Ældrepolitik
Frit valg-model tegner til at blive en succes
Gode erfaringer i Sverige KL påpeger problemer
Regeringens frit valg-udspil på ældreområdet har gode chancer for succes. Sporadiske danske erfaringer kombineret med omfattende svenske oplevelser med frit valg tegner konturerne af et populært initiativ. Det fremgår af Ugebrevets analyse af de hidtil indsamlede oplysninger. KL er dog ikke overbevist om, at der vil opstå et marked, sådan som lovpakken lægger op til, og peger på, at der kan opstå store og uhensigtsmæssige lokale forskelle og administrative problemer i kommuner med mange udbydere. Socialminister Henriette Kjær tvivler ikke på, at markedet vil vokse frem: “Der går sikkert mange driftige hjemmehjælpere rundt, der har lyst til at begynde for sig selv, ” siger hun i et interview med Ugebrevet.