Fra andelsboss til global markedsleder
“Selv når han er træls, kan vi godt lide ham alligevel.” Sådan beskriver tillidsmanden fra Danish Crown-slagteriet i Horsens, Lars Mose, sin øverste leder, Kjeld Johannesen. Og træls må det være, når direktøren lukker danske slagterier på stribe, flytter tusindvis af arbejdspladser til udlandet og til stadighed taler om, at omkostningerne skal endnu længere ned. I de 11 år Lars Mose har været tillidsmand, har Danish Crowns adm. direktør nedlagt 6.000 danske job og reduceret lønomkostningerne med 20 pct.
Alligevel nyder topchefen respekt og anerkendelse blandt slagteriarbejderne. Som medlem af hovedbestyrelsen i slagteriarbejdernes fagforening, Fødevareforbundet NNF, har Lars Mose ofte siddet i hårde forhandlinger med sin direktør. “Han formår at få os til at være en del af de besparelser, der skal laves. Uanset hvad, så tager han sig tid til at snakke med os først. Selv om vi ikke kan gøre noget ved beslutningerne, så er han rigtig god til at få os med,” siger Lars Mose. “Og så er han rap i replikken på den nordjyske måde,” tilføjer han.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.





