Annonce

Fra præmie-djøf’er til public service-dronning

27. februar 2012 kl. 18.21

Mindre end halvandet år har Maria Rørbye Rønn siddet i en af landets mest stormomsuste lederstillinger: posten som generaldirektør i DR. Men hun har allerede formået at skabe respekt og ro om DR. Iagttagere tøver ikke med at kalde det en næsten historisk bedrift i en institution, der er kendt for, at både medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer benytter offentlige ventiler, når der er utilfredshed og uenighed, og hvor budgetoverskridelser og regnskabskaos har præget de sidste mange års dagsorden – ikke mindst i kølvandet på budgetoverskridelserne i byggeriet af DR-byen. Nu er der kommet styr på regnskaberne. I 2010 var der for første gang i fem år sorte tal på bundlinjen. Se også figur 1. Og både bestyrelse og direktion arbejder nu tilsyneladende sammen om at realisere den strategi, der blev søsat i 2011: Et skarpere DR.

Men de største prøvelser ligger endnu forude. Den første kommer formentlig om en god måneds tid, hvor regeringen genåbner det smalle medieforlig, som den tidligere regering indgik med Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Her bliver kursen og rammerne udstukket for de næste mange år. Og for DRs vedkommende vil meget afhænge af, hvordan Maria Rørbye Rønn og hendes politiske makker, bestyrelsesformand Michael Christiansen spiller deres kort.

Vil du have adgang til Mandag Morgen?

Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.

Allerede abonnent? Log ind
Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026