Fremtidens parti skal være som en nystartet virksomhed

“Der er ingen af os, der er perfekte, ikke én, og alligevel lader vi, som om vi er.” 

Matt Santos – kandidat for Demokraterne i sjette sæson af den politiske tv-serie The West Wing– holdt sin tale for 10 år siden. Men udsagnet forekommer ikke desto mindre lige så relevant i dag som beskrivelse af, hvordan de fleste progressive partier opfattes af både insidere og outsidere.

Der er noget galt med de progressive politiske partier i Europa. Ligesom mange etablerede organisationer er de politiske partier blevet udfordret af tilbagegangen i deres traditionelle ”klientel” og fremkomsten af alternative aktører. For taxachauffører er det Uber. For de politiske partier er det globale aktivistbevægelser som Avaaz, Change.org, Podemos og Femstjernebevægelsen i Italien.

Disse organisationer har skabt nye modeller for civilt engagement, modeller, som virker mere attraktive for det 21. århundredes samfundsborgere. Dermed har de givet næring til debatten om traditionelle politiske partiers overlevelse og relevans.

Lad mig slå fast: Jeg er overbevist om, at politiske partier vil overleve. Spørgsmålet er, hvordan de kan blive bedre til at indfange det enorme behov for civilt engagement. Mit svar er simpelt: De er nødt til at blive uundværlige ved at yde uundværlig service til deres befolkninger.

Jeg er selv grundlægger af en virksomhed, der beskæftiger sig med kampagnestrategier, og over de sidste fem år har jeg med stor opmærksomhed fulgt – og indimellem hjulpet med at implementere – nyskabelserne inden for politiske kampagner. De idéer, som denne artikel omhandler, trækker ikke så meget på mine erfaringer som kampagneleder, men snarere som iværksætter og grundlægger af en nystartet virksomhed.

En nystartet virksomhed er en virksomhed, der endnu ikke har fundet en succesfuld forretningsmodel, men som forsøger at stille de rigtige spørgsmål for at finde denne rette model. Og disse spørgsmål er ganske ligetil.

• Hvilke problemer løser jeg, og er disse problemer vigtige?
• Hvem er det, jeg hjælper, og hvordan løser jeg deres problemer?
• På hvilken måde er mine løsninger bedre end de eksisterende aktørers?

Alle succesfulde nystartede virksomheder har fundet svar på disse spørgsmål og er blevet uundværlige for deres kunder. For flertallet af de politiske partier i dag synes det imidlertid ikke at være tilfældet. Når partier finder en måde at besvare disse spørgsmål på – når det lykkes dem at definere deres mission og at tilbyde redskaber til at opfylde den med – vil de som organisationer gradvis blive uundværlige på området for progressivt civilt engagement.

Missionen for fremtidens parti på det progressive centrum-venstre bør omfatte følgende fire mål, der vil gøre partiet uundværligt for samfundet:

1. At blive den sociale retfærdigheds Greenpeace med det formål effektivt at promovere en progressiv dagsorden og at påbegynde omfordeling og udligning af ulighed
2. At lancere en kampagnemaskine for at øge stemmeprocenten på længere sigt
3. At blive en rugekasse for folk, som vil have indflydelse på samfundet på grundlag af progressive værdier
4. At samle alle talentfulde kræfter fra venstrefløjen for at lede fremtidens regering

Det er min overbevisning, at disse mål er opnåelige, og jeg vil foreslå en første realistisk og testbar plan for at opfylde dem.

1. At blive den sociale retfærdigheds Greenpeace

I 2014 placerede den franske økonom Thomas Piketty sig som den fremmeste fortaler for økonomisk omfordeling, da han udgav sin bog “Kapitalen i det 21. århundrede”. Dermed bidrog han til at skabe en heftig debat om ulighed og omfordelingspolitik.

Betyder det, at Pikettys verdensturné var tilstrækkelig til at sikre, at ulighed og omfordeling er kommet i centrum i den offentlige politiske diskussion? Måske blandt nogle få af Obamas rådgivere. Men når det gælder den offentlige opinion, ser det ganske anderledes ud. Ulighed er sjældent nogen topprioritet, af den simple grund at de fleste undervurderer den.

Der er et stykke vej endnu for at nå til enighed om, hvor vigtigt det er at finde en løsning på uligheden, og det er en mission for fremtidens parti. Næsten alle progressive politikere – fra blairismens arvtagere til den unge italienske premierminister Matteo Renzis tilhængere – ville være enige i, at ulighed er en af de væsentligste problemstillinger for de progressive venstrepartier. Ikke desto mindre er der ikke noget europæisk socialdemokratisk parti, der kunne betegnes som ulighedens Greenpeace.

Kom ud af kontoret, og find ud af, hvordan folk lever og opfatter ulighed

Jeg tror, at det er muligt for fremtidens parti at vinde kampen om idéerne og blive en effektiv fortaler for en progressiv agenda, særlig hvad angår omfordeling. Men det kræver, at man kommer ud i den virkelige verden – et første princip for nystartede virksomheder, som skal minde dem om, at de aldrig vil finde eller komme til at forstå deres kunder, mens de sidder inde på kontoret. De bliver nødt til at opsøge kunderne og kommunikere med dem. Det samme gælder for politiske partier, der sjældent kommer ud i den virkelige verden.

For at arrangere en effektiv politisk kampagne må man begynde med at sætte sig ind i folks opfattelse. Hvordan gør man det? Meningsmålinger, undersøgelser og fokusgrupper er selvfølgelig en måde at gøre det på. Men det er ikke nok. Hvad gør nystartede virksomheder for at forstå offentlighedens behov? De går selv ud og taler med folk og bruger tid – meget tid – sammen med deres kunder, så de ender med at tænke og føle, at de er en af dem. Alle i virksomheden må før eller siden have med kunderne at gøre, ikke kun sælgerne.

For politiske partier betyder det at komme ud af kontoret, at man sender så mange partiaktivister som muligt ud for at tale med folk, hvor de bor, for at lave kvalitative feltundersøgelser. Saml en gruppe på 20 aktivister, og efter at have stemt dørklokker i en uge vil de have haft samtaler a fem til syv minutter med 1.000 mennesker. Bed dem om at fordybe sig i folks liv, at huske personlige historier og udtalelser om, hvad ulighed betyder for dem.

Udarbejd argumenter, som bliver husket

Når man først har en bedre indsigt i, hvad folk tænker, kan man begynde at udarbejde argumenter for sin kampagne. De effektive argumenters videnskab er ikke ligetil. Hvad partier ofte gør, er, at de udarbejder en salgstale med en række angivelig opsigtsvækkende tal. Dem bruger de til at bombardere deres modstandere med i tv-debatter uden at gøre noget videre varigt indtryk på publikum. En vellykket politisk kampagne sørger for at have argumenter, som publikum husker. Hvordan? Argumenter, som bliver husket, er konkrete og kendetegnet af enkelhed, uventethed, troværdighed, følelser og historier.

Det afgørende parameter er kommunikationskanalen. Hvordan når man de folk, man gerne vil overbevise? Det vigtigste er at sikre, at partiet når meget længere ud end til dets egne kernemedlemmer og -tilhængere, som med stor sandsynlighed deler partiets holdninger og ikke behøver overbevises. Vellykkede politiske kampagner kombinerer målrettede og ikke-målrettede budskaber, fra partiaktivister, der ringer på hjemme hos folk, til politikere, som fremsætter deres fængende argumenter på tv og gennem alle tænkelige progressive kommunikationskanaler. Tænk, hvor effektiv en kampagne ville være, hvis den kombinerede politikere på tv, stærke opinionsindlæg i landsdækkende og lokale aviser og tusinder af partiaktivister, som bankede på hjemme hos folk, og de alle sammen bombarderede den offentlige mening med slagkraftige argumenter om ulighed.

2. Lancering af en kampagnemaskine, som vil øge stemmeprocenten på længere sigt

Alle demokratier står over for en nedgang i valgdeltagelse, og det påvirker alle afstemninger fra små lokalvalg til præsidentvalg. Sofavælgere udgør så stor en del af vælgerkorpset, at tiltag for at få folk til at stemme nu er del af alle politiske kampagners værktøjskasse. Vi kender i dag én strategi, der som regel er i stand til at øge valgdeltagelsen: at stemme dørklokker.

Men uanset hvor stor effekt det har at gå fra dør til dør for at mobilisere vælgere til at stemme, er det kun en kortsigtet løsning. Alt for ofte forsvinder stemmehververne umiddelbart efter valget og kommer sjældent tilbage før næste valgkamp. Det er åbenlyst utilstrækkeligt til at tackle nedgangen i valgdeltagelsen på lang sigt. Hvad der er brug for, er at skabe vedvarende politisk engagement blandt de borgere, som er holdt op med at stemme eller aldrig har stemt, og som tvivler på, at politik er i stand til at løse deres problemer på nogen effektiv måde. Et stadig større antal borgere oplever, at politik er en fjern og fremmed verden, og at politikere er ude af stand til at forstå deres bekymringer og forventninger. Hvis man oplever, at politik er virkningsløs og bare ignorerer en, hvorfor skulle man da ulejlige sig med at stemme?

Fremtidens parti bør finde en mere varig løsning for at fremme politisk engagement. Hvordan? Tving partimedlemmer til at komme ud af kontoret!

Forlad kontoret (igen)

Fremtidens parti ville gøre det til en regel, at dets medlemmer bruger 70 procent af den tid, de bruger på politisk aktivisme, på at tale med folk uden for partiet. I Frankrig har adskillige lokale afdelinger af det franske socialistparti, Parti Socialiste, etableret ugentlige dør til dør-sessioner uden for valgkampsperioderne. Medlemmer promoverer deres afdelingers aktiviteter, informerer om lovreformer og rekrutterer lejlighedsvis nye medlemmer (om end det aldrig har forrang).

Der kunne eksperimenteres med andre formater, som f.eks. rådhusmøder, hvor politikere ville have mulighed for at tale med maksimum 10 borgere ad gangen. Det ledende princip for samtalen skulle være simpelt og strengt: Borgerne taler 80 procent af tiden, politikeren 20 procent. Den primære succesfaktor for dette format er udvælgelsen af borgerne i gruppen: De må ikke være partimedlemmer eller -tilhængere, men skal vælges, fordi de ikke har let adgang til politikere. Omvendt er der mange politikere, der mister følingen med borgerne, når de først er blevet valgt, ikke fordi de nyder tilværelsen i elfenbenstårnet, men fordi politikere har et meget krævende program, og feltarbejde ikke er noget krav. Fremtidens parti kan hjælpe ved at arrangere sådanne samtaler i små grupper.

En anden idé ville være at sende politikere ud på skoler i områder med lav valgdeltagelse og få dem til at forklare, hvorfor de blev involveret i politik, og hvorfor det betyder noget for dem.

Fremtidens parti kunne lancere eksperimenter med disse idéer og opdimensionere dem, som fungerer, primært i de områder, som har den laveste valgdeltagelse.

3. At blive en rugekasse for folk, som vil have indflydelse på samfundet

Mange foreninger promoverer politisk engagement og tilbyder alternative tilgange til traditionel politik. Det betyder ikke, at politiske partier skal se dem som konkurrenter på markedet for civilt engagement. Den potentielle synergi mellem politiske partier og foreninger er enorm!

Politiske partier har ekspertise i de fleste af disse henseender og har et enestående aktiv at tilbyde: volumen. Fremtidens parti kan fungere som rugekasse og hjælpe foreninger med at nå en volumen, som meget få af dem er i stand til at nå på egen hånd. Fremtidens parti kan hjælpe med at sætte foreninger i kontakt med partimedlemmer og -tilhængere, som er indstillet på at tage kampen op sammen. Det kan hjælpe med at skaffe midler, eftersom de har adgang til en værdifuld database over politisk engagerede borgere. Det kan hjælpe med at skabe opmærksomhed for udvalgte foreningsprojekter og promovere dem på nationalt niveau, noget, en lokal forening ville have besvær med at opnå alene.

Samtidig kunne fremtidens parti samarbejde med dem for at nå borgere, som føler sig svigtet af politik, og gå sammen med organisationer, hvis mål f.eks. er at øge valgdeltagelsen.

At blive en inkluderende rugekasse for foreningsprojekter er en udmærket måde for partier til at blive uundværlige for foreninger, som de samarbejder med, og for deres egne medlemmer. Jeg er overbevist om, at mange af dem ville være meget interesserede i at få mulighed for at deltage i borgerinitierede projekter ud over de traditionelle partiaktiviteter. I Frankrig er der eksempelvis adskillige ngo’er, som arbejder for at yde støtte til asylansøgere, mens deres ansøgninger bliver behandlet. Ngo’erne rekrutterer familier, som er villige til at have en asylansøger boende i en kort periode, sædvanligvis fem uger. Hvorfor kunne det franske socialistparti ikke tilbyde at sætte disse ngo’er i kontakt med medlemmer, som er villige til at hjælpe?

Når fremtidens parti bliver en succesfuld rugekasse, vil det ikke kun blive betragtet som mere uundværligt, det vil også sende et stærkt signal til dem, som synes, at politik er ude af kontakt med virkeligheden.

4. At samle alle talenter fra venstrefløjen for at lede fremtidens regering

En af de politiske partiers centrale opgaver i et demokrati er at forme politiske ledere. Der er en åbenlys utilfredshed med politiske ledere i dag, hvilket tyder på, at udvælgelsen er en del af problemet. I Storbritannien siger vælgerne, at de stoler mindre på politikere, end de stoler på bankfolk. Tilsvarende udtalelser ville kunne findes overalt i Europa.

En forklaring er, at politiske partier kæmper med at tiltrække talent og at opnå mangfoldighed i deres kandidatprofiler. At lede fremtidens regering vil kræve nye evner og erfaringer, som rækker ud over at navigere i den interne partipolitiks labyrint. Men der er stadig en glasvæg mellem karrierepolitik og andre karrierer. Hvordan kan fremtidens parti tilføre større mangfoldighed blandt sine egne kandidater? Det skulle gøre, som nystartede virksomheder gør, når de leder efter talentfulde medarbejdere: De headhunter. De burde se efter og opsøge folk med en interessant baggrund, kontakte dem og tilbyde at oplære dem, før de stiller op til valg.

Fremtidens parti kan også hjælpe allerede valgte politikere med at blive mere innovative. F.eks. ved at arrangere tilbagevendende internationale studieture, hvilket er en meget effektiv måde at opdage og begejstres over innovation på.

For to år siden opdagede jeg under sådan en studietur Enroll America. Det er en nonprofitorganisation ledet af Anne Filipic, som blev oprettet for at bidrage til implementeringen af sundhedsreformen i USA. De har arbejdet med at informere folk, der var berettiget til sygesikring, om Obamacare og forklare, hvordan de kan drage nytte af reformen. Kampagner arrangeret af Enroll America har hjulpet med til at forsikre mere end 11 millioner borgere i USA. Hvis politikere og lovgivere i Frankrig og Europa var mere bevidste om sådanne initiativer – hvis de kunne opleve den begejstring, som næres af dem, der startede dem – ville de blive oplivet og ville med større sandsynlighed eksperimentere med lignende projekter herhjemme.

Oversættelse: Thomas Kyhn

Artiklen er oprindelig publiceret af den internationale tænketank Policy Network, der har sit hovedkvarter i London, og som arbejder for at “promovere den bedste progressive tænkning om det 21. århundredes store sociale og økonomiske udfordringer”. Den originale artikel kan læses her.