Forbrugerne er klimakampens stødtropper
Mange af de virksomheds- og regeringsledere, som i disse dage er samlet til klimatopmøde i København, tror på, at markedskræfterne – og særligt forbrugerne – skal være primus motor i omstillingen til en low-carbon-økonomi.
Det er en behagelig tanke, men jeg ville nu ikke satse på det indtil videre. Som en af de første til at bruge betegnelsen “grøn forbruger” i 1986 og som medforfatter til bogen “The Green Consumer Guide” fra 1988 tror jeg på effekten af veltilrettelagte forbrugeraktioner, men jeg frygter, at handlingerne fra nutidens grønne forbrugere kommer til at drukne i handlingerne fra morgendagens nye hundrede millioner af forbrugere, især i Kina.
I takt med, at klimaforandringer i stigende grad bliver en topprioritet for os alle, får regeringer en helt afgørende og central rolle at spille. Men regeringer opererer ikke i et vakuum. Vi må alle før eller siden overveje, hvordan vi vil bruge vores indflydelse. Ikke bare som forbrugere, men også som borgere, arbejdsgivere eller arbejdstagere, investorer og – ikke mindst – vælgere.
Betydningsfulde spillere i detailhandlen som f.eks. Wal-Mart har rigtignok lanceret omfattende initiativer såsom deres Sustainability Index, der er designet til at lægge pres på producenter gennem hele værdikæden for at gøre deres processer mere grønne. Men forbrugerne fungerer i bedste fald som stødtropper. De kan mobiliseres i kortere perioder og lægge intenst pres på økonomiske knudepunkter, som det skete i forbindelse med f.eks. CFC-gasser, bly i benzin eller genmodificerede fødevarer. Men for at skabe et vedholdende pres er det nødvendigt, at forretningsliv, investorer og regeringer yder en samlet, effektiv og langsigtet indsats.
På den positive side skal det siges, at der verden over er tegn på, at forbrugere begynder at lægge mere vægt på miljøspørgsmål, heriblandt klimaet. Tidligere i år offentliggjorde National Geografic Society og canadiske GlobeScan for anden gang deres årlige “Greendex” over bæredygtige forbrugsmønstre i 17 lande. I alt 65 af forbrugernes forskellige livsstilsvalg er inkluderet i indekset, som bl.a. dækker energiforbrug, transport, bolig, mad og produktindkøb.
Den overordnede konklusion var, at den bæredygtige forbrugeradfærd var steget i 13 ud af de 14 lande, som blev undersøgt i både 2008 og 2009. Topscorerne var – måske til nogles overraskelse – de nye vækstøkonomier som Indien, Brasilien og Kina, mens USA og Canada igen kom ind på sidstepladserne.
Meget af den generelle stigning på 2009-Greendex-målingerne skyldes forbedringer på boligområdet, hvor Greendex måler forbrug af energi og ressourcer i private hjem. Forandringer inden for persontransport, fødevarer og andet privatforbrug var langt mere blandede, nogle til det bedre, andre til det værre.
Et af de initiativer inden for grønt forbrug, som har begejstret mig på seneste, er lanceringen af en ny applikation til Apples iPhone, som gør det muligt for forbrugeren at scanne stregkoder på produkter. Vi har afprøvet systemet, som ligger på GoodGuide og er gratis, og den hurtighed, som det kan genkende og behandle en stregkode med, er imponerende.
Den nye applikation kan hjælpe forbrugerne til at træffe hurtige beslutninger, når de står i en butik med et produkt i hånden. De får en række brugervenlige oplysninger samt information om, hvorvidt produktet lever op til diverse bestemmelser og mærkninger. Dermed kan forbrugeren f.eks. vælge den sundeste af to fugtighedscremer, finde ud af, hvilke stoffer de forskellige universal-rengøringsmidler indeholder, eller få noget at vide om de arbejdsforhold, et økologisk produkt er frembragt under.
Derudover indsamler GoodGuide information om, hvilke produkter der bliver scannet oftest, og det bruges til at prioritere, hvilke produkter der skal med i kommende undersøgelser.
Denne applikation kommer ikke til at løse alle vores klimaproblemer, men når vi er villige og interesserede nok til at se bag om emballage og prisskilt, giver det os en langt bedre fornemmelse af vores eget carbon footprint, vores eget miljømæssige fodaftryk. Bedre informerede forbrugere kan sætte gang i virksomheder og regeringers tiltag mod klimaforandringer.





