Forskere advarer: Frivilligforeninger på fejlslagen kurs

Den danske frivillighedsmodel er under pres. Over en periode på otte år – fra 2004 til 2012 – er andelen af frivillige, der også er medlemmer af den forening, de udfører frivilligt arbejde for, faldet med over 11 pct. I kampen om politisk indflydelse og de frivilliges arbejdskraft er organisationerne blevet mere og mere topstyrede og fokuserer i alt for høj grad på at levere resultater, advarer en række forskere, som Mandag Morgen har talt med. Udviklingen udfordrer medlemsdemokratiet, som ellers er essentielt for den danske frivillighedskultur. I sidste ende kan det betyde et farvel til de frivilliges engagement og den demokratiske civilsamfundsmodel.

Det frivillige danmarkskort er under forandring. Færre og færre frivillige er medlemmer af den forening, de udfører frivilligt arbejde for, og det har konsekvenser for det traditionelle medlemsdemokrati.

Udviklingen er sket i takt med, at organisationerne i kampen om de frivillige som ressource og politisk indflydelse er blevet mere og mere topstyrede. De fokuserer i for høj grad på at levere resultater og sætter dermed frivilligheden på kontrakt til skade for medlemsdemokratiet og de frivilliges engagement.

[quote align="right" author="Thomas P. Boje professor, Institut for Samfund og Globalisering, RUC"]De bliver lobbyorganisationer på godt og ondt. Og når det sker, flytter de fokus fra medlemmerne og fokuserer i stedet på den politiske proces. Det gør, at deres medlemsengagement bliver mindre.[/quote]

Sådan lyder kritikken fra en række forskere, som Mandag Morgen har talt med.

Over en periode på otte år – fra 2004 til 2012 – er andelen af frivillige, der også er medlemmer af den forening, de udfører frivilligt arbejde for, faldet med over 11 pct., fra 79 til 70 pct. Det viser den seneste rapport over udviklingen af frivilligt arbejde, som SFI har udarbejdet.

Historisk har den enkelte frivillige været tæt knyttet til den frivillige forening eller organisation som medlem, og det frivillige arbejde har derfor været tæt knyttet til medlemsskabet. Og det er den model, der nu er under pres.

Ifølge eksperter er medlemmerne i dag i højere grad end tidligere blot en arbejdskraft, som organisationen kan trække på, frem for at organisationerne er medlemsforeninger drevet af de frivilliges engagement.

”Den rolle, hvor man har indflydelse i beslutningsprocesser, bliver adskilt her, og den frivillige betragtes som en ressource,” siger professor ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU, Bjarne Ibsen.

Thomas P. Boje, der er professor ved Institut for Samfund og Globalisering ved RUC, er enig. Han finder udviklingen dybt problematisk for den demokratiske udvikling i Danmark, fordi basisdemokratiet og den demokratiske oplæring, som organisationerne hidtil har stået for, er under afvikling.

”Vi mister det demokratiske potentiale ved de civile organisationer,” siger han.

Det offentlige som konkurrent

Frivilligforeningerne samarbejder i dag i højere grad end tidligere med landets kommuner og hospitaler om at stille frivillige til at løse velfærdsopgaverne.

Det offentlige er derfor blevet en konkurrent til foreningerne i kampen for at finde villige frivillige, når der f.eks. skal findes ekstra hænder til at dække behovene på det lokale plejehjem.

Antal medlemmer i Ældre Sagen, Røde Kors og Danmarks Naturfredningsforening" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f6cb3-rem_fig03_udviklingen-i-antal-frivillige-stagneret.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e90b5-rem_fig03_udviklingen-i-antal-frivillige-stagneret.png | Forstør   Luk

På trods af et øget fokus på frivilligt arbejde har den overordnede andel af frivillige ikke ændret sig siden 2004. Ældre Sagen og Røde Kors er i vækst.

Kilde: Ældre Sagen, Røde Kors og Danmarks Naturfredningsforening. [/graph]

Ifølge flere eksperter har foreningernes reaktion været en øget topstyring med den konsekvens, at medlemsdemokratiet går fløjten, og at de frivillige mister engagementet.

”De frivillige føler, de er mere til for organisationens skyld, end organisationen er til for de frivilliges skyld. Og det kan nemt betyde, at de frivillige vælger at gå ud af den frivillige organisation og orientere sig mere imod ad hoc-strukturer, som skabes uafhængigt af formelle strukturer,” siger lektor på CBS Anders La Cour, der netop forsker i, hvad der engagerer frivillige.

Dansk Røde Kors er en af de organisationer, der har mærket medlemstilbagegangen. Trods en fremgang i selve antallet af frivillige er andelen af frivillige, der samtidig er medlem af Røde Kors, faldet. Her har organisationen over de seneste fire år oplevet en tilbagegang på 33 pct. Antallet af medlemmer, som er dem, der har den demokratiske indflydelse i organisationen, er i samme periode faldet med 16.500.

Danmarks Naturfredningsforening har tilsvarende oplevet tilbagegang. På 21 år er det overordnede medlemstal mere end halveret og er faldet med 133.000 medlemmer. Se figur 1.

I Røde Kors mener man ikke, at udviklingen er negativ og fremhæver, at der i samme fireårige periode er sket en fordobling af faste støtter, og at der samlet set er kommet 10.000 flere frivillige i organisationen. Se figur 2.

Fokus er blevet flyttet fra medlemmerne til i overvejende grad at handle om den frivillige arbejdskraft, fortæller national chef med ansvar for det frivillige arbejde i Røde Kors Marie-Louise Gotholdt.

[graph title="Antallet af frivillige stagneret" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: “Udviklingen i frivilligt arbejde 204-2012”, SFI, 2014; Røde Kors og Ældre Sagen. 

”Vores primære fokus er på, at man skal komme til Røde Kors og gøre en forskel for dem, som Røde Kors er sat i verden for. Og derfor har vi meget fokus på frivillige. For det er dem, der gør noget og handler,” siger hun og lægger til, at det ikke er noget krav, at de frivillige er medlemmer.

Hun mener, at de til trods for et medlemstal, der er faldet markant, ikke har mindre fokus på at inddrage medlemmer og frivillige. Tværtimod.

”Vi har i hvert fald arbejdet meget bevidst med at få folk til at involvere sig,” siger Marie-Louise Gotholdt.

I Ældre Sagen prioriteres det frivilliges arbejde i dag også højere end tidligere. Her er man blevet bevidst om, det bidrag foreningen yder til samfundet, fortæller Lars Linderholm, der er chef for frivilligafdelingen i Ældre Sagen.

”Man kan vælge at læne sig tilbage og stille krav, eller man kan også selv bidrage. Vi vil jo gerne skabe et ældrevenligt samfund. Og der er det klart, at vi har et større fokus på det kæmpe frivillige arbejde, vores frivillige laver,” siger han.

Politisk fokus

Netop det ændrede fokus – fra medlemmer til frivillige – er problemet i en nøddeskal, mener kritikerne. For nok har organisationerne en stor mængde frivillige at trække på, når de skal bruge arbejdskraften. Men når de frivillige ikke længere er medlemmer, har de ikke den samme indflydelse på organisationen som tidligere. Og det smitter i sidste ende af på engagementet.  

Den øgede professionalisering og strømlining af organisationerne er ifølge Anders La Cour helt forfejlet. Den er i flere tilfælde hentet ind direkte fra det private og offentlige uden eftertanke.

”Man skal til at vise resultater, man skal have forandringsteorier, man skal lave evalueringer, man skal måle på output, og man skal lave evidensbaserede indsatser, og man skal udvikle metode. Det er ulykkeligt, fordi man mister fornemmelsen for, hvad man har med gøre,” siger han.

Anders La Cour understreger, at de frivillige er i det af helt andre grunde. Frivilligheden har sin egen logik, der er væsensforskellig fra den, man finder i samfundets andre sektorer. Og ofte går man fejl af målet, understreger han.

Ifølge professor Thomas P. Boje arbejder flere foreninger i dag i højere grad end tidligere på et politisk niveau som interesseorganisationer. Det gør, at medlemsengagementet bliver mindre, og at medlemsinddragelsen i nogen grad bliver glemt. Udviklingen gør sig især gældende i forhold til internationale organisationer, på miljøområdet og på dele af sundhedsområdet, fortæller han.

”De bliver lobbyorganisationer på godt og ondt. Og når det sker, flytter de fokus fra medlemmerne og fokuserer i stedet på den politiske proces. Det gør, at deres medlemsengagement bliver mindre,” siger han.

Det øgede fokus på politisk indflydelse og en højere grad af centralstyring resulterer i, at bøtten vendes på hovedet. Hvor medlemmerne og de frivilliges engagement tidligere drev organisationerne nedefra, er det i dag drevet fra oven – og det går ud over antallet af frivillige, er forskerne enige om.

”Foreningerne begynder at se på de frivillige som en ressource i forhold til de planer, der er udstukket fra oven. De vender det ikke om og siger, at deres organisations berettigelse er, at de har nogle medlemmer, der er aktive,” siger Bjarne Ibsen.

Thomas P. Boje uddyber, at det ikke er sådan, man engagerer frivillige i den demokratiske debat: 

”Det er ikke nogen, du kan hundse rundt med. Du kan ikke sige til dem, der laver lektiecafe, at ”Vi har ikke brug for flere lektiecafeer, vil du ikke være gårdvagt i stedet?” Der adskiller det frivillige arbejde sig fra det lønnede arbejde,” siger han.

Magten rykker

I Danmarks Naturfredningsforening kan man godt genkende billedet af, at de politiske beslutningsprocesser er blevet mere komplicerede og derfor kræver en professionel lobbyorganisation centralt. Men det er ikke bekymrende, mener Ole Laursen, leder af frivilligafdelingen i Danmarks Naturfredningsforening.

”Magten og beslutningerne flytter fra kommunalt niveau til Christiansborg og fra Christiansborg til Bruxelles. Så hvis vi skal gøre noget for natur og miljø, så bliver vi også nødt til at have det fokus. Jeg synes ikke, at det lokale og frivillige engagement eller den lokale indflydelse dør ud af den grund,” siger han.

Han bliver bakket op af Røde Kors.

”Vi er blevet bevidste om, at det ikke er embedsmændene, der styrer Røde Kors, men når det så er sagt, så arbejder vi jo professionelt,” siger Marie-Louise Gotholdt.

Lars Linderholm mener, at forskernes analyse ikke passer på Ældre Sagen.

”Vi er professionelle på den måde, at vi er bevidste om at hjælpe de frivillige på den bedste måde. Når jeg ansætter medarbejdere, så ansætter jeg nogle, der er rigtig gode til at lave proces,” siger han og uddyber:

”Jeg synes faktisk, at vi i Ældre Sagen er meget aktivt ude at bekæmpe den der djøfiserings-dagsorden, som kører. Hele den der måle-veje-diskussion, synes jeg, er dræbende for det frivillige arbejde.”

Fremtidigt potentiale

På landsplan er udviklingen i frivilligheden stagneret, og i dag har 38 pct. af danskerne udført frivilligt arbejde – nøjagtig som i 2004.

I en rapport fra Social- og Integrationsministeriet fra 2013 svarer 77 pct. af dem, der ikke har lavet frivilligt arbejde inden for det sidste år eller aldrig har gjort det, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de ville gøre det, hvis de blev spurgt.

En lignende mere præcis konklusion kommer SFI frem til. Her giver 13 pct. af dem, der aldrig har lavet frivilligt arbejde udtryk for, at de ville gøre det, hvis de blev spurgt.

Ifølge professor Bjarne Ibsen er den øgede centralisering af beslutningerne i organisationerne med til at gøre, at de ikke får flere frivillige i butikken. Han spår, at potentialet kunne omsættes, hvis organisationerne gjorde noget ekstra for at engagere de frivillige:

”Der er mange, der gerne vil ind at arbejde frivilligt, men det, der er helt karakteristisk ved frivilligt arbejde, er, at der er en høj grad af selvbestemmelse i forhold til det, de frivillige gør.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu