Fondene har gode historier at fortælle

Det er ikke mange år siden, at man betragtede de mange erhvervsdrivende fonde i Danmark som en bremseklods for udviklingen og en barriere for globaliseringen af dansk erhvervsliv. Som en gammeldags, stivnakket og temmelig dunkel og uigennemsigtig ejerform. Styret og forvaltet af ældre mænd med lidt uddelinger hist og pist, mest til bevaring af historiske mindesmærker.

Sådan er det desværre fortsat hos en række fonde, men heldigvis er der også et markant opbrud at spore, især hos de store milliardfonde.

Ejerformen med en erhvervsdrivende fond som majoritetsaktionær har vist sig som en betydelig styrke på et tidspunkt, hvor aktivt ejerskab og ikke mindst et tålmodigt, langsigtet ejerskab giver den nødvendige ro, stabilitet og finansielle styrke til at tænke langsigtet.

Der er mange eksempler på aktive ejerfonde med betydelig beslutningskraft. Carlsbergfondet har været særdeles aktiv i bryggeriets nærmest aggressive satsning med opkøb af Orkla og Scottish & Newcastle over de senere år. A.P. Møller-Mærsk har igennem op- og nedture i den globale økonomi fastholdt et historisk højt investeringsniveau, og Novo Nordisk har år efter år kunnet øremærke stadigt flere milliarder til forskning og udvikling. Den benhårde forretningsdrift har fungeret side om side med filantropien.

[quote align="right" author=""]Meget er sket de seneste par år, og flere erkender behovet for at kommunikere med omverdenen. Det bør kun være begyndelsen. Den markant øgede interesse for fondenes arbejde er kommet for at blive.[/quote]

Det er dog vigtigt, også fra mediernes side, at nuancere og opdele fondene i flere forskellige kategorier. En meget stor del af den omkring 500 mia. kr. store fondsformue er netop ’bundet’ i det ejerskab, som de erhvervsdrivende fonde forvalter. Det gælder f.eks. fondene bag virksomheder som Mærsk, Carlsberg, Rockwool, Novo, Velux og Danfoss. Disse fondes væsentligste aktivitet er ejerskabet til virksomheder, men de agerer desuden filantropisk og uddeler midler til almennyttige formål.

Derudover er der de såkaldte ’herreløse milliarder,’ som ligger i fonde og foreninger som Realdania, TrygFonden og Nykredits Fond. Disse fonde ligger i et slags ingenmandsland, der fra tid til anden fører til berettiget kritik og heftig debat om demokrati og indflydelse i disse institutioner.

Endelig er der de rene erhvervsdrivende fonde, som f.eks. Grundfos-fonden.

Men uanset hvilken slags fond der er tale om, så bør åbenhed og kommunikation med omverdenen ikke være en sur pligt. Fremtidens fonde griber ind i og samarbejder med samfundets øvrige institutioner i partnerskaber. Fondene er et gode for det selv samme samfund, som de er en del af. Og det er jo en god historie.

Jeg har skrevet om fonde over de seneste fem-ti år. I de første år var fondene over en bred kam meget tillukkede med en ’det-rager-ikke-offentligheden’-attitude. Men meget er sket de seneste par år, og flere erkender behovet for at kommunikere med omverdenen. Det bør kun være begyndelsen. Den markant øgede interesse for fondenes arbejde er kommet for at blive – med fokus på uddelinger, omkostninger, ledelse og samfundsnytte. Og her vil blive stillet skarpe og kritiske spørgsmål.

Tænk sig, hvad fondene kunne bidrage med i det store spørgsmål om udviklingen og moderniseringen af det danske samfund. Lidt i stil med den amerikanske ’Giving Pledge’-tankegang, hvor enorme formuer kanaliseres tilbage til det samfund, som formuerne er opbygget i.

Det vil dog kræve, at fondene tænker nyt og utraditionelt og frem for alt betydelig mere offensivt og konstruktivt.

Fonds-Danmark fortjener ikke at blive gemt væk. Der er mange historier, som fortjener at blive fortalt og komme på forsiden.

Vi vil meget gerne høre din mening om, hvorvidt fondene bør være mere synlige og åbne om deres aktiviteter. Deltag i debatten i kommentarfeltet her.