Det kommende Folketing står foran en af efterkrigstidens største og sværeste udfordringer. Valget handler dybest set om, hvorvidt Danmark bliver offer for den internationale økonomiske krise og mister yderligere velstand – eller profiterer på den og skaber ny velstand. Forenklet udtrykt har risiciene og mulighederne aldrig været større for Danmark.

[quote align="left" author=""]Behovet for at gå nye veje er nemt at dokumentere. Vi står i den værste økonomiske krise siden 1930´erne og er løbet tør for løsninger.[/quote]

Som udgangspunkt er Danmark antagelig et af de vestlige lande, der har størst mulighed for at omsætte den internationale krise i ny og langsigtet vækst. Men alt afhænger af den næste regerings evne til at aflæse den internationale udvikling – og dens mod til at handle anderledes. De visioner, de værdier og det verdenssyn, den lægger til grund for sine handlinger, afgør Danmarks udvikling i årtier frem.

Behovet for at gå nye veje er nemt at dokumentere. Vi står i den værste økonomiske krise siden 1930’erne og er løbet tør for løsninger. Herhjemme kan ingen af Danmarks førende fagøkonomer udpege effektive indgreb, der kan bringe Danmark ud af vækstfælden. Da Mandag Morgen talte med formanden for Det Økonomiske Råd og hans tre forgængere, konkluderede den nuværende overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at “dansk økonomi er fanget i et djævelsk og stadig voksende krydspres.”

Dermed udtrykker han også præcist udfordringen for en lang række af verdens øvrige industrilande. Chefen for Verdensbanken, Robert Zoellick har betegnet den nuværende krise som “en ny og anderledes storm end den, der slog til i 2008”. Den er farligere og vil især ramme de gamle industrilande.

Men krisen handler ikke kun om økonomi. Den økonomiske krise er blot ét symptom på en række accelererende globale opbrud, der skubber til de internationale magtbalancer og udfordrer de politiske og økonomiske modeller, som de vestlige samfund er bygget på.

Opbruddene bliver stadig mere sammenvævede og derfor sværere at gennemskue. Det udløser en stadig mere fragmenteret virkelighedsopfattelse, udstiller manglen på klare politiske svar og svækker dermed en allerede historisk lav tillid til de politiske og økonomiske autoriteter. Det er i sig selv med til at forhale den nødvendige omstillingsproces yderligere. Og således griber udfordringerne ind i hinanden i en selvforstærkende proces.

Opbruddene er imidlertid ikke kun en trussel. De repræsenterer også en enestående mulighed for at gennemføre et nødvendigt opgør med samfundsmodeller, der alligevel ikke er gearede til de 21. århundredes vilkår. Valget står mellem en fortsættelse af politics as usual – en defensiv og kostbar omstillingsproces – og en offensiv strategi, der udnytter opbruddene til en at skabe ny udvikling og velstand.

Som det fremgår af analysen på de følgende sider, er hovedproblemet, at udfordringerne tilsyneladende er resistente over for velkendte og afprøvede strategier og handlingsplaner.

[quote align="left" author=""]Opbruddene er imidlertid ikke kun en trussel. De repræsenterer også en enestående mulighed for at gennemføre et nødvendigt opgør med samfundsmodeller, der alligevel ikke er gearede til de 21. århundredes vilkår.[/quote]

Dermed rummer situationen også et klart budskab til det Danmark, der nu skal til vælge sit politiske lederskab for de næste fire år. Ingen af partierne kan hævde, at de har fundet det troværdige svar på, hvordan Danmark bringer sig selv ud af vækstfælden.

Det svar er der hårdt brug for. Både danske og internationale økonomer har gjort det klart, at vi endnu ikke har identificeret de løsninger, der skal skabe fremtidens vækst og velstand. Den kendsgerning bliver næppe et dominerende tema under valgkampen, men vil uundgåeligt blive det efterfølgende. Ethvert parti må nødvendigvis hævde, at det har løsningen på nationens øjeblikkelige problemer – hvorfor ellers stemme på det? Men ét er at vinde valget, noget andet at sikre fremtiden. Det er to meget forskellige udfordringer.

100 dage for Danmark

Fremtidens Danmark har valgt at fokusere på den virkelighed, der møder en ny regering efter valget, uanset hvilke partier den består af og baserer sig på.

Danmarks udvikling de kommende årtier bestemmes udelukkende af, i hvilket omgang en ny regering erkender behovet for at nytænke såvel de politiske handlingsplaner som de processer, der skal sikre deres gennemførelse. Alternativet er, at politikerne mister stadig mere indflydelse, i takt med at udfordringerne bliver større og mere komplekse. Den situation bliver stadig mere åbenbar.

Derfor foreslår Fremtidens Danmark, at det obligatoriske regeringsgrundlag efter dannelsen af en ny regering suppleres med gennemførelsen af et åbent konvent – et “politisk eksperimentarium” – der på 100 dage skal identificere og drøfte nye typer løsninger på Danmarks fundamentale udfordringer. Resultatet skal være et udvidet regeringsgrundlag, der anskuer Danmarks udfordringer og muligheder frem til 2020. Det svarer til de næste to valgperioder – en periode, hvor Danmark nødvendigvis må omstille sig til stærkt ændrede vilkår.

Ud over partierne bør konventet omfatte repræsentanter for forskellige befolkningsgruppers interesser samt et bredt udsnit af de andre interessenter, der har en egeninteresse i – og en forpligtelse til – at sikre stabil vækst i den danske velstand: Toneangivende interesseorganisationer, institutioner, almennyttige fonde, virksomheder m.fl.

Under overskriften “100 dage for Danmark” har Fremtidens Danmark udarbejdet en række forslag til, hvilke temaer der bør drøftes. De tager afsæt i en ny måde at opfatte og beskrive vækst på, og de giver deres bud på en ny strategi. Stabil og langvarig vækst forudsætter et opgør med de hidtidige og meget snævre vækstpakker til fordel for en bredere og langt mere facetteret velstandsstrategi.

Dette notat giver en række eksempler på, hvordan Danmark i en åben, innovativ samarbejdsstruktur kan forløse nye og eksisterende ressourcer. De er ikke udtømmende, men beviser, at Danmark inden for de eksisterende rammer har muligheder for at tage et nyt stort udviklingsspring, der tåler sammenligning med skabelsen af industrisamfundet og etableringen af den moderne velfærdsstat.

Om det kan realiseres, er først og fremmest et spørgsmål om modet og evnen til at udvikle et nyt mindset. I bedste fald kan de globale opbrud blive et springbræt for ny vækst og velstand, der gør Danmark til protypen på en ny form for eksperimenterende innovationssamfund.

[quote align="left" author=""]Det handler om at slippe de nytænkende, innovative og eksperimenterende kræfter løs i forsøget på at identificere og udvikle de nye holdbare løsninger.[/quote]

Det handler om at slippe de nytænkende, innovative og eksperimenterende kræfter løs i forsøget på at identificere og udvikle de nye holdbare løsninger. Det indebærer et opgør med institutionsvældet og bureaukratierne til fordel for en langt mere åben, dialogbaseret udviklingskultur. I en tid, hvor debatten fokuserer på redningsplaner, kunne Danmark stå som rollemodel for en helt anden form for krisehåndtering.

Det har Danmark alle forudsætninger for. For det første er vi hårdt og tydeligt ramt af en vækst- og velstandskrise, der tvinger os til meget hurtigt at finde effektive løsninger. For det andet giver en relativ robust økonomi os flere frihedsgrader til at eksperimentere end andre lande. For det tredje kan man allerede identificere en lang række ansatser til de eksperimenter, der er brug for.

De foregår endnu spredt og ukoordineret. Men tilsammen kan de blive drivkraften i en omstillingsproces mod det eksperimenterende samfund.

Dette notat

Notatet består af to hovedafsnit.

• Det første analyserer de opbrud, der ligger bag kravet om at se Danmarks udfordringer og muligheder i et nyt lys og eksperimentere med nye løsninger.
• Det andet beskriver projektet “100 dage for Danmark” og giver en række eksempler på, hvilke problemstillinger og løsningsmuligheder man kunne diskutere.

Notatet er blevet til på baggrund af diskussioner og drøftelser blandt ordførerne i Fremtidens Danmark. Se tekstboks. Ordførerne står bag det samlede udspil, mens Mandag Morgen er ansvarlig for præsentation og formulering af analyse og konklusioner.