FN og Mandag Morgen bygger verdens største platform for bæredygtige løsninger

UN Global Compact og Mandag Morgen annoncerer globalt partnerskab, der skal munde ud i verdens største interaktive platform for bæredygtige forretningsløsninger, der skal være et værktøj til at hjælpe med at nå FN’s 17 verdensmål.

Ét klik, ét vindue til én verden af løsninger på verdens største udfordringer.

Det er ambitionen og perspektivet i et usædvanligt projekt, som UN Global Compact og Mandag Morgen/Sustainia den 22. september præsenterer i FN’s hovedkvarter i New York. Under navnet ‘Global Solutions Platform’ vil de to organisationer i løbet af de næste tre år opbygge, hvad der kan udvikle sig til verdens største digitale base over løsninger på FN’s 17 verdensmål. Opbygningen af platformen forventes at tage omkring otte måneder, således at den kan gå i luften i maj 2017, men allerede nu starter kortlægningen af de mange løsninger fra hele verden.

Kortlægningen bygger på indstillinger fra en række globale kilder, bl.a.:

Fra risici til muligheder

? UN Global Compacts 8.000 medlemmer verden over.

? UN Global Compacts 80 lokale netværk.

? 2,5 millioner studerende på de 600 business schools, som er tilknyttet PRIME, som er UN Global Compacts internationale uddannelsesinitiativ med fokus på Responsible Management.

? Det netværk, som Mandag Morgens grønne tænketank Sustainia har udviklet igennem de seneste fem år, og som har resulteret i afdækning af 4.500 bæredygtige løsninger fra alle klodens kontinenter.

Dermed er Sustainia blevet afsættet og inspirationskilden til Global Solutions Platform. Samarbejdet med UN Global Compact og muligheden for at udnytte organisationens internationale forankring og dybe indsigt i alle bæredygtighedens aspekter sikrer samtidig, at den nye platform ikke alene får langt større tyngde og gennemslagskraft, men også bliver den formelle ‘markedsplads’ for fremtidens løsninger på de 17 verdensmål. Målene, der blev vedtaget af verdens ledere i september sidste år, skal være indfriet allerede i 2030, og dermed er der et voldsomt behov for hurtigt at identificere og udvikle bæredygtige løsninger på de store udfordringer.

Platform er åben for alle

De skal leveres af såvel virksomheder, investorer som offentlige myndigheder, der med den nye platform får en unik mulighed for hurtigt at kunne opnå en opdateret indsigt i det nye marked. For at sikre platformen størst mulig nytteværdi og troværdighed skal offentliggjorte løsninger efterleve et sæt minimumskrav. Global Solutions Platform betegnes som en åben digital innovationsplatform, hvor alle informationer er frit tilgængelige for brugerne.

Innovative løsninger har fået global gennemslagskraft

Figur 1 | Forstør   Luk

Steder i verden, hvor løsningerne fra Sustainia100 2016 er taget i brug

Kilde: Mandag Morgen / Sustania

Behovet for platformen illustreres bl.a. i en ny rapport fra Accenture, der har analyseret 1.000 toplederes forhold til de 17 verdensmål. Her vurderer næsten 9 ud af 10, at verdensmålene vil motiverer dem til at nytænke deres forretningsmodeller. 49 pct. oplyser, at bæredygtighed allerede er på virksomhedernes strategiske dagsorden, og udtrykker samtidig et behov for at integrere bæredygtighed yderligere i deres strategiske planlægning. Den nye platform kommer derfor til at kombinere virksomhedernes stigende opmærksomhed omkring verdensmålsmålene med praktiske løsninger. Projektet har fået finansiel støtte fra Realdania, der også har været en drivende økonomisk kraft i hele udviklingen af Sustainias platform for bæredygtige løsninger.

Den globale jagt på nye løsninger

I løbet af de seneste fem år har Sustainia identi
ceret mere end 4.500 innovative løsninger fra alle dele af verden og kortlagt en ny evolution af bæredygtigt entreprenørskab. Fælles for alle løsninger er, at de anvender de nyeste teknologier og forretningsmodeller til at trække det globale samfund i en mere bæredygtig retning.

De 100 bedste løsninger – delt op på 10 sektorer – præsenteres i den årlige Sustainia100-publikation, og de 10 bedste hædres ved en tilbagevendende ceremoni i Det Kongelige Teater.

Årets udgave har sat fokus på FN’s 17 verdensmål og dokumenterer, hvorfor erhvervslivet i samspil med byer myndigheder m.v. kan blive en vigtig spiller i opfyldelsen af de ambitiøse mål.

I 2016-udgaven beskrives bl.a., hvordan solceller udgør et nyt paradigme i elforsyning verden over, og hvordan byer i stigende grad er blevet sundhedsfremmende knudepunkter etc. Hver af de 100 løsninger refererer til et eller ‰ere af de 17 verdensmål. De er udviklet af virksomheder og entreprenører i 58 lande og er allerede taget i brug i ikke mindre end 188 lande – det vil sige i langt størsteparten af verdens nationer. Se figur 1.

Det understreger den stigende interesse for at arbejde med bæredygtige produkter. Den interesse illustreres også af, hvor hurtigt løsningerne spredes internationalt. Inden for de 2 første uger efter præsentationen blev løsningerne eksponeret for næsten 60 millioner mennesker i mere end 50 lande.

Det er også de signaler, der har afdækket behovet for at tage et stort udviklingsspring med Sustainia og i partnerskab med UN Global Compact skabe en fælles markedsplads for løsninger på verdensmålene, Global Solutions Platform.

LÆS OGSÅ: En nødvendig ambition

Forrige artikel Den offentlige sektor skal på skrump Den offentlige sektor skal på skrump Næste artikel Ledere vil have bedre work-life-balance Ledere vil have bedre work-life-balance

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist