Folkeskolen på valg

Den danske folkeskole er tilbage på den politiske dagsorden. Undervisningsministeriet offentliggjorde sent søndag aften en rangliste, der viser, at fri- og privatskoler er markant bedre til at løfte elevernes faglige niveau end den offentlige folkeskole. Listen, der har været efterspurgt af forældreorganisationer i flere år, bygger på en detaljeret statistisk analyse af, hvordan de ca. 64.000 elever i landets 9.-klasser præsterer, når man korrigerer for socioøkonomiske forhold som køn, etnicitet og forældres uddannelsesniveau.

Det viser sig også, at udgifterne pr. elev er højere i folkeskolen end i privat- og friskoler. Det er kritisk for et offentligt skolesystem, der med et årligt driftsbudget på 52 milliarder kr. hører til verdens dyreste, målt pr. indbygger. Folkeskolens omdømme er i forvejen under hårdt pres efter flere år med skuffende PISA-resultater, elevfrafald og verdensrekord i specialelever.

Folkeskolen er kandidat til at blive et af valgkampens helt store temaer. Ikke mindst fordi regeringen i foråret afblæste forsøget på inddrage en bred kreds af folkeskolens interessenter i forhandlingerne om et nyt folkeskoleforlig.

Undersøgelsen ligner i første omgang vand på regeringens skolepolitiske mølle. Den har netop efterspurgt flere tests og mere fokus på kernefaglighed. Men resultaterne gør det samtidig meget svært at tro på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen vil få opfyldt sin vision om gøre den danske folkeskole til en af verdens fem bedste i 2020.

Omvendt står det ikke klart, hvorvidt oppositionens forslag om heldagsskoler og fleksibel udskoling kan løse skolens krise.