Danske forskere får penge for at publicere i højtrangerede tidsskrifter. Men gulerodssystemet udsulter den virksomhedsnære forskning, som ellers skulle skabe nye ideer, vækst og arbejdspladser i de danske virksomheder.

Et eksempel på værdien af den virksomhedsnære forskning finder man ved Kolding, hvor virksomheden Tresu bygger grafiske maskiner til indpakning af fødevarer. Den slags maskiner fylder godt. Så kort før finanskrisen brød ud, var Tresu godt i gang med at planlægge at udvide virksomheden med 8.000 nye kvadratmeter.

Undervejs i processen, der startede i 2007, kom selskabet i kontakt med professor Jan Stentoft fra Syddansk Universitet, der har speciale i forsyningskæder. Professoren udfordrede Tresus byggeplaner og spurgte i stedet ind til, hvordan det ideelle setup skulle se ud, hvis Tresu skulle være konkurrencedygtig i nærmeste fremtid.

Byggeplanerne blev skrinlagt. For hvorfor bygge dyre kvadratmetre til, når pladsen kunne findes ved at ændre på arbejdsgange, optimere lageret og nedbringe antallet af varer i processen. I stedet blev Tresus forsyningskæde kigget efter i sømmene, virksomheden blev sammenlignet med branchens bedste, og alt blev optimeret og lean’et. Og så brød krisen ud.

”Hvis ikke vi havde haft gang i effektiviseringsprocessen inden, så var vi her ikke i dag,” konstaterer Tresus direktør, Søren Maarssø.

Krisen barberede 180 mio. kr. af selskabets omsætning alene i 2010, og det havde selskabet ikke overlevet uden det igangværende samarbejde med supply chain-professoren.

”Det var ledelsesrådgivning i harehøjde, som vi kalder det. Forskning omsat i praksis på en måde, så alle kunne forstå det, og som kan omsættes til praksis med det samme. Professoren bidrog med en forskningsbaseret helhedsbetragtning, som gjorde en afgørende forskel. Siden har vi samarbejdet omkring en lang række optimeringsprojekter, såsom udflytning og hjemtagning af produktion, her hvor krisen er forbi,” fortæller Søren Maarssø.

Også Michael Svane, der er branchedirektør i Dansk Industris afdeling for transport og logistik, har nydt stor gavn af, at Danmark har et stærkt forskningsmiljø inden for optimering af forsyningskæderne. Ifølge ham er supply chain management blevet en strategisk disciplin globalt, hvor evnen til at designe den optimale forsyningskæde er afgørende for en virksomheds markedsposition på verdensmarkedet og for konkurrenceevnen.

”Stærke forskningsmiljøer bidrager med ny viden til erhvervslederne, så virksomhederne bliver mere effektive og står stærkere i forhold til udlandet. Vi har ikke brug for teoretikere med stort T på vores område, men for forskere, der kan hjælpe os med at blive dygtigere. Tæt samarbejde med forskere, der kan forstå erhvervslivets udfordringer, er en grundlæggende forudsætning, hvis vi skal fastholde vores konkurrenceevne, og uden det samarbejde vil der mangle noget helt fundamentalt i vækstens dna,” siger han.

Samme erfaring lyder fra Søren Vammen, der er direktør i Dansk Indkøbs- og Logistikforum:

”Forskningsbaseret viden fra universiteterne er kendetegnet ved, at forskerne finder relevant viden og konverterer den til anvendt forskning. Ingen erhvervsmand ville finde frem til den samme viden ved at læse de akademiske tidsskrifter selv,” siger han.

LÆS OGSÅ: Forskere: Teorivældet udsulter virksomhedsnær forskning