Selvom FN egentlig er etableret for at skabe samarbejde mellem verdens regeringer, så har FN-diplomaten Georg Kell længe arbejdet på også at få private virksomheder til at tage ansvar for verdenssamfundet. Til det formål var han i år 2000 med til at stifte FN’s Global Compact som et initiativ, der skulle engagere private virksomheder i FN’s arbejde, og det har han stået i spidsen for lige siden.

Når han til næste år træder tilbage efter mere end 15 år i organisationens direktørstol, sker det med ro i sindet. For verdens virksomheder har aldrig taget så meget samfundsansvar som i dag, og den udvikling vil kun fortsætte, efterhånden som den gode businesscase for bæredygtig virksomhedsledelse bliver tydeligere og tydeligere, siger Georg Kell i et interview med Mandag Morgen.

”Der er voksende beviser for, at virksomheder, der tænker langsigtet og integrerer miljømæssige og sociale hensyn i deres forretningsstrategier, også er økonomisk mere succesfulde på langt sigt. Med stolthed må jeg konstatere, at businesscasen for bæredygtighed efterhånden er temmelig robust. Den er ikke endegyldigt bevist, men det er tæt på,” siger Georg Kell.

Han peger bl.a. på aktieindekset Global Compact 100, som blev lanceret sidste år, og som består af 100 virksomheder, der er foregangseksempler på, hvordan man opfylder 10 principper for social og miljømæssig bæredygtighed. Virksomhederne i indekset klarer sig også fremragende rent økonomisk.  Efter et år viser de allerede en overlegen økonomisk bæredygtighed med et samlet investeringsafkast på 21,8 pct.

Det er den store forskel på tilgangen til bæredygtighed nu, og dengang Georg Kell for 15 år siden begyndte at beskæftige sig med virksomheders samfundsansvar. Tidligere handlede det mest om PR, branding og velgørenhed, men i dag er bæredygtighed et vigtigt fundament for virksomhedernes økonomiske indtjening og fortsatte eksistensberettigelse.

”For 20 år siden var CSR noget, som var nice-to-have. Det handlede om filantropi og om at gøre noget godt for at se godt ud. I dag er det blevet en bærende del af de strategier, man diskuterer i bestyrelseslokalerne. Det handler i stedet om at gøre noget godt for at blive økonomisk succesfuld. Og det er en god udvikling,” siger han.

Globale virksomheder tager samfundsansvar

Det hele er drevet af globaliseringen, forklarer Georg Kell. Efterhånden som virksomheder bliver mere og mere afhængige af kunder, leverandører og markeder i hele verden, bliver virksomhederne også selv mere optaget af verdenssamfundets udvikling.

”Mens regeringer stadig er lokale, så er virksomheder for længst blevet globale spillere. I dag er nærmest alle store og mellemstore virksomheder klar over, at de er en del af samfundet og derfor har et medansvar for samfundsudviklingen,” siger Georg Kell.

Den informationsteknologiske udvikling har tilmed gjort det nærmest umuligt at gemme sig, hvis en skandale rammer virksomheden, hvad end det handler om et olieudslip, korruption eller miserable arbejdsforhold hos en underleverandør. Derfor indser flere og flere virksomheder også, at det bedre kan betale sig at handle proaktivt på de områder.

”Der er stadig virksomheder, der venter, til katastrofen har ramt. Men trenden er helt klart, at især store virksomheder er proaktive, hvad de her sociale og miljømæssige spørgsmål angår. I vores globale verden er virksomheder blevet stakeholders i den langsigtede positive samfundsudvikling,” siger Kell og fremhæver danske virksomheder som nogle af frontløberne.

”Næsten alle de store danske virksomheder arbejder globalt i dag, og de investerer i markeder rundt omkring i verden, fordi de er interesserede i at vokse med markederne,” siger han.

Hvis en virksomhed f.eks. investerer i Afrika, fordi det er den næste vækstregion, så kan det være svært at skaffe nok veluddannet arbejdskraft. Derfor giver det mening for en virksomhed at investere i uddannelse. Og hvis der er høj korruption, som måske kan være en trussel mod virksomhedens globale brand, så er der et stærkt incitament til også at reducere korruptionen. På samme måde vil en stor virksomhed gøre klogt i at begrænse sit ressourceforbrug, hvis dens produktion eksempelvis er afhængig af adgangen til sparsomme naturressourcer som vand.

Virksomheder med statsmandsformat

Netop klimaforandringerne er en af de største samfundsudfordringer, som virksomheder kan være med til at finde gangbare løsninger på, mener Georg Kell. Der er et åbenlyst samfundsbehov for at imødegå klimaforandringerne, og selvom verdens politikere endnu ikke er blevet enige om bindende, globale mål på området, så er behovet for en løsning der stadigvæk. Og i stedet ser vi nu, at virksomheder i stigende grad presser på for at finde løsninger.

”Det er ikke jo svært at forudse, at udledning af CO2 også vil være en del af virksomheders konkurrenceevne i fremtiden. Det har de førende virksomheder for længst regnet ud, og de investerer derfor allerede i at nedbringe deres CO2-udslip. De ved godt, at der om fem års tid vil være langt mere regulering af forurening og udledning af drivhusgasser, og de virksomheder, som er effektive på de punkter, vil vinde markedsandele,” siger han.

Derfor er der også flere og flere eksempler på, at store virksomheder ligefrem går forrest for at vise politikerne vejen. Det skete senest på FN’s klimatopmøde i New York i september, hvor over 1000 virksomheder og investorer inklusive Statoil, Philips, Unilever og Nestlé over for FN-forsamlingen opfordrede verdens regeringsledere til at fastsætte en pris på CO2.

”Det kalder jeg i sandhed statsmandsformat. Og dét er der brug for mere af fra verdens virksomheder, ikke mindst for at opmuntre politikerne til at være mere modige. Det er en unik mulighed for, at virksomhederne påtager sig lederskab og viser verdens politikere, hvilken vej vi skal gå,” siger Georg Kell.

”Det var utænkeligt for bare fem år siden. Men i dag ser vi altså erhvervsledere, der stiller sig op foran politikere og forlanger regulering på klimaområdet, så der kommer større klarhed over, hvor de skal lægge deres investeringer,” siger han.

Drømmer om et globalt marked

Georg Kell lægger ikke skjul på, at han er en varm fortaler for globaliseringen og en stærk tilhænger af den klassiske liberalisme, som mener at kunne udbrede velstand og fred igennem øget global samhandel. Det er derfor, han har så meget tiltro til, at verdens virksomheder kan være en drivende kraft for verdenssamfundet.

”I mine øjne er det her en rigtig god udvikling. Globale virksomheder er med til at udbrede viden, velstand og fred i verden,” siger han og fremhæver, at de største fremskridt for verdens fattigdomsbekæmpelse faktisk er sket inden for de seneste 10 år – især gennem private investeringer i nye markeder.

”Og så vil jeg også gerne fremhæve, at virksomheder er forkæmpere for fred, fordi de forbinder mennesker, markeder og lande med hinanden,” siger han og udfolder det klassisk liberale argument om, at lande, der handler meget med hinanden, også har mindre grund til at gå i krig med hinanden, fordi det vil gå ud over velstanden.

Virksomheder – måske lige med undtagelse af dem, der sælger våben – vil til hver en tid være tilhængere af en fredelig verden med stabile markeder.

Derfor er Georg Kells store drøm da også at etablere et egentligt globalt marked. Det er et af menneskehedens største ufuldendte projekter, siger han.

Nationalismen truer

Af samme grund er den tyskfødte FN-diplomat også bekymret over den stigende uro i verden, som konflikterne i Ukraine, Syrien og Irak er de seneste eksempler på. Dertil kommer den politiske udvikling i Europa, som er mindst lige så foruroligende, siger Georg Kell.

”I Europa ser vi de gamle ekstreme ideologier vende tilbage. Det er meget destruktive kræfter, som handler om at dele folk op i ”os” og ”dem”, bygge mure, diskriminere og alle de her ting, som jeg havde håbet på, historien havde lært os at undgå,” siger han.

”Derfor smerter det mig dybt at se, når verdenshandelen har det svært, og når multilateralismen er på tilbagetog på grund af destruktive politiske kræfter som nationalisme, protektionisme og indadskuende nationalstater,” siger Georg Kell.

”Det er meget mørke skyer.”