Den kommende reform af folkeskolerne kan måske give skoler mulighed for at blive selvejende institutioner og dermed bane vej for en af de største revolutioner af det danske skolevæsen i nyere tid.

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har med kort varsel inviteret en række af de centrale spillere på folkeskoleområdet til en lukket høring tirsdag den 11. december. Eneste punkt på dagsordenen er det kontroversielle og politisk følsomme forslag om at give folkeskolerne mulighed for at blive selvejende institutioner.

Invitationen kommer på et tidspunkt, hvor regeringen er i fuld gang med at forberede sit store udspil til en folkeskolereform. Hvis forslaget bliver en realitet, vil det give de enkelte skoleledere og -bestyrelser langt større frihed til selv at bestemme og tilrettelægge undervisningen og skærpe den indbyrdes konkurrence mellem skolerne.

Samtidig vil det være en af de største ændringer i hele den måde, som det danske skolevæsen er organiseret på, siden almueskolen i 1814. Og det vil være et smertefuldt tab af magt og indflydelse for kommunerne, eftersom folkeskolerne hører til blandt borgmestrenes mest prestigefyldte velfærdsopgaver. Derfor vil kommunerne også kæmpe med næb og kløer i forsøg på at undgå, at forslaget bliver til virkelighed.

Får mundkurv på

Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, Orla Hav (S), bekræfter over for Mandag Morgen, at udvalget har inviteret parterne til en lukket temahøring for at høre deres holdning til forslaget og få belyst fordele og ulemper ved at give folkeskolerne mulighed for at blive selvejende institutioner.

”Der har været et ønske i udvalget om at granske i emnet. Nu er katten sluppet ud af sækken, og så må vi se, hvordan situationen ser ud,” siger Orla Hav.

I ville vel ikke invitere alle de relevante spillere på området, hvis forslaget på forhånd var en død sild og dermed spildte deres tid?

”Jeg tror, vi hver især sidder med vores egne ønsker og forhåbninger om, i hvilke retninger det kan falde ud. Personligt mener jeg, at opgaven først og fremmest handler om at skabe så attraktiv en folkeskole, vi overhovedet kan.”

Hvor stor er sandsynligheden for, at forslaget kommer med i en folkeskolereform?

”Det aner jeg ikke på nuværende tidspunkt,” siger Orla Hav.

De inviterede parter omfatter bl.a. Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Kommunernes Landsforening, landsforeningen Skole og Forældre samt tænketankene DEA og Cepos.

Formålet med høringen er bl.a. at få belyst en række spørgsmål om bl.a. gymnasiernes erfaringer med at overgå til selvstyre, de svenske erfaringer på området, hvordan selveje vil påvirke den interne konkurrence mellem skolerne, og hvad selveje vil få af konsekvenser for den faglige ledelse, medarbejdernes tilfredshed og forældrenes engagement.

For at sikre en så fri meningsudveksling som muligt, har alle de inviterede parter fået indskærpet, at det ikke er tilladt at referere synspunkter fra mødet. Det illustrerer, at emnet er særdeles ømtåleligt og fyldt med politisk sprængstof.

Formandens kovending

Debatten om at gøre folkeskolerne til selvejende institutioner blussede for alvor op igen, da formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, for nylig i et interview med Mandag Morgen erklærede sig åben over for tanken om at gøre folkeskolerne til selvejende institutioner på en måde, der kan minde om den model, som gymnasierne styres på i dag.

Hans opsigtsvækkende udmelding var kontroversiel, idet han hidtil havde været skarp modstander af forslaget. Da den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen midt i valgkampen sidste år pludselig lancerede en ide om at gøre folkeskolerne til selvejende institutioner, var Bondo hurtig til at skyde ideen ned igen og kaldte endda forslaget for ”dybt useriøst”.

Men i dag er Anders Bondo ikke længere så stålfast. Han kan se en række fordele i at gøre folkeskolerne til selvejende institutioner.

”Vi kan jo se, at ca. 10 pct. af alle lærerstillinger er nedlagt på tre år, mens antallet af medarbejdere på de kommunale forvaltninger er steget. Derfor stiller vi spørgsmål ved, om vi anvender ressourcerne til folkeskolerne på den rigtige måde. Vi tror meget mere på at få det vendt om, så det er skoleledelsen, skolebestyrelsen og lærerne, der tager ansvar for at udvikle folkeskolen, ligesom man ude på private virksomheder giver de enkelte afdelinger mulighed for at udvikle virksomheden og ikke laver topstyring,” siger Anders Bondo.

Han understreger også, at den danske folkeskole kun bruger 50 pct. af skolepengene på lærerlønninger, mens gennemsnittet i OECD-landene ligger på 62,5 pct., da Danmark bruger forholdsvis mange penge på administration. Dertil kommer, at der ifølge Anders Bondo ofte er manglende sammenhæng mellem lovgiverne i Folketinget og den daglige hverdag ude på skolerne.

”Vi ser det lige nu f.eks. om inklusion, hvor Folketinget vedtager en meget ambitiøs lovgivning, som skal sikre, at elever med særlige indlæringsvanskeligheder fremover i stigende grad kan rummes i den almindelige undervisning. Det har vi bakket op om. Og ministeren har understreget, at det ikke er en spareøvelse. Men det er blevet en stor spareøvelse. Den manglende sammenhæng mellem dem, som træffer beslutningerne, og dem, som administrerer dem bagefter, er et problem,” siger lærernes formand.

Han erkender dog, at forslaget også er forbundet med en række udfordringer. Han er især bekymret for, at forslaget kan føre til skærpet konkurrence, hvor skoler bekriger hinanden for at skaffe elever, og hvor gode skoler kan blive endnu bedre, mens dårlige skoler kommer til at halte endnu mere bagefter og bliver endnu dårligere.

Erfaringer at trække på

Stina Vrang Elias, administrerende direktør i tænketanken DEA, er en af de inviterede parter til høringen om knap to uger. Hun skal bl.a. fortælle om de erfaringer, der findes på andre uddannelsesområder, hvor man har selvejende institutioner som erhvervsskoler, der har haft selveje i længst tid, samt de almene gymnasier og universiteter.

”Vi kommer ikke med en anbefaling om, hvorvidt folkeskolerne skal være selvejende institutioner eller ej. Der er både argumenter for og imod. Og der er en del erfaringer fra de andre uddannelsesområder, som man kan trække på, og som er vigtige at få ind i debatten. Der er bl.a. hele spørgsmålet om den indbyrdes konkurrence mellem skolerne. På den ene side er det godt med konkurrence, da det i teorien kan øge kvaliteten af undervisningen. Men der er også en række udfordringer, da skolerne er et offentligt gode. Man skal tænke grundigt over, hvad man vil opnå ved at gøre folkeskolerne selvejende, og gøre sig klart, om det nu er den rigtige måde at opnå det på,” siger Stina Vrang Elias.

Et af de områder, hvor politikerne kan trække på erfaringerne, er gymnasierne. De lå tidligere under amterne, men blev selvejende institutioner i forbindelse med strukturreformen. I dag konkurrerer de om at profilere sig og tiltrække elever og dermed taxameterpenge. De har mulighed for at overføre overskud til næste års budget, så de kan opbygge egenkapital og lave langsigtede investeringsplaner.

En undersøgelse, som AKF har foretaget af otte gymnasier i hovedstaden, tegner et positivt billede af udviklingen.

”Undersøgelsen giver et helhedsbillede af meget velfungerende gymnasier. Der lægges vægt på lærerkvalitet og kvalitet i undervisningen. Der lægges vægt på en klar profilering af gymnasiet med henblik på at tiltrække og at fastholde elever, som danner det økonomiske grundlag for gymnasiets virksomhed,” hedder det i konklusionen.

Kommunernes Landsforening erkender, at folkeskolen har store udfordringer, og at alt for mange elever fortsat forlader skolen uden at kunne læse, skrive eller regne. Men KL er ikke overraskende massive modstandere af forslaget og frygter, at det kan føre til knap 1.400 folkeskoler, der kører i hver sin retning. Også Skolelederforeningen er dybt skeptisk og mener, at folkeskolens udfordringer skal løses i fællesskab.

Politisk ømtåleligt emne

Det er næppe sandsynligt, at den kommende reform vil føre til et totalt opgør med den kommunale folkeskole. Dertil er emnet for kontroversielt og vil kræve væsentlig længere politisk modningstid, hvis det skal føres ud i livet.

I forvejen har den omstridte lærertidsaftale sat sindene i kog og skabt dybe kløfter mellem KL og Danmarks Lærerforening forud for de kommende overenskomstforhandlinger. Meget tyder dog på, at lærerne kommer til at tabe det slag.

Det er langt mere sandsynligt, at der kan blive sat gang i store forsøg på området, hvor en række skoler eller kommuner kan få lov til at løbe forrest og eksperimentere, og som på sigt kan føre til selvstyre på skoleområdet.

Hvis Folketingets partier holder de løfter, som de kom med i valgkampen sidste efterår, er der stor politisk vilje til at gøre folkeskolerne mere selvejende. Lars Løkke Rasmussens udmelding i valgkampen fik opbakning fra de fleste uddannelsesordførere. Nogle partier ville først lave forsøg. Andre partier, som Venstre og Liberal Alliance, var mere tilbøjelige til at tage skridtet fuldt ud.

Men siden har opbakningen fra de tre regeringspartier været noget mere kølig. Som socialdemokratisk uddannelsesordfører har Christine Antorini slået til lyd for en slags hybridmodel, som man kender fra daginstitutionsområdet. Men hun har som børne- og undervisningsminister hidtil afvist, at regeringen går rundt med konkrete ideer om at gøre folkeskolerne selvejende.

SF udtrykte også i valgkampen sympati for ideen og var klar til forsøg med selveje. Men efter valget faldt interessen, da Annette Vilhelmsen som uddannelsesordfører erklærede sig som tilhænger af fortsat fælleseje. Om den nye partiformand med baggrund i friskoleverdenen, senest som leder af Nationalt Videncenter for Frie Skoler, alligevel støtter op om tanken om selveje i sidste ende, vil de kommende måneder vise, når forhandlingerne om den nye folkeskolereform for alvor går i gang.