Af Mona Striib
Forbundsformand FOA

Der er en ubalance i Finansministeriets regnemaskine, som det er tid til at få gjort op med.

Når der i dag regnes på de økonomiske konsekvenser af skattelettelser, forudsætter ministeriet rask væk, at en skattelettelse vil påvirke folks lyst til at arbejde – at der er såkaldt dynamiske effekter. Men når det gælder velfærd, medregner de ikke de effekter, det kan have, at man skruer op eller ned for velfærden inden for områder som sundhed, ældre eller børn.

Vores alle sammens investeringer i sundhed, børn og ældrepleje står derfor næsten udelukkende som udgifter, selv om det helt intuitive og logiske svar er ’ja, selvfølgelig er der dynamiske effekter af velfærden’ – med andre ord, at velfærdstilbud påvirker, hvor meget vi som befolkning kan og vil arbejde.

Finansministeriet siger, at de sådan set gerne vil medregne dynamiske effekter af velfærd, hvis der er er belæg for effekterne i undersøgelser og analyser. Men undersøgelserne har manglet, siger de.

FOA har derfor med hjælp fra Epinion iværksat en ny undersøgelse, som netop dokumenterer, at effekterne af velfærden på beskæftigelsen faktisk er ret store og større end effekterne af skat.

Epinion har spurgt danskerne, hvordan de reagerer ved skattelettelser, ændringer i dagtilbud og ældrepleje, og hvilken effekt sundhedstilbuddene har. Og vel at mærke på samme måde, som økonom Nina Smith og co. gjorde i en undersøgelse tilbage i 1990’erne – som er en af de undersøgelser, Finansministeriets regnemaskine oprindeligt bygger på.

Dengang svarede 28 procent af danskerne, at de ville arbejde mere. Når vi nu spørger danskerne igen på samme måde, svarer færre end halvt så mange, at de vil arbejde mere med en lavere skat. Det er tydelige tal.

Spørger vi forældre, der har børn i dagtilbud, så siger 34 procent, at de vil arbejde mindre, hvis der blev færre ansatte i dagtilbuddet, så det resterende personale skulle passe flere børn, altså hvis normeringerne blev dårligere.

20 procent af pårørende til modtagere af ældrepleje siger, at de vil arbejde mindre, hvis deres pårørende modtog mindre hjælp og pleje end i dag.

Og 18 procent af dem, der er ramt af en længerevarende sygdom, siger, at de vil arbejde mere, hvis de fik en bedre behandling.

Det er altså slående, at når man spørger på samme måde, så har forandringer i velfærdstilbuddene – dagtilbud, ældrepleje og sundhed – alle sammen større effekt på beskæftigelsen end en ændring i skatten vil have. Men alligevel er den eneste effekt, som Finansministeriet regner med, ændringer i skatten.

Socialdemokraterne har taget et vigtigt første skridt. Med deres såkaldt udvidede forsigtighedsprincip vil de ikke længere indregne usikre dynamiske effekter af skattelettelser. Men vi har brug for, at de tager skridtet fuldt ud og forpligter sig til at se på de dynamiske effekter af velfærdsinvesteringer.

Den beslutning vil FOA gerne hjælpe med.

Der er en grund til, at Danmark sammen med de andre nordiske lande ligger i toppen af stort set alle internationale målinger på rigdom, innovation, produktivitet, tryghed, lykke osv. Det er, at vi har en stor og stærk offentlig sektor med stærke velfærdstilbud. Det giver os stabilitet, sikrer omfordeling og skaber mulighed for en lige og fleksibel deltagelse på arbejdsmarkedet.

Danmark er et af de lande, hvor deltagelsen på arbejdsmarkedet er allerhøjest. Vi er blandt de fem lande i verden med den højeste beskæftigelsesgrad. Tre ud af fire i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse. Det skyldes ikke mindst de danske kvinders erhvervsdeltagelse, som ligger på hele 77 procent. Til sammenligning er 64 procent af alle kvinder i OECD på arbejdsmarkedet.

Det kan både ældrepleje og dagtilbuddene og mange andre velfærdstilbud tage æren for. Havde vi ikke et så udbygget tilbud til for eksempel børn og ældre, ville mor eller far i højere grad skulle stå for at passe og pleje familiemedlemmerne, og der ville være mindre tid til at gå på arbejde.

Blandt andet derfor er vi stolte af den danske velfærdsstat og søger at bevare den. Og man skulle tro, at det også smittede af på økonomerne i Finansministeriet, når de sætter sig til at regne på grundlaget for nationens økonomi i nutid og fremtid. Men sådan er det ikke.

Vi spørger også til, om forældre og pårørende til ældre faktisk har sænket deres arbejdstid på grund af forringelser. Survey-resultaterne svarer ifølge beregninger foretaget af AE til, at forringelser i dagtilbud og ældrepleje har sænket arbejdsudbuddet i Danmark med henholdsvis 5.000 og 2.000 personer, hvis forringelserne har påvirket forældre/pårørende i hele året. Det svarer til et tabt skatteprovenu på henholdsvis 1 og ½ milliard kroner.

Der er ingen undskyldninger længere. Finansministeriet bør genindstille deres regnemaskine og medregne dynamiske effekter af velfærden, så man får genoprettet den ubalance, som i alt for lang tid har givet skattelettelser en urimelig fordel, når man skulle regne på effekter af skat og velfærd.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.