Selv om nationale politikere i Europa benytter en stadig mere negativ retorik i forhold til det europæiske samarbejde, kopierer de i vidt omfang hinandens politiske succeshistorier. Samtidig vokser de europæiske landes gensidige økonomiske afhængighed monumentalt.

Begge tendenser blev slået fast i denne uge, der kulminerer med de ekstraordinære europæiske ”finanslovsforhandlinger” mellem stats- og regeringscheferne i Bruxelles. De begynder i dag i en udpræget giftig atmosfære.

De europæiske landes voksende gensidige økonomiske afhængighed blev understreget, da kreditvurderingsagenturet Moody’s sent mandag aften nedgraderede Frankrigs statsgæld fra AAA til AA1. Beslutningen fik ikke kun konsekvenser for Frankrigs nationale kreditværdighed. Den ramte også de to store krisefonde, EFSF og ESM, der er blevet beskrevet som eurozonens ”bazooka” i kampen mod eurokrisen.

Således måtte European Financial Stability Facility (EFSF) tirsdag morgen ganske enkelt aflyse et længe planlagt salg af treårige obligationer. En EFSF-talsmand slog fast, at aflysningen var blevet nødvendig, fordi EFSF nu er nødt til at revidere den information om egen kreditværdighed, som potentielle obligationskøbere har krav på. 

EFSF’s kreditværdighed bygger på soliditeten i de 17 eurolande. Hidtil har 56,6 pct. af aktiekapitalen i EFSF ligget hos lande med AAA-kreditvurdering, men Frankrig alene bidrager med 20,3 pct. af kapitalen. De tilbageværende AAA-lande – Tyskland, Finland, Holland, Luxembourg og Østrig – kan kun mønstre 36,3 pct. 

EFSF er netop blev lagt ind under den permanente krisefond European Stability Mechanism (ESM), som begyndte sit virke i Luxembourg i sidste måned. De to fonde råder over statsgarantier på i alt 500 milliarder euro fra de 17 eurolande. Det er disse fonde, der finansierer hjælpeprogrammerne til Grækenland, Portugal og Irland, og de er også udset til at hjælpe med at rekapitalisere Spaniens kriseramte banksektor. 

ESM og EFSF betragtes som kimen til et regulært finansministerium i eurozonen, der, som denne uges begivenheder klart understreger, ikke er mere kreditværdig, end den samlede økonomiske sundhedstilstand i de deltagende lande tilsiger.

Eurozonens kreditværdighed blev et tema i en ophedet finanslovsdebat i den tyske Forbundsdag onsdag, hvor kansler Angela Merkel gjorde det klart, at det kan blive nødvendigt at øge garantierne til EFSF med op imod 10 milliarder euro for at finansiere den næste hjælpepakke til Grækenland. De ekstra garantier blev brugt af Merkels socialdemokratiske udfordrer, Peer Steinbrück, til at true med at trække sig fra Merkels ekstremt vigtige europapolitiske flertal i Forbundsdagen. Udtalelserne fra Steinbrück, der er SPD’s kanslerkandidat ved valget, der skal afholdes senest i september 2013, betragtes dog mest som teatertorden.

Inspiration fra Tyskland

Nedgraderingen af Frankrig er et hårdt slag med potentielt alvorlige konsekvenser for eurozonen. Men Francois Hollande og hans regering har allerede taget fat på genopretningen. De franske socialister har, ligesom Venstre i Danmark, valgt at skele kraftigt til de reformer, som Tysklands rød-grønne regering gennemførte i første halvdel af 2000’erne, under ledelse af Gerhard Schröder.

Hollandes regering har lanceret en såkaldt ”konkurrenceevnepagt”, som kort fortalt går ud på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne gennem en massiv reduktion af diverse arbejdsgiverafgifter og skatter. De skal lettes med i alt knap 150 milliarder kr. over tre år. Disse lettelser skal blandt andet finansieres gennem en forhøjelse af den generelle momssats fra 19,6 til 20, øgede grønne afgifter og massive besparelser på de offentlige budgetter. 

De offentlige udgifter i Frankrig i dag udgør 57 pct. af BNP, og Hollande har gjort det klart, at det ikke kan fortsætte.

”Tallet var 52 pct. for fem år siden. Betyder det, at vi i dag nyder godt af væsentlig bedre offentlige ydelser?” spurgte præsidenten retorisk, da han i sidste uge gjorde det klart, at de offentlige udgifter skal skæres med i alt 60 milliarder euro over de næste fem år.

Hollande har også over for Frankrigs mange borgmestre – dem er der 36.000 af – og regionale politiske ledere gjort det klart, at de skal påtage sig en væsentlig del af ansvaret for de kommende besparelser. Ud over en eksplosion i antallet af ansatte i kommuner og regioner er det primært pensions- og sundhedssystemerne, der har udhulet de offentlige finanser. Både pensions- og sygekasser er kronisk underfinansierede, og der er kun staten til at dække underskuddet, når borgernes og virksomhedernes – i øvrigt høje – bidrag er sluppet op.

Hollande og hans regering kan med rette kan påpege, at Frankrigs elendige konkurrenceevne i høj grad skyldes manglende rettidig omhu hos de borgerlige regeringer, der sad med tøjlerne fra 2002 til 2012. I denne periode er Frankrigs handelsbalance gået fra at være stort set i balance til at udvise et underskud på næsten 100 milliarder euro om året. I samme periode har selv lande som Grækenland, Portugal, Italien og Spanien gjort det væsentligt bedre end Frankrig. Og Tyskland, hvis handelsbalance var i balance i 2000, har nu et løbende årligt overskud på omkring 100 milliarder euro.

Men de franske socialister bærer selv deres klare del af ansvaret. I 30 år har ingen fransk regering præsteret en finanslov med overskud. I opgangstider har franske politikere både til højre og venstre haft væsentligt mere lyst til at benytte øgede indtægter til skattelettelser eller øgede offentlige udgifter end til at afdrage statens gæld.

Indtil for nylig er det i høj grad blevet betragtet som Frankrigs eget problem, at man ikke har været bedre til at holde styr på finanserne. Men i dag er en uholdbar økonomisk politik i ét land, især et stort land som Frankrig, et europæisk problem. Samtidig truer svagheden i resten af eurozonen med at svække Frankrig yderligere.

Den tyske økonom Dietmar Hornung, der er ansvarlig for Moody’s analyse af Frankrig, forklarer det således:

”Frankrig er i stadig højere grad eksponeret over for de chok, der kan komme fra eurozonen, og Frankrigs forpligtelser over for redningsfondene i eurozonen (EFSF og ESM) fortsætter med at vokse,” siger Hornung til den franske avis Le Figaro.