Fynsk dronesucces kræver svære beslutninger

UAS Testcenter i Odense fik en flyvende start med både Boeing og Airbus på kundelisten, men siden er den internationale interesse for danske dronetest falmet. Potentialet er stadig stort, men det kræver politisk vilje og store investeringer at indfri det.

Odense-lufthavnen HCA Airport tilbyder med adgang til tyndt befolkede arealer, hangarer samt ikke mindst kontant velvilje fra både regering, kommuner og virksomheder de perfekte rammer for et internationalt anerkendt dronetestcenter. Men en række barrierer risikerer at kvæle drømmen, der ellers for alvor blev kickstartet sidste år, da både Boeing og Airbus gennemførte fynske dronetestflyvninger på UAS Test Center Denmark.

Det forklarer Søren Petersen, medlem af UAS Test Centers advisory board og ansvarlig for droneteknologien hos virksomheden Scandinavian Avionics, som er en af de danske virksomheder, der har investeret i det fynske testcenter.

”Vi forudser, at vi i fremtiden skal teste vores teknologi her, og vi ser nogle klare fordele i området. Men de maskiner, vi arbejder med, er store, og de skal kunne være i luften i måske 12-14 timer ad gangen, og derfor er der nogle krav, som skal være opfyldt, som ikke er det i dag,” siger han.

Det gælder først og fremmest, at der må skæres ned på den civile luftfart med almindelige bemandede fly, som ellers har førsteret til lufthavnsfaciliteterne. Den almindelige luftfarts førsteret betyder, at der i dag er begrænsede muligheder for at gennemføre længerevarende dronetest.

”Test af droner bør være den primære aktivitet. Det er også sådan, jeg forstår de politiske budskaber, og det vil være afgørende, hvis vi skal kunne bruge området til vores formål,” siger Søren Petersen.

Kræver store investeringer

Scandinavian Avionics arbejder lige nu sammen med Aarhus Universitet om etableringen af den såkaldte Villum Research Station i Grønland, hvorfra der efter planen skal foretages dronebaserede kortlægninger af Nordøstgrønland i løbet af de kommende år.

Det arbejde kræver blandt andet særligt radarudstyr monteret på droner med 3-4 meters vingefang, og ifølge Søren Petersen skal disse testes i løbet af efteråret, forhåbentlig på UAS Test Center.

”Men det kan kun ske, hvis vi kan skabe rimelige vilkår, ellers må vi gøre det et andet sted,” siger han.

Indtil videre har regeringen som en del af sin dronestrategi nedsat en såkaldt taskforce, der skal udvikle HCA Airport til Danmarks første dronelufthavn – dog indtil videre med fortsat mulighed for anden flytrafik. Dertil kommer en række forskningsbevillinger målrettet udvikling af droneteknologi, og her håber Søren Petersen, at staten vil påtage sig et større økonomisk ansvar.

”Der er postet rigtig mange penge i det her, men vi mangler lige det sidste, også i form af investeringer i forskningsudstyr, vindtunneller og lignende udviklingsudstyr. Et testcenter kræver mere end en landingsbane, og det er dyrt, men det er også yderst interessant i et forretningsperspektiv,” siger Søren Petersen.

Han understreger, at UAS Test Center Denmark har potentiale til at spille en vigtig rolle i udviklingen af en dansk droneindustri. Men det kræver, at der for alvor kommer handling bag ønsket om at udvikle området.

”Det vigtigste er, at Danmark ved at satse på det her område kommer foran, og vi tror på, at det kan give os nogle muligheder. Men hvis du vil have en professionel droneindustri, så skal du også have mulighed for at teste helt store droner,” siger han.

Projektleder på UAS Test Center Denmark Michael Larsen erkender ligeledes, at der er et stykke vej til realisering af de mest ambitiøse visioner. Han ser dog klare grunde til optimisme.

”Der foregår en række forskellige ting, men aktuelt er det primært en blanding af forskning, uddannelse og så en række udviklingsvirksomheder. Samtidig er der stor interesse for at udvikle centret, både fra branchen og fra politisk side, ligesom droneteknologien og branchen i det hele taget har store udviklingsmuligheder lige nu,” siger han.

Kampflyvalg trækker ned

Faciliteterne på testcentret omfatter i dag ud over hangarer og mulighed for at indrette værksteds- og forskningsfaciliteter også kontorlokaler. Samtidig har en række brancheaktører – herunder dronecentret på SDU – adresse i lufthavnen.

Da HCA Airport sidste år indgik aftaler med de to globale flyproducenter Airbus og Boeing, var tonerne anderledes positive. Den seneste prøveflyvning i den forbindelse blev dog foretaget tilbage i maj 2015, og både Michael Larsen og Søren Petersen erkender, at regeringens beslutning om at fravælge de to flyproducenter i processen om nye danske kampfly har kølet interessen for et dansk testcenter en smule.

”Men den slags bygger jo på relationer, og nu kender de (Airbus og Boeing, red.) os, og derfor tror jeg også på, at der kommer mere ud af det,” siger Michael Larsen.

Bred interesse

Og selv om der er markante barrierer, der skal overvindes, er forretningspotentialet stort, fastslår Søren Petersen og peger på en omfattende interesse i droneteknologi – både civilt, i forsvaret og i forskningsverdenen, hvor projektet med de grønlandske droner er forankret.

Og optimismen deles i Odense Kommune, der er hovedejer af HCA Airport. Også selv om drømmen om et ægte erhvervseventyr, ifølge borgmester Anker Boye (S), kræver vedholdenhed. Ikke mindst på baggrund af den kølnede interesse hos Boeing og Airbus.

”Det betyder bare, at det er endnu vigtigere at vi nu holder farten med satsning på forskning, uddannelse og erhvervsliv,” siger borgmesteren og fortsætter:

”Danmark har som et lille land en mulighed her, som vi skal gribe. Vi har gode erfaringer med robotklyngen, som har udviklet sig over mange år. Med dronerne og den udvikling, der spås i markedet, kan det her gå endnu stærkere.”

Anker Boye roser regeringen for at støtte projektet med beslutningen om at gøre Odense til omdrejningspunkt for dansk droneteknologi. Samtidig erkender han, at den almindelige flytrafik på længere sigt kan blive tvunget til at vige for droner. Det opfatter han dog ikke som en nødvendighed endnu.

”Indtil videre kan vi sagtens organisere os ud af den problemstilling, men det er klart, at hvis det her vokser sig så stort, som vi håber, så er det dronerne, vi satser på,” siger Anker Boye.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed

Nudging er ikke en gratis omgang

Nudging er ikke en gratis omgang

Med nudging – det berømte lille puf – kan vi skabe adfærdsforandringer til gavn for borgere og samfund uden forbud, regler eller økonomiske incitamenter. Men nudging kommer med en række både etiske og demokratiske udfordringer, og det stiller krav til dem, der nudger.

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Lene Espersen har hørt et interview om overvågningskapitalisme, set humor, der rammer under bæltestedet, og læst en bog fuld af fakta.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.