Fokus på mennesker løser ghettoproblemer bedre end nedrivning af bygninger

Aalborg Kommune røg af ghettolisten i 2016, og før jul fulgte blandt andre Svendborg trop. Ingen af kommunerne fulgte statsministerens råd om at rive blokke ned, de fokuserede i stedet på en samlet indsats med individet i centrum.

I sin seneste nytårstale brugte statsminister Lars Løkke Rasmusen meget tid på at snakke om ghettoudfordringerne – som han har gjort flere gange før. Statsministeren nævnte tre overordnede greb i bekæmpelsen af ghettoer, og det første var nedrivning. Riv bygningerne ned og genhus beboerne.

Det har ikke været Aalborg Kommunes tilgang. De har renoveret nogle boliger og bygget nye op, der indeholder både almene boliger og ejerlejligheder. Men deres primære fokus har ifølge rådmand Mai-Britt Iversen (A) været en samlet indsats med fokus på de enkelte individer. Fra helt ung alder.  

”Vi bruger blandt andet sociale normeringer, så der er flere pædagoger, hvor børnene er udfordrede. Og så spørger vi ikke, om de skal i daginstitution, vi spørger hvor,” siger Mai-Britt Iversen, der har ansvaret for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen.  

Ghettolistens kriterier

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Mai-Britt Iversen ser ikke så negativt på ghettoproblemerne som Lars Løkke Rasmussen.

”Der bliver tegnet et dystert billede i nytårstalen. Kriminaliteten er jo faldende,” siger hun.

Når det kommer til de konkrete udfordringer, kan Mai-Britt Iversen selvfølgelig kun tale på vegne af sin egen kommune, og hun indrømmer, at der altid vil være risiko for små lommer af parallelsamfund, hvis kommunen sløser. Der er problemer, ja. Men løsningerne er flere.

På papiret har Aalborg Kommune heller ikke flere ghettoer; de to udfordrede områder, Sebbersundvej og Løvvangen røg af regeringens ghettoliste i slutningen af 2016.

”Vi har kæmpet med næb og kløer for at komme af listen,” siger Mai-Britt Iversen, som dog aldrig har været tilhænger af den måde at opgøre det på.

Et systematisk arbejde på tværs af sociale myndigheder, boligselskaber, foreninger, skoler og politiet har ifølge Mai-Britt Iversen været med til at bryde familiemønstre. Der er blevet lavet lister med navne på børn, der kan skabe problemer, hovedansvarlige er blevet udnævnt, og ved hvert enkelt barn bliver der fulgt op.

”Nogle enkelte af dem er så aldrig kommet i god gænge, men vi fik i høj grad brudt ’lillebrormønstret’, hvor storebror er kriminel og trækker lillebror med. Og så fik vi styr på, hvem der har ansvaret for hver unge,” siger hun.

Flere pædagoger

Statsministeren nævnte også indsats over for unge i sin nytårstale, og det lød i store træk som arbejdet i Aalborg Kommune:

”Der er børn, som starter i skolen uden at kunne ordentligt dansk. De børn er bagud på point. Mange af dem indhenter aldrig deres jævnaldrende. Det kan vi voksne ikke være bekendt. For nogle børn kan det være løsningen at komme tidligere i daginstitution. Ud af hjemmet i ghettoen og ind i et dansk miljø. Og vi skal følge hårdt og målrettet op på de i virkeligheden få skoler, hvor tingene ikke fungerer,” sagde Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale.

Hans fokus er altså i høj grad for efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig baggrund, som ifølge ghettolisten også er et problem i samtlige ghettoer. I hvert fald hvis man følger listens skæringspunkt, som er, at mere end 50 procent af borgerne skal være fra ikke-vestlige lande.

Mai-Britt Iversen er også klar over denne udfordring. Men hun kobler den primært sammen med deres indsats for at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, hvor andelen af personer med ikke-vestlig baggrund har en betydning. Ved de mindste ser de ikke på etniciteten af barnet, men primært forældrenes situation og brugen for en ekstra pædagog.

De ekstra pædagoger har været en prioritering i kommunens budget. Mai-Britt Iversen forklarer, at andre ”sjove ting” som en bus, der kørte børn rundt til andre børnehaver, og en besøgsbørnehave, hvor de kunne komme ud i naturen, er blevet skåret i stedet.

”Vi har kigget på, hvad der er vigtigst for os. Og det har vi så handlet ud fra,” siger hun.

Fokuser på fattigdom

Hans Thor Andersen er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut og ikke vild med statsministeren første punkt i ghettodelen af sin tale. Han ser nedrivning af ghettoer som en dyr løsning, der ikke er vil have en holdbar effekt.

Det kan mindske koncentrationen af problemramte borgere på bestemte steder, fordi de simpelthen bliver tvunget til at flytte. Men, som han forklarer, skal de i givet fald tilbydes en anden bolig, og så bliver det en kostbar metode.

Problemet i ghettoerne er de personer, der bor i bygninger, og bliver bygningerne revet ned, rykker personerne bare et andet sted hen.

Hans Thor Andersen forklarer, at der selvfølgelig kan være problemer med forbindelse til resten af byen, når store almene bebyggelser bliver opført i udkanten, som det er tilfældet med eksempelvis Gellerupparken i Aarhus og Vollsmose i Odense. Men, som han påpeger, er mange villakvarterer bygget op på samme vis i udkanten af byen, og der er ikke problemer.

”Så vender vi tilbage til, at det handler om de personer, der bor der,” siger Hans Thor Andersen.

Forskningschefen mener, at man bør droppe fokus på begrebet ghetto og i stedet tage fat i problemets rod.

”Tænk nu hvis statsministeren havde sagt, at han vil have skovlen under fattigdom i Danmark. Det ville formentlig flytte en hel del. For det er det, det handler om. Det er samfundets fattigste og svageste mennesker, der bor der,” siger han.

At få skovlen under fattigdom er ikke nødvendigvis en mindre opgave for kommunerne, men det vil ifølge Hans Thor Andersen være en mere holdbar løsning. Det handler om et langt sejt træk, hvor der over en bred kam bliver fokuseret på arbejdsmarkedet, på det sociale, på det økonomiske – og i nogle tilfælde det fysiske, hvis det kan sætte gang i tingene.

Han peger på uddannelse som en af de afgørende sociale faktorer, hvis det egentlige problem skal løses. Men det kommer til at tage tid.

”Det ville være så dejligt, hvis der var et simpelt redskab som at vi kører bulldozeren frem eller maler det hele blåt, så skal det nok gå alt sammen. Så let er det desværre ikke,” siger Hans Thor Andersen.

Det lange seje træk

I Svendborg Kommune har de kæmpet siden 2010 for at komme af listen. Ifølge den nye socialdemokratiske borgmester Bo Hansen står deres indsats på to ben, og det bar i 2017 frugt. Området Byparken/Skovparken stod for første gang ikke på regeringens ghettoliste, og skal man tro borgmesteren, skyldes det renovering af lejlighederne og især en social indsats hos de unge. Mange etværelseslejligheder i det udsatte område er omdannet til to- og treværelseslejligheder, og det har ifølge Bo Hansen være med til at tiltrække et andet klientel.

Byrådet har blandt andet sørget for, at børn og unge fra hver ende af den sociale klasse i kommunen mødes, så begge kan lære af hinanden og forhåbentlig blive integreret i et bredere fællesskab. Bo Hansen forklarer, at kommunen også har ansat en person til at hjælpe udsatte unge med at finde fritidsjob.

”Det skaber en sluse til et sundt arbejdsliv,” siger han. 

Bo Hansen er ny borgmester i Svendborg, men garvet medlem af byrådet, og han indrømmer, at området først er røget af ghettolisten nu, fordi det i lige så høj grad har handlet om at blive bedre til at håndtere udfordringen. Der er blevet investeret mere i projektet. Både socialt og rent fysisk.

Borgmesteren taler ligesom Hans Thor Andersen om det lange seje træk, som de nu er ved at høste frugterne af. Men Bo Hansen er meget opmærksom på, at deres fritagelse fra ghettolisten er skrøbelig.  Ved seneste optælling boede der 1.379 personer i området Byparken/Skovparken, og når det handler om så få mennesker, kræver det ikke mere end fem kriminelle, før de opfylder kriteriet igen.

Derfor håber han, at de får lov til at fortsætte den samlede indsats med fokus på de enkelte individer. Han er ikke interesseret i statsministerens idé om at rive ghettoen ned.

”Det her med at investere i mennesker er bedre – lidt storsind over for de her mennesker virker. Hvis man tror, at det er gjort med en bulldozer, så tror jeg ikke, man løser problemerne,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu