Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix
Claus Kragh

MM Special: Strategisk suverænitet

En epoke, hvor global frihandel og fri konkurrence har været bærende værdier for EU, er ved at blive afløst af et nyt fokus på bæredygtighed og økonomisk og sikkerhedsmæssig autonomi for Europa.

• EU-Kommissionen vil gøre EU til en global grøn magtfaktor
• Forsvarsindustrier står til at få milliardbevillinger fra EU’s budget
• Men danske virksomheder kommer i klemme på grund af forsvarsforbeholdet
• Vestager skal slås om linjen med en stærk fransk kommissær.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU’s dansk-franske akse

Mens Danmark er klar til at sende jægersoldater i antiterrorkrig i det centrale Afrika sammen med andre EU-lande, forhindrer det danske forsvarsforbehold dansk forsvarsindustri i at få adgang til de mange militærindustrielle projekter, EU-Kommissionen vil sætte i gang i de kommende år.

Den nye Europa-Kommission vil over de kommende syv år investere 20 milliarder euro – knap 150 milliarder kroner – i at udvikle fælles våbensystemer og på at forbedre EU’s såkaldte militære mobilitet. Men danske virksomheder har svært ved at komme med i relevante konsortier, som allerede er under udvikling, fordi den danske stat på grund af forsvarsforbeholdet ikke kan spæde nationale midler til oven i bevillingerne fra EU-budgettet.

Frank Bill, direktør for Forsvarsindustrien i Danmark, der er en afdeling under Dansk Industri, DI, kalder udviklingen ”frustrerende”, mens vicecenterleder Kristian Søby Kristensen, Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, advarer mod, at udviklingen kan isolere danske forsvarsindustrielle virksomheder i både Europa og USA.

Sagen er, at danske virksomheder i princippet godt kan få del i de penge, der vil blive fordelt gennem EU’s kommissærer for industri og for transport, og som er finansieret af EU’s fælles budget. Men på grund af forsvarsforbeholdet er Danmark ikke med i det permanent strukturerede samarbejde kaldet PESCO, hvor EU nu har sat gang i ikke færre end 43 konkrete projekter, der strækker sig fra udvikling af militær software over langtrækkende droner til europæisk producerede angrebshelikoptere.

”Problemet er, at projekterne planlægges i EU's planlægningsproces, hvor man ser på, hvilke militære kapaciteter EU-landene har brug for. Rigtig mange projekter aftales også i det såkaldte PESCO-samarbejde, hvor de enkelte lande aftaler, hvilke udviklingsprojekter de vil sætte i gang. Danmark kan, på grund af forsvarsforbeholdet, ikke være med nogen af stederne. Når så projekterne kommer over i den europæiske forsvarsfond, kan danske virksomheder godt være med, men de er bagud på point i forhold til andre landes industri, der har haft adgang i de tidlige stadier af projekterne,” siger Frank Bill, der understreger, at både Forsvarsministeriet og danske diplomater gør, hvad de kan, for at hjælpe virksomhederne med at klarlægge, om konkrete projekter er forbeholdsbelagte eller ej.

Det europæiske system er sådan, at projekterne, der typisk har virksomheder fra flere EU-lande, først får støtte fra EU, hvorefter de enkelte medlemslande så spæder til med finansiering. Og det er det, man ikke kan fra dansk side på grund af forbeholdet.

En forsvarsindustriel offensiv på vej

Christine Nissen, forsvarspolitisk ekspert ved Danmarks Institut for Internationale Studier, er enig i, at EU’s forsvarsindustrielle offensive er uden sidestykke i historien. Og at det har central betydning for Danmark, hvor synet på forsvarspolitikken også forandrer sig hastigt.

”Danmarks holdninger til sikkerhedspolitikken i Europa har forandret sig markant under indtryk af en række udviklinger relateret til Putin, Trump, Brexit, terrorisme og migration. Derfor har man også ændret syn på, om EU skal udvikle sin forsvarsindustri,” siger Christine Nissen.

Udviklingen i EU’s initiativer inden for forsvarspolitik og militær oprustning vækker stor opmærksomhed i Danmark. Både blandt politikere, akademikere og de forsvarsrelaterede virksomheder.

”Der sker rigtig meget i øjeblikket, og det er nogle udviklinger, der også har stor betydning for Danmark,” siger vicecenterleder Kristian Søby Kristensen, der sammen med sin kollega Niels Byrjalsen på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet netop har udgivet et baggrundspapir, nemlig ’Europæisk forsvarsindustrisamarbejde – i et strategisk lys’.

Kristian Søby Kristensen vurderer, at der er en fundamental konsolidering i gang af de europæiske forsvarsindustrier, der traditionelt har været meget nationale og – for Danmarks vedkommende – meget stærkt orienteret mod USA.

”Dét, vi ser nu, er, at de enkelte virksomheder i Europa begynder at gøre sig store anstrengelser for at få del i midlerne fra Den Europæiske Forsvarsfond,” siger Madsen, der skriver sådan her i sin konklusion i baggrundspapiret:

”Med forbeholdet in mente er det danske skrækscenarie en europæisk konsolidering i EU kombineret med en disintegration af det tætte transatlantiske bånd. I så fald risikerer den danske industri at stå isoleret på begge markeder, mens Danmarks bidrag til EU’s fælles budget hjemtages af de andre EU-landes virksomheder,” lyder advarslen.

Danmark risikerer med andre ord at se nabolandenes industri tage hele gevinsten hjem, når de nye forsvarsmilliarder skal omsættes til innovation og arbejdspladser.

Omtalte personer

Frank Bill

Chefkonsulent, Dansk Industri
Ingeniør (DTU 1981), HD (CBS 1987)

Kristian Søby Kristensen

Centerleder og seniorforsker, Center for Miltære Studier, Københavns Universitet
MSc Political Science and Government (Københavns Uni. 2003)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu