Fra flygtning til kandidat: Her er et projekt der virker

Et af de seneste års helt store spørgsmål har været, hvordan vi får flere flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Her er et svar.

Af Anette Christoffersen, direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp

Det er ikke simpelt. Ellers havde vi nok for længst klaret udfordringerne med at få flere flygtninge ind på det danske arbejdsmarked.

Men de seneste år er vi alligevel kommet langt og nærmere svaret på, hvordan vi knækker koden. Til gavn for både det danske arbejdsmarked og flygtningene selv.

I Integrationsnet under Dansk Flygtningehjælp har vi – som navnet antyder – i mange år arbejdet med integration af flygtninge i det danske samfund. Med særligt fokus på arbejdsmarkedet.

Vores erfaringer er gode og mange. Her vil jeg særligt fremhæve erfaringerne fra et projekt ved navn Talent Management, vi har kørt de senere år. For i det har vi haft særdeles gode erfaringer og konkrete resultater.

Flygtninge kommer simpelthen hurtigere og i højere antal i arbejde, når de har medvirket i projektet. Det er der flere grunde til.

Vigtigst er, at vi tænker indsatsen anderledes. Kernen i Talent Management er et tidligt samarbejde med flygtningene, der begynder allerede på asylcentret, inden de bliver fordelt ud til kommunerne.

Det betyder samtidig, at flygtninge med særlige kompetencer kan blive placeret i kommuner, hvor der er ledige arbejdspladser til kandidater med de kompetencer.

Sat lidt på spidsen, så er det dumt at sende en elektriker til Hjørring, hvis der er mangel på elektrikere på Langeland.

Et andet væsentligt aspekt i projektet er tilgangen til deltagerne. Her bliver de konsekvent omtalt som kandidater – altså kandidater til job – i stedet for borgere eller flygtninge. Ord skaber opfattelser og påvirker både den måde, de bliver gået i møde af virksomheder, og hvordan de ser sig selv.

Den tidlige, grundige dialog danner basis for planlægning af en realistisk plan for at få den pågældende flygtning i arbejde. Den tidlige forventningsafstemning er væsentlig. For vores erfaring er, at næsten alle flygtninge, der kommer hertil, har en stor motivation for at komme i arbejde hurtigt – uanset deres baggrund.

Men adgangen til arbejdsmarkedet kan være svær, og mange bliver desværre desillusionerede og giver fortabt. Med en tidlig og konkret plan kan folk se vejen ind på arbejdsmarkedet for sig og ikke mindst også, hvad de selv skal gøre for at nå dertil. Mange mangler nemlig de kvalifikationer, der egner dem til det højt specialiserede danske arbejdsmarked.

Selvom man for eksempel er en dygtig lastbilchauffør i Syrien, betyder det ikke, at man kan sætte sig ved rattet i Svendborg uden at have bestået en dansk køreprøve.

Talent Management har nu kørt i to år og har været en stor succes. De foreløbige resultater viser, at 30 procent af deltagerne er selvforsørgende indenfor seks måneder efter, at de har fået opholdstilladelse.

Det er et resultat af den tidlige kompetenceafklaring. Den danner basis for det videre forløb, som ofte omfatter opkvalificering af kompetencer og match mellem flygtning og virksomhed.

Projektet er kørt i tæt samarbejde med Udlændingestyrelsen, asylcentre og kommunerne. Evalueringerne herfra viser, at den tidlige kompetenceafklaring har haft stor betydning for, at andre beskæftigelsesrettede indsatser er blevet ekstra kvalificeret, mere målrettet og er startet langt tidligere end ellers.

Derfor bør den tidlige kompetenceafklaring allerede i asylfasen blive standard fremover, så vi sammen sikrer, at flere flygtninge kommer hurtigt og rigtigt ind på arbejdsmarkedet. Både for vores samfund som helhed, men ikke mindst også for flygtningene selv.

Integrationsnet deltager den 25. januar i Velfærdens Innovationsdag arrangeret af Mandag Morgen.

Forrige artikel Frygt – en nødvendig kur mod irrationelle beslutninger Frygt – en nødvendig kur mod irrationelle beslutninger Næste artikel Offentlig innovation: Har vi tilstrækkelig fokus på at udvikle mandatet for forandring? Offentlig innovation: Har vi tilstrækkelig fokus på at udvikle mandatet for forandring?
  • Anmeld

    Abbie Alaric

    If you need to begin another

    If you need to begin another undertaking on that table however have no space to put each required segment on it in light of the fact that another activities stuff is taking up excessively space on the table, you expel the past task from the table to have enough space for the better and brighter one (pc emptying programs from smash when you stack up another that necessities more slam than is accessible)
    https://www.freshessays.co.uk/buy-essay-online

  • Anmeld

    josh · post

    Post

    This looks like an important practical detail to go through would love to see more of these details coming my way as I'm pretty curious to read all the details here regarding https://www.essaycampus.co.uk/ have led me here to this following points here.


Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.