global Solutions Platform.

LÆS OGSÅ: En nødvendig ambition


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu