EU-formandskab
Topkarakter til det danske formandskab
Mange af succeserne ikke kendt i offentligheden
Ros til Bendt Bendtsen og Thor Pedersen
Det danske EU-formandskab ser ud til at blive en succes. Allerede inden Københavntopmødet senere på ugen, hvor den historiske udvidelse skal stadfæstes, har Danmark opnået en række imponerende resultater. Det viser en kortlægning, som Ugebrevet har foretaget af beslutningerne under det danske formandskab. Også danske interesseorganisationer giver regeringens indsats pæne karakterer. Især Bendt Bendtsen, men også Thor Pedersen, roses for en række beslutninger, der vil få stor betydning for både erhvervslivet og forbrugerne. Men de mange resultater har ikke fået gennemslag i de danske medier, der næsten udelukkende har fokuseret på udvidelsen og statsminister Anders Fogh Rasmussens rolle. Paradoksalt er netop også Foghs eget ensidige fokus på udvidelsen den største hindring for yderligere resultater, viser Mandag Morgens analyse.