FN vil have færre patenter og mere åbenhed i medicinalbranchen

Medicinalindustrien skaber økonomisk vækst i samfundet, men høje medicinpriser og monopoltilstande skader den offentlige sundhed.

Zika og ebola er eksempler på sygdomme, som de senere år for alvor er blevet almindeligt frygtede. Men de har faktisk været kendt de sidste 50 år. Der er bare ikke blevet fundet en kur mod dem, og derfor dør folk stadig på grund af den hurtigt spredende ebolavirus, og børn fødes med misdannede hoveder som følge af zikavirus.

Multiresistente vira og bakterier er noget, både rige og fattige lande må tackle, ligesom stigende priser for helbredsteknologier og medicin er verdensomspændende problemer. Men ifølge en ny FN-rapport kan det afhjælpes ved at gøre det sværere at opnå patenter og ved at gøre medicinalbranchen mere transparent.

Rapporten er udarbejdet af et FN-højpanel, der udspringer af det tredje Sustainable Development Goal, som handler om at sikre et sundt liv og fremme velfærd, og som er en del af FN’s vision 2030 for en mere bæredygtig udvikling af verdenen. Højpanelets medlemmer kommer fra hele verden og repræsenterer både regeringer, NGO’er, medicinalvirksomheder og den akademiske verden.

Ifølge rapporten er der en diskrepans mellem på den ene side menneskerettighederne og den nationale lovgivning, der har som mål at fremme sundhed, og på den anden side patent- og handelslove, som er til for at fremme økonomisk vækst.

Højpanelet opfordrer til, at den fleksibilitet, der er indbygget i WTO-aftalerne om handelsrelaterede aspekter i forhold til ophavsret (TRIPS), udnyttes fuldt ud. Medlemslandene har nemlig ikke udnyttet fleksibiliteten for at fremme offentlig sundhed i samme grad, som de har udnyttet reglerne, der beskytter patenter og ophavsrettigheder.

TRIPS-aftalen muliggør ellers, at lande kan være fleksible, når det gælder, hvordan de opfylder WTO-aftalens krav til ophavsretsbeskyttelse gennem nationale love om ophavsret, konkurrencelovgivning og lov om medicinregulering. Det betyder, at de kan være mere rigide, når det gælder, hvornår der kan gives patenter, og derved begrænse patentmuligheden til færre helbredsteknologier og medicintyper.

Verdens investeringer i forskning og udvikling

Figur 1 | Forstør   Luk

Højindkomstlandene investerer langt mest i udvikling af medicin og helbredsteknologier.

Kilde: “Promoting innovation and access to health technologies”, FN’s generalsekretariats højpanel om adgang til medicin, 14. september 2016.

Det kan gøre op med ubalancen mellem profit og sundhed. Panelets anbefaling bygger på, at nogle WTO-medlemslande bliver presset af andre medlemslande og private virksomheder til ikke at udnytte fleksibiliteten fuldt ud og derfor må gå på kompromis med den offentlige sundhed.

FN-handelskonferencen, FN-udviklingsprogrammet, WHO og WTO skal også samarbejde om at videregive ekspertise til regeringer om, hvilke kriterier de skal bruge, når de skal tildele patenter på nye helbredsteknologier.

De private medicinproducenter har skabt mange betydningsfulde og innovative helbredsteknologier, men det er problematisk, at producenterne tjener deres penge ind igen ved monopol, høje medicinpriser og beskyttelse af data og forskning. Det betyder, at der sker mest udvikling inden for områder med et stort markedspotentiale.

Det gør det også mindre attraktivt at udvikle medicin mod sjældne sygdomme og til sygdomme, som mest rammer folk i fattige lande. Derfor forslår panelet, at lande begynder at arbejde mere sammen om koordinering, finansiering og udvikling af helbredsteknologier og laver en bindende forsknings- og udviklingskonvention, der skal afkoble prisen for udviklingen af medicinen fra slutprisen. FN skal facilitere det øgede samarbejde.

Panelet anbefaler også at øge transparensen omkring medicinudvikling. Når en virksomhed udvikler ny medicin, er det svært at vide, hvor mange penge det egentligt koster. Magasinet Forbes har udregnet, at det i gennemsnit koster 11 milliarder kr. at udvikle ny medicin. Men det varier meget, og nonprofitvirksomheden Drugs for Neglected Diseases Initiative har f.eks. udviklet seks behandlinger til sygdomme, hvor der ikke var nogen eksisterende behandlingsmulighed, til mindre end 1,5 milliarder.

Det er vejen frem at få mere transparens omkring, Det skal ifølge panelet ske ved, at medicinalvirksomhederne sammen med deres årsrapport rapporterer, hvad de har gjort for at fremme offentlig sundhed. Samtidig skal de opstille offentligt tilgængelige mål for, hvordan de vil fremme den offentlige sundhed, og inden for hvilken tidsramme de vil gøre det.

Samtidig skal virksomhederne dele oplysninger om, præcist hvor mange penge de bruger på forskning, udvikling, produktion, marketing og distribution, og hvor meget de har fået i støtte fra det offentlige. WHO skal desuden lave en samlet database over prisen på udvikling af medicin, og over hvilke patenter der eksisterer for hvilken medicin, og hvor land tid der går, før patentet udløber.

Kilde – “Promoting Innovation and Access to Health Technologies”, FN’s generalsekretariats højpanel om adgang til medicin, 14. september 2016

Forrige artikel Venstre og Socialdemokraterne skruer op for forsvaret af EU Næste artikel Nu kommer robotterne også efter de veluddannede Nu kommer robotterne også efter de veluddannede
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.