Er der en grænse for, hvor meget private fondes bidrag kan fylde i den offentlige forskning? Hvad får samfundet ud af fondenes milliarder? Og hvem skal bestemme, om de skal bruges på rejselegater, ph.d.-stipendier eller nye store forskningscentre?

De 45 største danske erhvervsdrivende fonde uddelte i 2012 1,9 milliarder kr. til forskning – ca. en fjerdedel af de samlede donationer. Se figur 2. Ifølge Den Danske Fondsanalyse 2014, som udarbejdes af Kraft & Partners, er der derudover en del indirekte forskningsstøtte i uddelingerne på det almene område, social- og sundhedsområdet og det grønne område.

Det er dog ganske få fonde, der tegner sig for langt størstedelen af forskningsstøtten. Ifølge en rapport om de danske forskningsfonde, som tænketanken DEA står bag, står syv fonde for 94 pct. af fondenes samlede forskningsstøtte. Se figur 3.

De seneste år har der været en tendens til markant større og mere langsigtede satsninger. Eksempler er Novo Nordisk Fondens donation på 885 millioner kr. til et nyt Metabolismecenter på Panum i 2010 og Nordea Fondens to gange 150 millioner kr. til Center for Sund Aldring i henholdsvis 2008 og 2013.

[graph title="Store fonde dominerer forskningsstøtten" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/e1c23-afs_fig03_store-fonde-dominerer-forskningssto%cc%83tte.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d551a-afs_fig03_store-fonde-dominerer-forskningssto%cc%83tte.png" text="Blot syv fonde stod i perioden 2009-2011 for 94 pct. af fondenes forskningsstøtte i Danmark. Det svarer til knap 5,3 mia. kr."]Kilde: “Private fonde – en unik aktør i dansk forskning”, DEA, 2012. [/graph]

Det har været med til at øge fondenes strategiske indflydelse.

“For 10 år siden stod de i periferien af dansk forskning. Nu står de i den grad i centrum. På nogle områder er fondene blevet en større finansiel partner end det offentlige forskningssystem,” siger Henrik Mahncke.

DEA’s rapport fastslår, at de private fonde får en ”stigende betydning for den offentlige forskning i disse år, hvor universiteterne bl.a. er udfordret af øgede krav til indhentning af eksterne forskningsmidler, og af at deres basisbevillinger udgør en stadig mindre andel af deres samlede indtægter.”

Disse udfordringer bliver ikke mindre i de kommende år. Og universiteterne hilser da også fondenes bidrag til universitetsforskningen velkommen.

”Det er i udgangspunktet helt fantastisk med den rolle, som fondene påtager sig i forhold til vores forskning – de har virkelig boostet dansk forskning. De er en attraktiv partner for os, og vi forsøger i høj grad at finde fælles projekter mellem os og fondene,” siger Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning og innovation på Københavns Universitet.

Ikke bare penge

Et eksempel på fondenes nye rolle er Den Nationale Biobank. Den blev etableret i 2012 af Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden i samarbejde med Uddannelsesministeriet og Statens Serum Institut. Biobanken er en onlinedatabase, som samler blod- og vævsprøver fra den danske befolkning og kobler dem med oplysninger om den enkeltes sygdomshistorik og livsstil. Den muliggør hermed forskning i, hvordan sygdomme opstår og forebygges.

Biobanken illustrerer, at fondene har ambitioner om at bidrage med mere end penge. De har en lang række fordele frem for andre private og offentlige finansieringskilder: De er uafhængige, de har stor finansiel råstyrke, og de kan tillade sig at tænke langsigtet og med fokus på, hvordan de skaber nytteværdi for samfundet. Det giver dem mulighed for at støtte andre typer af forskning end de offentlige forskningskasser – og kan bane vej for nye former for forskningsprojekter og -partnerskaber.

”Vi skal undgå at blive et offentligt forskningsråd. Fondene kan og skal bidrage med penge til projekter, som ellers ikke ville blive sat i verden. Men vi kan også være meget mere risikovillige og langsigtede i vores tilgang end andre aktører,” siger Flemming Besenbacher.

”Fondene har mulighed for at samarbejde på tværs af strukturer og institutioner, eksempelvis universiteter, offentlige og private organisationer, virksomheder og andre fonde. Det giver os mulighed for at drive ny forskning og viden frem,” siger han. Se også tekstboks.

Novo Nordisk Fondens direktør, Birgitte Nauntofte, mener, at fondene kan bidrage til at finde innovative og forskningsbaserede løsninger på de mange og store globale udfordringer.

“Det kan f.eks. være inden for sygdomsbekæmpelse og en klogere brug af naturens knappe ressourcer. Som en erhvervsdrivende fond har vi mulighed for at tænke langsigtet og afprøve nye virkemidler i forskningsfinansieringen,” siger hun.

“Løsningerne på de store udfordringer kræver, at vi tænker langsigtet og tvær­disciplinært. Samtidig må vi give forskerne plads til at tænke markant nyt inden for attraktive rammer.”

Ukendt land

Trods fondenes gryende selvbevidsthed er det ifølge Henrik Mahncke stadig den klassiske forskningsstøtte, der er dominerende herhjemme.

“Langt de fleste uddeler penge på samme måde som det offentlige. Det er det nemmeste. Men man bliver nødt til at spørge, hvordan vi får skabt mere værdi. Hvor mange store forskningscentre kan vi rumme i Danmark – og er det den bedste måde at bruge pengene på?” siger Henrik Mahncke. Han efterlyser mere viden om effekten af fondenes donationer.

Et eksempel på, at det det kan være svært at gå nye veje og teste nye ideer, er mediestormen i kølvandet på Novo Nordisk Fondens store donation til metabolismecentret i 2010. Med avisoverskrifter som “Novo køber sig ind på KU”, “Forskningen følger pengene” og “Manipuleret forskningsfrihed” måtte fonden pludselig ud og forsvare sig efter at have givet næsten 1 milliard kr. væk.

“Sagen lærte os, at vi ikke må undervurdere behovet for information og kommunikation om, hvad Novo Nordisk Fonden er, og hvad vi bidrager med til samfundet,” siger Birgitte Nauntofte.

Brug for dialog

En af de ting, som både fonde og forskere efterlyser, er et langt større fokus på partnerskaber og dialog.

“Det er enormt vigtigt med dialog om, hvordan vi bruger hinanden bedst muligt, så vi kan finde en model for samarbejdet, hvor vores forskellighed kan komme i spil. Det er vigtigt, at vi får diskuteret krav, mål og bindinger, så der kommer mest muligt ud af den samlede investering” siger Thomas Bjørnholm.

Han peger på, at penge fra fondene ikke nødvendigvis er “gratis” for universiteterne.

Mange donationer trækker driftsudgifter med sig, idet fondene ikke finansierer alle faste omkostninger til løn, inventar, administration mv.

“Det er en af de konsekvenser, som fondenes donationer har. Derfor er det meget vigtigt at have øje for balancen mellem offentlige og private midler,” siger Thomas Bjørnholm.

Også Anker Brink Lund, professor ved Center for Civilsamfundsstudier på CBS og ekspert i fonde, fremhæver dialog som helt afgørende for at få mest mulig værdi ud af fondenes penge.

“Flere forskningsfonde satser på tættere dialog med forskningsmiljøerne, så der skabes mere innovation og synergi. Velux Fonden har vist vejen med en banebrydende indsats for at styrke humanistisk videnskab i en tid, hvor de fleste donorer foretrækker at støtte biovidenskaben. Derved gør man en forskel ved at styrke forsømte forskningsfelter med et uudnyttet potentiale – og ikke bare fantasiløst satse på det, alle andre også giver penge til,” siger han.

Også uddannelses- og forskningsministeren mener, at bedre dialog kan styrke samspillet parterne imellem.

“Det er vigtigt, at private og offentlige penge ikke ’træder hinanden over tæerne’. Derfor skal de i fremtiden tænke endnu mere langsigtet og strategisk - og der skal skabes langt mere dialog mellem fondene og det offentlige. Og det kræver, at de enkelte fonde gør det mere klart, hvilken strategi, profil og formål de har,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Dialog og samarbejde er da også et af hovedemnerne på morgendagens konference.

“Vi håber, at konferencen kan skabe dialog, vidensudveksling og nye partnerskaber – også internationalt. Vi lever i en global verden, og det gælder også fondssektoren. Vi skal ikke blot tænke på, hvad der sker i vores egen lille andedam. Jeg tror på, at vi kan vinde meget ved at skabe netværk på tværs af nationale grænser, så vi lærer af hinandens erfaringer og måde at operere på i forskellige kontekster,” siger Flemming Besenbacher.

Det internationale fokus får roser med på vejen fra Anker Brink Lund, som opfordrer fondene til at fortsætte dialogen efter konferencen:

“Det vigtigste ved konferencer som denne er, at danske fondsledere udveksler erfaringer med de bedste kolleger fra udlandet. Om en enkeltstående konference i praksis kan skabe bæredygtig innovation og forandring, er nok mere tvivlsomt. Det kræver lange, seje træk. Så jeg er spændt på at se, hvordan Carlsbergfondet og resten af den danske fondsbevægelse vil følge op på initiativet”.