For bare ti år siden ville det altoverskyggende tema på en international ledelseskonference have handlet om performance, bundlinje og effektivitet. 

Eller skåret ind til benet: at skaffe penge til ejerne.  

Men her i 2018 er tiden en anden. Det kunne de mange hundrede deltagere ved selvsyn konstatere på konferencen European Business Forum 2018, der foregik i ODEON i Odense i sidste uge. Her stod det klart, at ansvarlighed og overvejelser om virksomhedernes rolle i fremtidens samfund så småt også er ved at finde vej til de øverste ledelseslag.

Fra scenen i den store sal i det nye kongrescenter i Odense talte internationalt førende tænkere med stor passion og overbevisning under overskrifter som ’Disrupting your business for social innovation’, ’How can leaders drive business as a force for good’ og ’The new social agenda’.

Når ord og vendinger som ’bæredygtighed’, ’vores fælles bedste’ og ’social innovation’ kommer ud af munden på professorer og topkonsulenter, så er det umiskendelige tegn på, at forandringens vinde også er begyndt at blæse i bestyrelses- og direktionslokalerne. 

Det er trods alt de store tænkere, der sætter pejlemærkerne for mange af verdens topchefer. Som en konferencedeltager konstaterede: ”Det er, som om man nu hæver barren – at der er et call to action,” sagde Martin Pors Jepsen, vice president for VELUX Innovation Center. 

Stuart Crainer, medstifter af organisationen Thinkers50, der står bag konferencen og hvert andet år kårer de ypperste forretningstænkere i verden, forklarer om det mentale skifte i ledelsestænkningen:

”Arenaen har ændret sig. For 30 år siden fokuserede alle på aktionærværdi og forretning. I dag er alle interesseret i at gøre verden til et bedre sted. Det er også dét, som de førende tænkere arbejder med i dag.” 

LÆS OGSÅ: Ledelsesprofessor: Organisationer bugner af fatale fejlantagelser

Siger ét, gør noget andet

Nu vil skeptikeren måske indvende, at det er fint med velsmurte afladstanker og visioner om godgørenhed på en konference med kanapéer og fine slideshows. Men hvad med alle hverdagens små og store beslutninger?

For vi har jo talt om f.eks. at nedbringe CO₂-udledningen i årtier, men udleder alligevel stadig mere. Vi har også talt om ansvarlige virksomheder og corporate social responsibility, men ser alligevel eksempler på det modsatte i hæderkronede virksomheder som Danske Bank med hvidvaskskandalen og Volkswagen med dieselsnyd.   

At vi alligevel synes at være kommet et nøk videre end nullernes forblommede og indholdsløse tomgangssamtaler om virksomhedsansvar og CSR, skyldes et skifte hos det måske vigtigste led i virksomheders fødekæde: investorerne. 

Tag bare verdens største investeringsfirma, BlackRock, der administrerer aktiver for 6,39 billioner dollar. I sit seneste årlige brev til toplederne i den portefølje af virksomheder, som BlackRock ejer, gjorde BlackRock-chef Larry Fink det klart, at virksomhederne ikke længere bare kan sejle deres egen sø.

”For at trives i det lange løb skal virksomheder ikke kun levere finansielle resultater, men også vise, hvordan de bidrager positivt til samfundet. Virksomheder bør tilgodese alle deres stakeholders – aktionærer, ansatte, kunder og det samfund, de opererer i,” skrev han blandt andet. 

Vi taler immervæk om en af verdens største pengeforvaltere, der med denne og mange flere passus sender et utvetydigt signal til bestyrelser og direktioner om, at BlackRock kun vil investere i virksomheder, der har et højere formål end at skabe vinding for ejerne. 

Samfundssind betaler sig 

Når en investor som BlackRock i så klare vendinger går i brechen for ansvarlighed, sociale innovation og bæredygtighed, handler det naturligvis i sidste ende om penge. For det betaler sig nemlig, og på konferencen i Odense var der flere eksempler. 

Et af dem leverede Javier Goyeneche, stifter af virksomheden Ecoalf – et modebrand, der har lavet en forretning ud af at bruge aflagte fiskenet, plastikflasker og kaffebægre til at producere tøj. Ideen udsprang af hans frustration over det materialespild, der er i modeindustrien, og fra talerstolen opsummerede han kort og koncist sin motivation: 

”Vi har ikke en anden planet, som vi kan tage hen på.” 

Og forretningen går godt, forlød det. Ecoalf, der blev etableret i 2009, har bl.a. indgået samarbejder med Apple, Coca-Cola og Barneys NY.  

”Og hvis vi kan, tænk så på, hvad de store virksomheder kan udrette,” sagde Javier Goyeneche.  

For pengemanden Sasja Beslik, chef for bæredygtige finansieringer hos Nordea, hersker der heller ingen tvivl om værdien af bæredygtighed og ansvarlighed.  

”Virksomheder i vores bæredygtige fonde performer bedre, og penge og investeringer er et fantastisk værktøj til at flytte noget. Det er 20 gange mere effektivt i forhold til at nå målene om en bedre verden, end hvis vi sorterer affald derhjemme. Ikke at vi skal stoppe med det, men det er vigtigt at indse, hvor stor en betydning pengene har,” sagde han.

På scenen trådte også grevinde Alexandra af Frederiksborg, der i en årrække uden for det store rampelys har beskæftiget sig med etisk ansvarlige virksomheder – og bl.a. udgivet bogen ’The Sincerity Edge’. Hun nævnte flere eksempler på, hvordan ekstra omtanke for samfundet har en positiv effekt. Et af dem omhandlede det nordjyske Thise Mejeri, der i 2004 blev mistænkt for at være kilden til en række E. coli-bakterier hos mennesker. 

”Direktøren Poul Pedersen gjorde alt for at finde årsagen. Mælk blev fjernet fra varehylderne, og han lukkede mejeriet i en periode,” fortalte grevinden. 

Det kostede selvsagt på den korte bane, både på image og bundlinje, men det var ikke bare spildte kræfter. Det viste sig nemlig, at kilden til miseren slet ikke var mejeriet i Thise, og derfor betalte direktørens indledende ageren sig på den lange bane, påpegede hun.  

”Salget steg bagefter med 10 procent. Forbrugerne fik opbygget en tillid til, at mejeriet har de bedste intentioner,” sagde hun.  

Topledelsen skal med

Der er altså eksempler på, hvordan virksomhedernes tænder det lange lys og styrer efter et højere formål. Og der er også flere og flere tegn på, at den største motivationsfaktor, dvs. pengene til investeringer, også bevæger sig i den retning, som f.eks. i BlackRocks tilfælde.  

”Diskursen i virksomhederne er lige nu, at de forsøger at genforbinde sig til samfundet. Det er ikke let, men det er forbandet nødvendigt,” sagde Nordeas bæredygtighedsmand, Sasja Beslik, der krydrede sin præsentation med en video, hvor han i selskab med havbiologer svømmede ved Great Barrier Reef ud for Australiens kyst sammen med masseafblegede koraller, der er et blandt mange eksempler på konsekvenserne af klimaforandringerne.

Selv om diskursen ifølge Sasja Beslik i dag er den rigtige, rykker virksomhederne ikke i det omfang, de bør gøre, påpegede han.  

”Jeg kunne godt stå her og levere den klassiske businesstale om, at vi klarer det. Men jeg har besøgt mange virksomheder, og jeg må bare konstatere, at det skifte, vi håber på, stadig ikke er der. Kun cirka 10 pct. af al kapital er f.eks. investeret i bæredygtige virksomheder,” sagde han.  

I det hele taget var han ikke bleg for at hejse det pessimistiske flag. Han nævnte bl.a. de seneste 10 års forgæves forsøg på at afskaffe virksomhedernes kvartalsvise rapportering, fordi den er en spændetrøje, der er med til at fastholde virksomhedernes kortsigtede fokus på profit her og nu frem for investeringer i fremtiden. 

”Meget få har droppet den kvartalsvise rapportering, og det er en af de største udfordringer. Hvordan tackler vi det? Vi har meget svært ved at tage de første skridt,” konstaterede han med en opfordring til de tilstedeværende om at gå hjem og handle.  

”Vi er faktisk meget mere konservative i dag i forhold til at tage risici. For at vi skal tackle nogle af de store udfordringer, skal der være nogen, der tør tage en risiko. Vi skal ikke være skødesløse, men vi skal turde tage risici. Lige nu er det, som om vi sidder på Titanics 1. klasse, musikken spiller, og vi er glade, mens alle dem på økonomiklasse ved, at det vil gå galt,” sagde han.  

Javier Goyeneche fra Ecoalf, der kender modebranchen indefra, istemte det halvpessimistiske kor. 

”I dag bliver mange målt på kortsigtede resultater i virksomhederne. Men hvordan kommer vi til at se det i et længere perspektiv,” spurgte han retorisk og leverede selv svaret. 

”Topledelsen skal med. Når folk i toppen tror på det, så sker der noget.”

Og som en anden paneldeltager sagde: Vi hører altid om de samme eksempler på virksomheder, der handler og agerer bæredygtigt. Hvornår mon vi ser flere eksempler? 

Fælles formål

På trods af skepsis over den sneglefart, hvormed flertallet af virksomheder rykker sig, er det et faktum, at der sker små skridt i den bæredygtige retning. Når førende ledelsestænkere nu bringer ansvarlighed og bæredygtighed op på en strategisk agenda, er vi alt andet lige rykket længere væk fra de forkølede og magtesløse CSR-afdelinger.

Alvoren hang som et mørkt bagtæppe i ODEON i Odense, og der var et væld af bud på, hvordan vi kommer videre. Et af dem kom fra Johanna Mair, professor ved Organization, Strategy and Leadership på Hertie School of Governance i Berlin.

Hun mener, at vi har nået et afgørende punkt og derfor bør tænke endnu større end på den enkelte virksomheds ansvar. For nok rykker vi os, og nok er der gode eksempler på virksomheder, der genopfinder deres formål ved at løse fattigdomsudfordringer, rette op på klimaet eller skaffe rent drikkevand.

Men hun opfordrede til at gå endnu længere og efterlyste en mere overordnet systemisk tilgang, hvor virksomheder, myndigheder og ngo’er arbejder sammen om et grundlæggende fælles formål. Det er afgørende for, at den store grønne omstilling skal lykkes. 

”Virksomhederne kan ikke bare gemme sig bag, at de hver især skal finde et formål. Jeg tror, at vi skal til at finde de formål i en bredere samfundsmæssig diskussion,” sagde Johanna Mair.