Peter Hesseldahl er Mandag Morgens redaktør for digital omstilling. Han har tidligere dækket den teknologiske udvikling for bl.a. DR, TV2 og Politiken. Desuden har Hesseldahl i en årrække arbejdet som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss, og som konsulent og projektleder i flere tænketanke i Danmark og udlandet. Forfatter til 7 bøger, senest "Omstilling til Fremtiden - Når teknologi bliver levende og liv bliver teknologi".
Fremtiden bliver i 'real time'
TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.
Engang skulle vi vente på, at postbuddet bragte beskeder ud. Vi baserede vigtige beslutninger på oplysninger, der var år gamle, og vi handlede efter planer, der var lagt i forhold til omstændigheder, der for længst kunne være forandrede.
Den slags forsinkelser bliver kortere og kortere fremover. I stedet vil vi få de informationer, vi har behov for, i real time – mens det sker.
Det har klare fordele. Når der er forsinkelser, svarer det til at køre med en bil, der har ratslør, så den reagerer lidt forskudt på ens bevægelser. Man kan nemt komme til at dreje for meget eller for lidt, og det kan være farligt, især hvis der er trængsel, og der bliver kørt stærkt.
Vi har brug for at kunne styre hurtigt og præcist, ikke kun i trafikken, men også, når man arbejder med lagerstyring, dosering af medicin – eller kæmper på liv og død i et computerspil.
En central forbedring ved det kommende, superhurtige 5G-datanet er, at latenstiden bliver 10-20 gange kortere end det nuværende mobilnet.
Der går, populært sagt, ekstremt kort tid, fra man trykker på knappen, til ordren er overført, og det har stor betydning, når man bruger nettet til at koordinere robotter, selvkørende biler, droner og andre processer, hvor der er brug for omgående reaktion.
Millisekunder skiller gevinst og tab
For de fleste af os betyder det ikke noget, om vi skal vente et par millisekunder på, at et website loader, men i nogle situationer, kan det have store konsekvenser. Størstedelen af al aktiehandel er high frequency trading, hvor computere automatisk handler værdipapirer i store mængder og meget korte tidsrum for at udnytte små fluktuationer i kurserne.
Selvom data overføres med lysets hastighed, har det kunnet betale sig at lægge særlige lyslederkabler, der går så direkte som muligt mellem børserne. Et nyt, mere direkte transatlantisk kabel nedbragte tiden mellem London og New York fra 66 til 59 millisekunder, og den forskel var værdifuld nok til at betale for kablet.
Tesla-stifteren, Elon Musk, er i færd med at etablere et netværk til global datatransmission gennem tusindvis af satellitter. Beregninger tyder på, at det nye net, Starlink, vil kunne barbere endnu nogle millisekunder af transmissionstiderne mellem børserne, og dermed har Elon Musk formentlig sikret sig et lukrativt marked. For når først nogen begynder at bruge en hurtigere forbindelse, er der ikke meget sjovt for de andre high frequency traders i at være bagud.
High frequency trading er også en glimrende illustration af farerne ved, at alt bliver så tæt koblet.
Ved det såkaldte flash crash i 2010 gik det amerikanske Dow Jones-index pludselig ind i et selvforstærkende spin nedad, muligvis udløst ved, at en trader ved en fejltagelse kom til at udbyde for 16 milliarder dollar værdipapirer i stedet for 16 millioner.
På syv minutter faldt den samlede værdi af aktierne i Dow Jones med over en billion dollar – treenhalv gange det årlige danske bruttonationalprodukt. Aktierne genvandt to tredjedele af værdien i løbet af nogle timer, men episoden viser, hvor hurtigt systemet kan komme ud af kontrol, når alle elementer i det er ekstremt tæt forbundet
Fra permanente produkter til flygtige processer
De gængse visioner for fremtidens smart cities beskriver en by, der fungerer i real time. Busserne kører ikke efter køreplaner og faste ruter, men snarere som taxaer, alt efter, hvor passagererne har behov. Skraldespande tømmes, når de er fyldte, gadelygterne tænder, når der er trafik, og lysregulering og vejskilte styrer trafikstrømmene baseret på situationen lige nu.
Vi kender allerede effekten, når bilens navigationssystem fortæller os, at der er kø 300 meter fremme, så vi lige kan nå at dreje fra og undgå proppen.
Skiftet til real time er en af de væsentligste forskelle mellem den industrielle økonomi, vi kommer fra, og den nye, digitalt baserede økonomi, vi står med det ene ben i.
Snarere end færdige produkter, der leveres ét ad gangen, handler den nye økonomi om løbende processer, der reagerer på kundernes behov og krav, efterhånden som de opstår.
Der skal leveres just in time, hvad enten det er modetøj, pizza eller undervisning. Kunderne vil have omgående levering. I Kinas storbyer tilbyder nogle supermarkeder gratis levering inden for 30 minutter. Google arbejder på at udvikle levering med droner, der kan være fremme på under ti minutter.
For ikke ret længe siden købte vi musik som cd’ere. I dag streamer vi musik, film, bøger og software. Vi har fået adgang til alt det indhold, vi kan forestille os, her og nu – så længe vi betaler abonnementet. Ellers er det væk. Hvis ikke du bliver ved med at betale, har du ikke musik og ingen software.
Også ”dele-økonomien” handler om adgang i real time snarere end ejerskab. Hvorfor have en kajak stående, når man kun bruger den tre gange om året? Hvorfor nøjes med én slags bil, hvis man i stedet kan købe adgang til at bruge forskellige slags biler – eller forskellige kjoler eller legetøj?
I den nye økonomi er hele forsyningskæden synkroniseret
Da stregkoderne kom på varerne i firserne, blev butikkernes lagerstyring og forsyningskæder mere real time. Så snart en vare blev bippet ind ved kassen, kunne beholdningen afstemmes.
Fremover, i det koncept, man kalder industri 4.0, vil hele kæden, fra maskinerne på fabriksgulvet til distribution, ordrer fra kunder og forsyninger fra underleverandører være forbundet og konstant synkroniseret.
Vi vil se flere priser svinge i takt med skiftende efterspørgsel eller vekslende produktionsomkostninger. Vi kender det allerede fra flybilletter, hoteller og Ubers forhøjede priser på taxa, når det er regnvejr eller myldretid.
I flere EU-lande ser skattevæsenet frem til den kontantløse real time-økonomi, hvor alt afregnes øjeblikkeligt. Når man betaler en regning, bliver der i samme arbejdsgang afregnet skat, moms og afgifter. Der er ingen grund til at vente på årsopgørelsen eller halvårlige indbetalinger af moms.
Næste skridt er at forudsige fremtiden
Før handlede langt flere af de informationer, vi modtog, om forhold, der havde fundet sted. Med information i real time kan vi forholde os mere interaktivt til omgivelserne. Vi kan bedre nå at gribe ind og påvirke det, vi ser, mens det sker. Men det stopper ikke dér.
Næste skridt er at forudsige og handle på forhånd. Det vil være en af de vigtigste anvendelser af kunstig intelligens. Computerne vil kunne finde mønstre i den hidtidige udvikling, og på det grundlag forudsige, hvad der vil ske. Hvornår bliver der behov for at reparere en maskine? Kommer der en influenza-epidemi? Hvor er der risiko for forbrydelser? Skal vi bestille paraplyer eller ispinde hjem, så vi er klar til sæsonen?
Man kan overveje, om den næste hindring for yderligere acceleration er os selv. En af anekdoterne om de tidlige computere er, at man indlagde en lille smule forsinkelse, før computeren svarede – ellers troede folk ikke på resultatet. Det var, som om maskinen ikke havde nået at tænke sig ordentligt om.
Nu er vi nået til, at man er nødt til at undskylde, hvis der går en time, før man får svaret på en sms. Men det kunne jo være, at man lige skulle have tid til at tænke over det – jeg ved, det lyder underligt.
