Den politiske danmarkshistorie er rig på eksempler på små partier, der bliver klemt i en regering af større partier og ender med at må kæmpe for livet.

Sådan kunne det også være gået for De Konservative. Men de seneste 10 måneder har vist, at De Konservatives leder Søren Pape Poulsen gjorde klogt i at hoppe ombord på Lars Løkke Rasmussens regeringshold.

Partiet står til fremgang efter mange år med valgnederlag. Hvor det for blot et år siden var faretruende tæt på spærregrænsen, er optimismen nu vendt tilbage.

Med et lille hold på tre ministre har justitsminister Søren Pape, erhvervsminister Brian Mikkelsen og børne- og socialminister Mai Mercado sat sig på konservative værdier som lov og orden, styrkelse af erhvervslivet samt bedre vilkår for familierne.

Det er et godt fundament til at fremme konservative mærkesager. Og et godt udgangspunkt for at skabe kant til andre borgerlige uden at blive anklaget for at sabotere hele det blå regeringsprojekt, som partiet har opnået med sit forslag om burkaforbud, som LA er dybt imod og splitter Venstre på tværs.

De Konservative er efterhånden også ved at have erkendt, at de hverken er bedre eller større end Dansk Folkeparti. Det har taget dem et stykke tid at lære og har kostet dem mange nederlag gennem årene, når de gang på gang har lagt sig ud med DF. De slåskampe lader de nu LA stå for.

Derfor kan De Konservative holde landsråd i et helt anderledes optimistisk skær end for bare et år siden. Det afspejler sig også i antallet af delegerede. Normalt plejer der at komme 6-800 delegerede. Nu vil der formentlig komme over 1.000. 

Det skal de tale om på landsmødet:  

Vi skal ikke forvente de store nyheder og nye planer på landsrådet. Selvfølgelig skal der tales om skattereform, vækstudspil, bandepakke og kommunalvalg. De Konservatives rolle i regeringen bliver også et stort tema. Og selvfølgelig bliver der slået hårdt på, at Danmark har brug for flere betjente, et stærkere forsvar og flere værnepligtige. Men Søren Pape vil også bruge en stor del af sin beretning på at tale om værdier. Om udviklingen i vores samfund og mellem mennesker. Han ser et skred i samfundet, hvor vi lægger for meget ansvar over på det offentlige frem for at tage stilling til, hvad vi selv kan gøre. 

Det vil de ikke tale om:

Boligaftalen fra maj var et kæmpe nederlag. Partiet måtte kigge langt efter sine kardinalpunkter som fastfrysning af grundskylden og flad boligskat, som det havde sat øverst på sin dagsorden. Men partiet synes at have rystet nederlaget af sig uden det store vælgertab, og derfor skal der lægges låg på den sag.

Normalt plejer De Konservative heller ikke at holde sig tilbage for at anklage Liberal Alliance for opportunisme og populisme. Men nu er de i regeringsfamilie sammen. Og så er der lagt en dæmper på lynchstemningen.

Formandens form:  

Søren Pape kan derfor gå på talerstolen på lørdag i Tivoli Kongrescenter i København med en god fornemmelse i maven. Han har fået trukket partiet væk fra spærregrænsen og står godt, hvis der var valg i morgen.

Han blev betegnet som et højrisikoprojekt og spået en svær tid, da han skiftede jobbet som borgmester i Viborg ud med posten som frontfigur for De Konservative. Men for tre måneder siden løb han med førstepladsen som Danmarks dygtigste og mest troværdige minister i en måling foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 i juni. Med regeringens nye skattereform og vækstudspil med klare konservative mærkesager har han fået rettet op på det store nederlag, han løb ind i med boligaftalen. Han viste også med V-regeringens omstridte landsbrugspakke, at han ikke frygter politiske tæsk og kan stå imod et kolossalt pres. Forude venter dog en hård styrkeprøve: Kommunalvalget. 

Status før kommunalvalget: 

De Konservative får mere end svært ved at gentage sit kunststykke fra kommunalvalget i 2013. Selv om partiet led et relativt stort nederlag, lykkedes det alligevel at erobre overraskende mange gyldne kæder og de har i dag 14 borgmesterposter.

Partiet klarer sig traditionen tro altid bedre ved kommunalvalg end de nationale meningsmålinger giver udtryk for. Partiet står til 4,6 pct. i disse målinger. Det er stort set det samme som for fire år siden, og dengang fik partiet alligevel 8,5 pct. af stemmerne ved kommunalvalget. Partiet kan også håbe på at hente ekstra stemmer med borgmestereffekten. Men det bliver svært.

Selv en højborg som Frederiksberg kan stå for fald, efter at De Radikale for første gang i 24 år ikke vil pege på en konservativ borgmester.

Partiet har også borgmesterposten i Helsingør, Hillerød, Køge, Sorø, Gentofte, Vallensbæk, Allerød, Vesthimmerland, Thisted, Høje-Taastrup, Viborg, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk. Beholder partiet 10-12 borgmesterposter, vil partiledelsen betegne det som en succes.