FN skærper sanktioner mod Iran

De nye sanktioner mod Iran, som FNs sikkerhedsråd vedtog i sidste uge, er et resultat af måneders diplomatisk kamp. Alligevel forventer ingen, at denne fjerde runde af resolutioner vil få Iran til at ændre sit atomprogram – for slet ikke at tale om at tillade international inspektion.

At sanktionerne, der bl.a. omfatter overvågning af finansielle transaktioner, forbud mod eksport af tunge våben, inspektion af mistænkelige skibsladninger og indefrysning af iranske værdier i udlandet, er retfærdige, kan næppe diskuteres. Iran har gang på gang tilsidesat sine forpligtelser til at redegøre for sin atompolitik, der i mistænkelig grad ser ud til at have til formål at udvikle atomvåben.

Helt som forventet bekendtgjorde Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, straks, at sanktionerne ikke gør indtryk. Over for det iranske nyhedsbureau Isna sammenligner han dem med et “brugt lommetørklæde, der burde smides i skraldespanden”.

Når sanktionerne alligevel er besværet værd, skyldes det, at Iran hader dem, og at det stort set er en samlet verden, der igen har fundet Iran skyldig. Det er ikke bare USA og den vestlige verden, der har stemt imod Iran, men 12 af de 15 lande i Sikkerhedsrådet, inklusive Rusland, Kina, Mexico og Nigeria. Det repræsenterer i sig selv en stor sejr, for det er ikke mange måneder siden, at både Rusland og Kina slet ikke ville have noget med sagen at gøre.

I Sikkerhedsrådet undlod Libanon at stemme på grund af angst for Hizbollah, der har tætte forbindelser til det iranske præstestyre. De to lande, som stemte imod, var Tyrkiet og Brasilien, der selv forsøgte at optræde som mæglere i konflikten for nylig – uden dog at imponere. Deres aftale med Iran forhindrede ikke landet i at fortsætte den uran-berigelse, som vil gøre det i stand til selv at udvikle atomvåben. Derfor klinger det også hult, at de efterfølgende har forsvaret deres stemme med, at sanktionerne ville reducere mulighederne for en diplomatisk løsning på konflikten.