Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Det er interessant at nærstudere de første eksempler på statsminister Mette Frederiksens store signaturtaler som åbningstalen i oktober i Folketinget og senest nu nytårstalen. De er meget personlige og bruger fortællemæssige nærbilleder fra samtaler og møder med rigtige mennesker. De italesætter vigtige ideologiske hegnspæle med følelser snarere end at overloade lytteren med tal og fakta. Talerne blander på en gang omsorgsfulde ord over for børn og ældre med hårdhed og nultolerance over for forældresvigt, Syrienskrigere og kriminalitet.

Statsministerens taler sætter en stemning og en retning, og de er meget lidt konkrete. De tegner et billede af et velfærdssamfund, der er uperfekt, uretfærdigt og utrygt. Talerne henter personlig identifikation, ved at statsministeren bruger sin egen rolle som mor. De skal skabe oplevelsen af en målbevidst og handlekraftig regeringschef, som beskytter os og vores frihed mod alt fra unges vanvidskørsel til terrorangreb og fyrværkeri brugt som chikane mod politi og brandvæsen. Talerne hylder det danske og beskæftiger sig meget lidt eller slet ikke med den internationaliserede verden, vi mere og mere er en del af.

Mette Frederiksens første nytårstale var selvfølgelig ventet med spænding. Hvad kom der nu frem om det store politiske program, som regeringen har foran sig? Intet! I tilfældig rækkefølge kan bare lige nævnes: en ny udligningsordning for landets kommuner, en nærhedsreform, et mere sammenhængende sundhedsvæsen, en politireform, et nyt medieforlig, en tilbagetrækningsreform og så lige en klimahandlingsplan, der konkret skal vise vejen frem mod målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Derudover en overenskomstforhandling på det private arbejdsmarked, som arbejdsmarkedets parter helst skal lykkes med uden storkonflikt. Til det kan lægges store emner på den internationale dagsorden som for eksempel et EU efter Brexit, et amerikansk præsidentvalg, et kuldsejlet klimatopmøde i Madrid og en verserende handelskrig.

Login