Danmarks fondsbørs, Copenhagen Stock Exchange, er skrumpet med 61 selskaber siden år 2000. De seneste fem år har langt flere selskaber forladt børsen, end nye er kommet til. Og det får nu fondsbørsens direktør, Bjørn Sibbern, til at bede politikerne om hjælp. Situationen skader danske vækst- og jobmuligheder, advarer han.

[graph title="Fondsbørsen skrumper" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8df98-mak_fig1_fondboersen_skrumper_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f0ec3-mak_fig1_fondboersen_skrumper_0.png" text="Antallet af børsnoterede selskaber på Copenhagen Stock Exchange er faldet med 61 selskaber siden år 2000. Samtidig ser det sløjt ud med antallet af nye børsnoteringer."]Kilde: Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange, World Federation of Exchanges. [/graph]

”Det betyder noget for os og for de danske vækstmuligheder, at der løbende er nye børsnoteringer. Tilgangen af nye, børsnoterede selskaber er en driver og en dynamik, som vi savner, og som vi gerne så komme i gang,” siger Bjørn Sibbern.

Han efterlyser politisk indblanding for at få gang i børsnoteringerne igen. F.eks. i form af skatteincitamenter, der gør det mere attraktivt for danskerne at købe aktier, eller ved at øremærke penge i f.eks. Dansk Vækstkapital til at hjælpe mindre og mellemstore virksomheder på børsen.

Obama lemper børsadgangen

Tendensen med vigende børser er global – og i både USA og Storbritannien har politikerne allerede grebet ind for at vende udviklingen.

I USA tæller teknologiindekset Nasdaq OMX næsten 2.000 færre selskaber nu end i år 2000. Det skader både virksomheder med vækstpotentiale og den kriseramte amerikanske økonomis behov for at skabe nye arbejdspladser. Så langt er iagttagerne enige, selv om de ikke er enige om, hvor stor skaden er. Amerikanske studier peger i det mest konservative skøn på, at det faldende antal af nye børsnoterede selskaber har kostet omkring 2.000 nye arbejdspladser i USA. I den anden ende af spektret siger en opgørelse, at 40.000 arbejdspladser er gået tabt, fordi amerikanske vækstvirksomheder ikke har fået kapital til at udvikle sig, som de ville have gjort, hvis de var blevet noteret på fondsbørsen.

Uagtet skadens omfang, så er problemet så alarmerende, at det har fået USA’s præsident, Barack Obama, til at gå på yderst opsigtsvækkende kompromis med de strenge krav til børsnoterede virksomheder, der fulgte i kølvandet på regnskabsskandalerne i Enron, Tycon og WorldCom. Med "Jumpstart Our Business Startups ACT – Jobs Act" fra april i år vil Obama kickstarte antallet af nye børsnoteringer ved at gøre det muligt for mindre og mellemstore vækstvirksomheder at gå på børsen uden at leve op til de strenge krav.

[quote align="left" author="Bjørn Sibbern, direktør for fondsbørsen i København"]Det betyder noget for os og for de danske vækstmuligheder, at der løbende er nye børsnoteringer. Tilgangen af nye, børsnoterede selskaber er en driver og en dynamik, som vi savner, og som vi gerne så komme i gang[/quote]

Selv om London Stock Exchange er knap så hårdt ramt som sine amerikanske kolleger, oplever briterne også for få nynoteringer på børsen, alt imens for mange britiske teknologiske vækstselskaber bliver opkøbt af udlændinge, mens de stadig er små.

Det har fået de britiske politikere til at varsle en lempelse af vilkårene i stil med de amerikanske. Målet er at få flere vækstkometer til at ty til børsen, før de tyer til udlandet. I sidste måned blev et forslag til lempeligere børsvilkår for teknologivirksomheder fremlagt. Forslaget forventes at blive vedtaget inden årets udgang.

Erhvervsobligationer er dansk modtræk

Herhjemme har fondsbørsens ufrivillige slankekur ikke påkaldt sig lignende politisk handling. I stedet barsler et udvalg nedsat af Erhvervsministeriet med en række forslag til, hvordan virksomheder indirekte kan komme på børsen ved at udstede erhvervsobligationer.

”Vi står til at lancere et marked for virksomhedsobligationer. Det bliver en platform, der virker som den eksisterende, velfungerende platform for obligationer. Men der vil være mindre strenge krav her, så det bliver lettere for vækstvirksomhederne at være med,” siger fondsbørsdirektør Bjørn Sibbern.

Erhvervsobligationerne kan blive fondsbørsens mulighed for at hente ind på gyngerne, hvad de har mistet på karrusellerne. Men det ændrer ikke ved, at der stadig er brug for at notere nye selskaber, understreger Bjørn Sibbern.

Alternativ til bankens nej

Dansk Industri opfordrer virksomhederne til ikke at udelukke fondsbørsen, når kapitalmulighederne er knappe.

”Det er klart, at jo mere effektiv fondsbørsen er som markedsplads for, at ideerne kan møde kapitalen, jo flere arbejdspladser giver det også. Vi har svært ved at få ideer og kapital til at mødes i Danmark. Derfor vil det være godt med en debat om, hvorvidt ejerkapital gennem fondsbørsen kan være relevant,” siger Kent Damsgaard, underdirektør i Dansk Industri. Han hilser det velkomment, at fokus rettes mod fondsbørsens mulighed for at sætte skub i vækstvirksomheders udvikling.

Samme toner lyder fra revisions- og konsulenthuset PwC. Partner og statsautoriseret revisor Jens Otto Damgaard tror, at dødvandet i nye børsnoteringer vil lette, i takt med at flere virksomheder får nej i banken.

”Danske virksomheder har traditionelt været lånefinansieret af bankerne. Men her er det blevet sværere at få lån, så det er oplagt, at flere overvejer ejerfinansiering via fondsbørsen,” siger han.