Frygt for robotter gennem hundrede år
Marianne Kristensen Schacht
JournalistJobtyper kommer og går
Kilde: Visualcapitalist.com
Når Teslas gigafabrik i Nevada, USA, efter planen næste år er klar med fuld produktionskapacitet, vil fabrikken rumme verdens største fabriksareal. Men antallet af ansatte vil ikke være tilsvarende stort.
Omkring 6.000 mennesker vil få job på fabrikken. Resten vil være robotter.
Der er dog intet nyt i, at maskiner og teknologi erstatter job og skaber nye, påpeger bl.a. det canadiske medie Visual Capitalist, hvis mission er at skabe klare fortællinger ud af kompleks data målrettet investorer. Mediet har udarbejdet en dynamisk illustration over, hvordan forskellige jobtyper har udviklet sig over mere end hundrede år.
Samlet i bredere kategorier viser mediet jobudviklingen i landbrug, håndværk, funktionærer og service i USA gennem de seneste 165 år. Se figur.
Et par markante nedslagspunkter er bl.a., at der i starten af det tyvende århundrede var 10 millioner landmænd i USA. I dag er der godt en million. Tilsvarende arbejdede 11 pct. af den amerikanske arbejdsstyrke i 1960 på fabrikker. I dag gælder det kun for 4 pct., og mens 5 pct. af amerikanerne i slutningen af 1970’erne havde job som sekretærer, så er tallet halveret i dag.
Fælles for alle de nævnte jobtyper er, at de med færre mennesker i dag løser opgaverne med langt større resultat og effektivitet ved hjælp af teknologi og maskiner. Med det in mente kan robotter meget let vise sig at være på vej til både at servere burgere på McDonald’s og til at lave din selvangivelse.