FOA: Velfærd påvirker arbejdslysten mere end skattelettelser

KOMMENTAR: Skattelettelser er i alt for lang tid blevet urimeligt favoriseret i Finansministeriets regnemodeller på bekostning af velfærdstiltag. Det er på tide, at de justerer regnemaskinen.

Af Mona Striib
Forbundsformand FOA

Der er en ubalance i Finansministeriets regnemaskine, som det er tid til at få gjort op med.

Når der i dag regnes på de økonomiske konsekvenser af skattelettelser, forudsætter ministeriet rask væk, at en skattelettelse vil påvirke folks lyst til at arbejde – at der er såkaldt dynamiske effekter. Men når det gælder velfærd, medregner de ikke de effekter, det kan have, at man skruer op eller ned for velfærden inden for områder som sundhed, ældre eller børn.

Vores alle sammens investeringer i sundhed, børn og ældrepleje står derfor næsten udelukkende som udgifter, selv om det helt intuitive og logiske svar er ’ja, selvfølgelig er der dynamiske effekter af velfærden’ – med andre ord, at velfærdstilbud påvirker, hvor meget vi som befolkning kan og vil arbejde.

Finansministeriet siger, at de sådan set gerne vil medregne dynamiske effekter af velfærd, hvis der er er belæg for effekterne i undersøgelser og analyser. Men undersøgelserne har manglet, siger de.

FOA har derfor med hjælp fra Epinion iværksat en ny undersøgelse, som netop dokumenterer, at effekterne af velfærden på beskæftigelsen faktisk er ret store og større end effekterne af skat.

Epinion har spurgt danskerne, hvordan de reagerer ved skattelettelser, ændringer i dagtilbud og ældrepleje, og hvilken effekt sundhedstilbuddene har. Og vel at mærke på samme måde, som økonom Nina Smith og co. gjorde i en undersøgelse tilbage i 1990’erne – som er en af de undersøgelser, Finansministeriets regnemaskine oprindeligt bygger på.

Dengang svarede 28 procent af danskerne, at de ville arbejde mere. Når vi nu spørger danskerne igen på samme måde, svarer færre end halvt så mange, at de vil arbejde mere med en lavere skat. Det er tydelige tal.

Spørger vi forældre, der har børn i dagtilbud, så siger 34 procent, at de vil arbejde mindre, hvis der blev færre ansatte i dagtilbuddet, så det resterende personale skulle passe flere børn, altså hvis normeringerne blev dårligere.

20 procent af pårørende til modtagere af ældrepleje siger, at de vil arbejde mindre, hvis deres pårørende modtog mindre hjælp og pleje end i dag.

Og 18 procent af dem, der er ramt af en længerevarende sygdom, siger, at de vil arbejde mere, hvis de fik en bedre behandling.

Det er altså slående, at når man spørger på samme måde, så har forandringer i velfærdstilbuddene – dagtilbud, ældrepleje og sundhed – alle sammen større effekt på beskæftigelsen end en ændring i skatten vil have. Men alligevel er den eneste effekt, som Finansministeriet regner med, ændringer i skatten.

Socialdemokraterne har taget et vigtigt første skridt. Med deres såkaldt udvidede forsigtighedsprincip vil de ikke længere indregne usikre dynamiske effekter af skattelettelser. Men vi har brug for, at de tager skridtet fuldt ud og forpligter sig til at se på de dynamiske effekter af velfærdsinvesteringer.

Den beslutning vil FOA gerne hjælpe med.

Der er en grund til, at Danmark sammen med de andre nordiske lande ligger i toppen af stort set alle internationale målinger på rigdom, innovation, produktivitet, tryghed, lykke osv. Det er, at vi har en stor og stærk offentlig sektor med stærke velfærdstilbud. Det giver os stabilitet, sikrer omfordeling og skaber mulighed for en lige og fleksibel deltagelse på arbejdsmarkedet.

Danmark er et af de lande, hvor deltagelsen på arbejdsmarkedet er allerhøjest. Vi er blandt de fem lande i verden med den højeste beskæftigelsesgrad. Tre ud af fire i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse. Det skyldes ikke mindst de danske kvinders erhvervsdeltagelse, som ligger på hele 77 procent. Til sammenligning er 64 procent af alle kvinder i OECD på arbejdsmarkedet.

Det kan både ældrepleje og dagtilbuddene og mange andre velfærdstilbud tage æren for. Havde vi ikke et så udbygget tilbud til for eksempel børn og ældre, ville mor eller far i højere grad skulle stå for at passe og pleje familiemedlemmerne, og der ville være mindre tid til at gå på arbejde.

Blandt andet derfor er vi stolte af den danske velfærdsstat og søger at bevare den. Og man skulle tro, at det også smittede af på økonomerne i Finansministeriet, når de sætter sig til at regne på grundlaget for nationens økonomi i nutid og fremtid. Men sådan er det ikke.

Vi spørger også til, om forældre og pårørende til ældre faktisk har sænket deres arbejdstid på grund af forringelser. Survey-resultaterne svarer ifølge beregninger foretaget af AE til, at forringelser i dagtilbud og ældrepleje har sænket arbejdsudbuddet i Danmark med henholdsvis 5.000 og 2.000 personer, hvis forringelserne har påvirket forældre/pårørende i hele året. Det svarer til et tabt skatteprovenu på henholdsvis 1 og ½ milliard kroner.

Der er ingen undskyldninger længere. Finansministeriet bør genindstille deres regnemaskine og medregne dynamiske effekter af velfærden, så man får genoprettet den ubalance, som i alt for lang tid har givet skattelettelser en urimelig fordel, når man skulle regne på effekter af skat og velfærd.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Kom til filmvisning i gården: CPH:DOX x Altinget viser 'Danmarks sønner' Kom til filmvisning i gården: CPH:DOX x Altinget viser 'Danmarks sønner' Næste artikel Kom til valgaften i gården: Valgflæsk, valgkuller og resultatet af FV19 Kom til valgaften i gården: Valgflæsk, valgkuller og resultatet af FV19

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.