Fransk-amerikansk forbrødring i klimaets tegn

Obama støtter i en kronik skrevet sammen med Hollande de franske bestræbelser på at skabe momentum frem mod COP21-konferencen i Paris. Men har Obama genfundet troen på FN-systemet?

Efter 18 års pause er en fransk præsident i skikkelse af den rekord-upopulære og nyligt fraskilte Francois Hollande i disse dage på statsbesøg i USA. Siden Frankrig valgte ikke at deltage i Irakkrigen, har forholdet mellem de to stormagter været anstrengt. Men Hollandes kontante militære aktioner i Mali og senest i Den Centralafrikanske Republik, hans hårde linje i forhold til Irans atomprogram samt fransk villighed til at støtte USA i luftangreb i Syrien (selv om Obama bakkede ud til sidst) har genskabt tilliden og bragt Frankrig tilbage blandt amerikanernes tætteste allierede.

Måske er det årsagen til, at Frankrig ser ud til at kunne høste Obamas støtte i det spil, der nu udfolder sig op til COP21-konferencen i Paris. Her er det planen at indgå en international klimaaftale i slutningen af 2015. I en fælles kronik bragt i Washington Post og Le Monde opfordrer de to præsidenter verdens lande til at tage del i forberedelserne af en ambitiøs klimaaftale i FN-regi.

”As we work toward next year’s climate conference in Paris, we continue to urge all nations to join us in pursuit of an ambitious and inclusive global agreement that reduces greenhouse gas emissions through concrete actions,” skriver de to præsidenter i Washington Post.

Hermed er Obama med til at starte den hype, som Hollande håber at kunne skabe frem mod COP21-konferencen, så Frankrig kan stå som endelig afsender på den globale klimaaftale, som kun blev halvvejs gennemført med Kyoto-protokollen og faldt næsten helt fra hinanden under COP15 i København.

Obama spiller på flere heste

Indtil for ganske nylig var Obamas udmeldinger dog langt mere vægelsindede, når det kom til de internationale anstrengelser for at mindske den globale opvarmning. Andre internationale fora end FN kunne ifølge amerikanerne være mere effektive, og bilaterale aftaler blandt de store aktører skulle sikre konkret handling.

Følg Esben Alslund-Lanthén

I den klimaplan, som Obama offentliggjorde i 2013, blev FN også stedmoderligt behandlet. Organisationen var nedtonet til et enkelt afsnit på sidste side i det 21 sider lange dokument. Derimod blev andre internationale anstrengelser, som de bilaterale klimaforhandlinger med Kina, fremhævet som succesfulde.

Amerikanerne spiller åbenlyst på flere heste i magtkampen om, hvordan verden skal håndtere klimaforandringerne. Og det er for så vidt meget fornuftigt at holde alle døre åbne, da processen i FN-systemet åbenlyst er meget sårbar og endnu ikke har leveret det ønskede regelsæt til at håndtere de globale CO2-udledninger.

I næste måned mødes FN’s forhandlere i Bonn for at forberede de tekster, der skal danne grundlag for diskussionerne ved COP20 i Peru senere på året. Der er ikke nogen tvivl om, at USA som verdens næststørste udleder af CO2 har en enorm betydning for, om COP-processen har en chance for at kaste resultater af sig. Det store spørgsmål oven på det franske statsbesøg i Washington er derfor, om FN’s forhandlere skal forvente, at Obamas administration nu har anlagt en mindre skeptisk indstilling over for FN?

Ban Ki-moon skal bane vejen til Paris

Næste gang verdens ledere samles for at diskutere klimaforandringer, bliver ved et stort anlagt topmøde til september. Det sker på opfordring fra Ban Ki-moon. Obama og Hollande gør i kronikken klart, at netop dette møde vil være et vigtigt skridt på vejen til Paris:

”The climate summit organized by the U.N. secretary general this September will give us the opportunity to reaffirm our ambitions for the climate conference in Paris,” skriver de.

FN’s generalsekretær har gjort klimaforandringer til en personlig mærkesag. Med topmødet vil han lægge ekstra pres på processen og få flere lande til tidligt at melde ud, hvor meget de vil reducere deres CO2-udledninger. Ban Ki-moons topmøde forventes at være særligt afgørende for diskussionerne om klimafinansiering og Den Grønne Klimafond, hvor netop USA stod meget stejlt i forhandlingerne under COP19.

Hvis den fransk-amerikanske forbrødring skal resultere i et øget momentum frem mod Paris, skal amerikanerne også vise sig villige til at sætte handling bag ordene, når det kommer til at hjælpe verdens fattigste med at modstå konsekvenserne af klimaforandringer. De kommende dages skåltaler fra Obama og Hollande vil efter alt at dømme byde på flere pæne ord om handling på klimaområdet, men ambitionsniveauet står over for flere kritiske syretest allerede i år og vil for alvor stå sin prøve ved COP21 i Paris i 2015.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Skal den pakkes ind? Næste artikel Spil giver succesfulde forandringer

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.