Forskning
Medicinalbranchen får for lidt ud af forskningsmilliarder
Indtjeningskrise sætter ny konsolideringsbølge i gang
Effektiviteten i medicinalindustriens laboratorier er for ringe. Verdens ti største medicinalselskaber bruger i dag tilsammen mere end 150 milliarder kr. årligt på at udvikle nye præparater. Men mens andelen af investerede forskningskroner tordner i vejret, står det sløjt til med resultaterne. Alt for ofte kasseres forskningen, inden den når frem til slutfasen. For 12 år siden resulterede de svimlende forskningsbeløb i mere end 50 konkrete nye lægemidler årligt. I 2000 var antallet ca. 30. Ineffektiviteten har gjort, at mange selskaber i dag står uden afløsere, når patenterne på de bedst sælgende lægemidler i disse år løber ud. Det tvinger branchen ud i en ny runde kortsigtede konsolideringer, mener branchefolk.