Af Greg Ip
Wall Street Journal

Immunforsvarets reaktion på en infektion er ofte mere smertefuld end selve infektionen. Det samme gælder for epidemier og økonomien.

Ligesom med terrorangreb og finansielle kriser skaber epidemier udbredt usikkerhed og nogle gange panik. Myndigheder og privatpersoner reagerer ofte ved drastisk at reducere berøringsfladen med truslen, hvilket forstærker konsekvenserne for den globale økonomi.

Aktiemarkedets styrtdyk mandag 24. februar afspejlede frygten for, at reaktionen, når coronavirussen spredes til andre, vil være lige så voldsom, som den har været i Kina.

Ser man på sundhedsrisikoen alene, burde coronavirus ikke være noget større problem for den globale økonomi. Mandag 24. februar var 2.618 mennesker døde af coronavirus, de fleste i Kina, hvor antallet af nye smittede ser ud til at have toppet. Til sammenligning døde over 69.000 mennesker under jordskælvet i den kinesiske Sichuan-provins i maj 2008, uden at det havde nogen mærkbar effekt på Kinas vækst.

Forskellen er, at omfanget og alvoren af et jordskælvs ødelæggelser er mere afgrænsede og tydelige end med en virus. Og i dette tilfælde tager de kinesiske myndigheder ingen chancer. De har lukket Hubei-provinsen med 60 millioner mennesker af for omverdenen,  hvilket nærmest har sat den økonomiske aktivitet i stå.

USA advarer imod rejser til Kina og har forbudt indrejse for alle udlændinge, som har været i Kina inden for de seneste 14 dage. I Sydkorea har sygdommen, der spreder sig hastigt, indtil videre kostet færre menneskeliv end antallet af mennesker, der typisk dør af influenza på én dag. Men biografer i hele landet har allerede i år 38 procent færre gæster end forrige år, fortæller Citigroups-analytikere: “Frygten for virussen spredes rundtom i landet i højere tempo end virussen selv.”

Virus vækker voldsomme reaktioner

Ifølge epidemiologer findes der ikke nogen fortilfælde med en så voldsom reaktion. Epidemien, der kan udvikle sig til en pandemi, hvis den spreder sig til nok lande, er mere omfattende end andre epidemier som sars, der brød ud i Asien i 2002, eller ebola, der begyndte i Vestafrika i 2014.

Siden de udbrud skete, er støtten til globalisering i mange lande blevet afløst af krav om styrkede grænser. Myndighederne har færre kvaler ved at hæve barrierer for handel og bevægelighed, når det skyldes sygdomskontrol. Epidemien er således endnu en drivkraft mod at afvikle globaliseringen.

“Traditionelt er det sådan inden for sundhedsvæsenet, at de interventioner, som vi ved bremser sygdomme, er diagnosticering, isolation hjemme eller på sygehuset og at beskytte sundhedspersonale,” siger Tom Inglesby, der er er direktør for Center for Health Security ved John Hopkins University. “Voldsomme foranstaltninger som dem, Kina har iværksat, har ingen fortilfælde.”

“Der er meget spekulation, uden at vi har historiske data, om effektiviteten og de negative konsekvenser af den type makrointerventioner såsom at spærre en by inde, forbyde rejser fra en del af landet eller fra hele landet,” tilføjer han.

Lawrence Gostin, der er direktør på O’Neil Institute for National and Global Health Law ved Georgetown University, siger: “Vi har bevæget os fra at trække på skuldrene til at gå i panik og gøre ting, der er alt for omsiggribende og ikke evidensbaserede, og det har voldsom indvirkning på økonomien.”    

Han mener, at det giver mening at sætte amerikanere, der har været i en aktiv smittezone såsom et krydstogtskib, i karantæne. “Men,” tilføjer han: “Et totalt rejseforbud for alle udlændinge, som let kan blive udvidet uden foregående varsel, går ud over både rejser og handel.”

Estimater på sygdommens økonomiske effekt er mest kvalificerede gæt.

Goldman Sachs forudser for eksempel 0,8 procentpoints fald i den amerikanske vækst på årsbasis i det nuværende kvartal på grund af mindre turisme og eksport samt forstyrrelser i forsyningskæderne, hvoraf det meste vil blive indhentet før årets udgang. Men “risiciene … er drejet i retning af et voldsommere fald, fordi forandringer i vores nyhedsflow kan føre til øget risikoaversion – færre rejser, mindre pendling og mindre shopping.”  

Peter Berezin, der er ledende global strateg hos investeringsrådgiveren BCA Research, estimerer, at den globale vækst vil falde til nul i det nuværende kvartal og så komme igen, og at den samlede negative påvirkning vil være cirka et halvt procentpoint.

Men han skitserer også et mere pessimistisk scenarie. Hvis virussen smitter en milliard mennesker, ligesom svineinfluenzaen gjorde i 2009 og 2010, risikerer 20 millioner mennesker at dø, siger han. “Efterspørgslen på de fleste ting ud over det basale vil ophøre.” Den følgende recession vil blive så dyb som i 2008-2009, omend økonomien vil komme sig meget hurtigere, forudser han.  

Renten rykker tættere på nul

Den amerikanske nationalbank kan reagere ved at sænke renten. Indtil videre følger nationalbanken situationen tæt og er varsom med at handle, før der er tegn på, at økonomien lider overlast, og fordi forudsigelser tilsiger, at enhver påvirkning af økonomien vil være midlertidig.

Selv hvis nationalbanken sænkede renten, ville effekten være begrænset. Rentesænkning skaber efterspørgsel på varer og tjenesteydelser, men spørgsmålet er lige nu, hvorvidt arbejdere og virksomheder er i stand til at tilbyde dem.

Efter terrorangrebet 11. september 2001 styrtdykkede den økonomiske aktivitet på tværs af USA, flyruter blev indstillet, og man frygtede flere angreb. Nationalbanken sænkede renten, men det var fraværet af efterfølgende angreb, der betød mest for, at tilliden blev genoprettet. På samme måde sænkede nationalbanken renten efter Lehman Brothers-krakket i 2008, men det krævede en national redningspakke at stoppe panikken.    

Et andet problem er, at både i 2001 og 2007-2008 sænkede nationalbanken renten med 5 procentpoint. For nuværende kan renten højst sænkes 1,75 procentpoint, før den rammer nul.

Endelig er det en joker, hvordan politikerne reagerer. USA og dets allierede samarbejdede i 2001 om at bekæmpe Al-Qaeda og i 2008 om at inddæmme finanskrisen. I dag er samarbejdsånden belastet af handelskrige og større tilbøjelighed til amerikansk enegang.

Bragt i Wall Street Journal 24. februar 2020. Oversat til dansk af Maria Bierbaum Oehlenschläger.