Københavns Fondsbørs og Stockholm Fondsbørs bør søge optagelse på den europæiske storbørs, som London Stock Exchange og Frankfurt Börse forbereder. Den planlagte sammen-lægning af det danske og svenske aktiemarked næste forår er nemlig ikke tilstrækkelig til at sikre erhvervslivet adgang til den billigst mulige kapital og investorerne de bedst mulige handelsvilkår. Det konkluderer lektor Carsten Tanggaard fra Handelshøjskolen i Århus og Jonathan S. Moulton fra Oregon State University i et fælles forskningsprojekt. “Vores studier viser, at det bedre kan betale sig at være et lille selskab på en stor velfungerende fondsbørs end et stort selskab på et mindre aktiemarked,” siger Carsten Tanggaard. Af konkrete problemer peger de også på mangelfulde regler for afregning af småin-vesto-reres aktiehandel, manglende gennemsigtighed om kursoplysninger og svag likviditet, fordi bankerne ikke har pligt til at sende aktiehandlen over Fondsbørsen.