Private alternativer til den offentlige velfærd vokser frem som aldrig før. Børn strømmer til private børnehaver og friskoler, mens ældre i stigende tal søger en friplejebolig.

Den udvikling er blandt andet resultatet af en stribe lovændringer og nye love, Venstre-regeringer har vedtaget siden 2001.

Som minister gennem 22 år, inkarneret grundtvigianer og frontkæmper for klassiske liberale værdier har Venstres Bertel Haarder aktivt bidraget til transformationen.

Hvad siger du til, at markant flere børn går i en privatinstitution eller i en friskole, og at der bygges flere friplejeboliger til ældre?

"Det er ikke så afgørende for mig, om 10 eller 20 procent benytter sig af det frie valg. Det handler om selve retten til at have et frit valg. Det er noget af det helligste for mig, fordi det er et korrektiv til det offentlige system," siger Bertel Haarder og tilføjer:

"Det giver borgerne mulighed for ikke bare at stemme ved valgene, men også at stemme med fødderne og gå et andet sted hen, hvis servicen er dårlig."

Det helligste? Hvorfor er du helt deroppe i din vurdering?

"Et samfund er ikke frit, hvis man er tvangsindlagt til at bruge samfundets skoler. Der er ikke noget mere afgørende for en familie, end hvor man sender børnene hen."

Et klassisk liberalt menneske kunne sige, at pengene ligger bedst i borgernes lomme, og den offentlige sektor skal være så lille som muligt. Som konsekvens må folk selv betale for et privat alternativ.

"Det indgår ikke i min forestillingsverden. Jeg er grundtvigianer og friskolemand, og for mig er det friheden, det handler om, og ikke det, at man skal tage pungen op af lommen."

Hvis du ser tilbage på udviklingen siden 2001. Vil du så sige: Yes, det er godt nok … eller?

"Det frie valg har på mange måder forandret Danmark. Det var jo en revolution, da borgerne fik det udvidede frie valg inden for sundhed, så man kunne vælge et privat hospital. Derefter raslede ventetiderne ned. Nu ser vi en kraftig vækst i fribørnehaver og friplejehjem. Det er helt tydeligt, at der er kommet nye aktører, som har fundet fodfæste i samfundet. Og som er blivende elementer i den danske velfærdsmodel."

På plejeområdet: Den største private operatør af friplejehjemmene er Danske Diakonhjem, en selvejende fond.

"Det smukke er, at Danske Diakonhjem er værdibaseret. Tilsvarende er der mange værdibaserede friskoler. De står meget stærkt i kraft af deres værdimæssige forankring, som jeg synes, er en styrke og med til at give mangfoldighed i samfundet."

Der er dog et stort "men". Undersøgelser viser, at forældre til børn i private institutioner er bedre uddannede, mor og far bor oftere sammen, og så er der lidt færre tosprogede, end der er i folkeskolen. Det er en slags omvendt ghetto for de velstillede og deres børn. Hvad er din kommentar her?

"Det er alt sammen beklageligt. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at private tager deres del af de socialt svage børn, at de tager deres andel af indvandrerbørnene og så videre."

Skal de frie skoler løfte opgaven med børn, der kræver noget ekstra – eller skal folkeskolen tage sig af dem?

"Nej, det synes jeg ikke, folkeskolen skal. De private skoler skal være med til at løfte opgaven. Jeg har et skrækkeligt eksempel fra en familie med fire børn. Den yngste havde brug for lidt ekstra støtte, men blev afvist af den skole, hans tre søskende gik på, netop fordi han havde brug for ekstra støtte. Det går simpelthen ikke."

Hvordan skal det komme i stand – ved lovgivningsinitiativer?

"Ved overtalelse. De frie skoler er afhængige af, at borgerne godt kan lide dem, og at politikerne godt kan lide dem. De har fuldstændig frihed, selv om det offentlige betaler dem 76 procent af, hvad folkeskolen får – uden at der er medfølgende forpligtelser. Så skal de levere noget til gengæld."

Det kan vel ende med pæne ord og ingen handling?

"Så må man hænge dem ud på forskellig vis. Der er ikke andet at gøre. Det handler om moral; det er en moralsk sag for mig," siger Bertel Haarder