Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

MM Special: Strategisk suverænitet

Mens Danmark er klar til at sende jægersoldater i antiterrorkrig i det centrale Afrika sammen med andre EU-lande, forhindrer det danske forsvarsforbehold dansk forsvarsindustri i at få adgang til de mange militærindustrielle projekter, EU-Kommissionen vil sætte i gang i de kommende år.

Den nye Europa-Kommission vil over de kommende syv år investere 20 milliarder euro – knap 150 milliarder kroner – i at udvikle fælles våbensystemer og på at forbedre EU’s såkaldte militære mobilitet. Men danske virksomheder har svært ved at komme med i relevante konsortier, som allerede er under udvikling, fordi den danske stat på grund af forsvarsforbeholdet ikke kan spæde nationale midler til oven i bevillingerne fra EU-budgettet.

Frank Bill, direktør for Forsvarsindustrien i Danmark, der er en afdeling under Dansk Industri, DI, kalder udviklingen ”frustrerende”, mens vicecenterleder Kristian Søby Kristensen, Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, advarer mod, at udviklingen kan isolere danske forsvarsindustrielle virksomheder i både Europa og USA.

Sagen er, at danske virksomheder i princippet godt kan få del i de penge, der vil blive fordelt gennem EU’s kommissærer for industri og for transport, og som er finansieret af EU’s fælles budget. Men på grund af forsvarsforbeholdet er Danmark ikke med i det permanent strukturerede samarbejde kaldet PESCO, hvor EU nu har sat gang i ikke færre end 43 konkrete projekter, der strækker sig fra udvikling af militær software over langtrækkende droner til europæisk producerede angrebshelikoptere.

”Problemet er, at projekterne planlægges i EU's planlægningsproces, hvor man ser på, hvilke militære kapaciteter EU-landene har brug for. Rigtig mange projekter aftales også i det såkaldte PESCO-samarbejde, hvor de enkelte lande aftaler, hvilke udviklingsprojekter de vil sætte i gang. Danmark kan, på grund af forsvarsforbeholdet, ikke være med nogen af stederne. Når så projekterne kommer over i den europæiske forsvarsfond, kan danske virksomheder godt være med, men de er bagud på point i forhold til andre landes industri, der har haft adgang i de tidlige stadier af projekterne,” siger Frank Bill, der understreger, at både Forsvarsministeriet og danske diplomater gør, hvad de kan, for at hjælpe virksomhederne med at klarlægge, om konkrete projekter er forbeholdsbelagte eller ej.

Det europæiske system er sådan, at projekterne, der typisk har virksomheder fra flere EU-lande, først får støtte fra EU, hvorefter de enkelte medlemslande så spæder til med finansiering. Og det er det, man ikke kan fra dansk side på grund af forbeholdet.

En forsvarsindustriel offensiv på vej

Christine Nissen, forsvarspolitisk ekspert ved Danmarks Institut for Internationale Studier, er enig i, at EU’s forsvarsindustrielle offensive er uden sidestykke i historien. Og at det har central betydning for Danmark, hvor synet på forsvarspolitikken også forandrer sig hastigt.

”Danmarks holdninger til sikkerhedspolitikken i Europa har forandret sig markant under indtryk af en række udviklinger relateret til Putin, Trump, Brexit, terrorisme og migration. Derfor har man også ændret syn på, om EU skal udvikle sin forsvarsindustri,” siger Christine Nissen.

Udviklingen i EU’s initiativer inden for forsvarspolitik og militær oprustning vækker stor opmærksomhed i Danmark. Både blandt politikere, akademikere og de forsvarsrelaterede virksomheder.

”Der sker rigtig meget i øjeblikket, og det er nogle udviklinger, der også har stor betydning for Danmark,” siger vicecenterleder Kristian Søby Kristensen, der sammen med sin kollega Niels Byrjalsen på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet netop har udgivet et baggrundspapir, nemlig ’Europæisk forsvarsindustrisamarbejde – i et strategisk lys’.

Kristian Søby Kristensen vurderer, at der er en fundamental konsolidering i gang af de europæiske forsvarsindustrier, der traditionelt har været meget nationale og – for Danmarks vedkommende – meget stærkt orienteret mod USA.

”Dét, vi ser nu, er, at de enkelte virksomheder i Europa begynder at gøre sig store anstrengelser for at få del i midlerne fra Den Europæiske Forsvarsfond,” siger Madsen, der skriver sådan her i sin konklusion i baggrundspapiret:

”Med forbeholdet in mente er det danske skrækscenarie en europæisk konsolidering i EU kombineret med en disintegration af det tætte transatlantiske bånd. I så fald risikerer den danske industri at stå isoleret på begge markeder, mens Danmarks bidrag til EU’s fælles budget hjemtages af de andre EU-landes virksomheder,” lyder advarslen.

Danmark risikerer med andre ord at se nabolandenes industri tage hele gevinsten hjem, når de nye forsvarsmilliarder skal omsættes til innovation og arbejdspladser.

Forrige artikel En glemt dansk succeshistorie En glemt dansk succeshistorie Næste artikel EU satser lige så meget på våben som på vindmøller EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.