Fynsk dronesucces kræver svære beslutninger

UAS Testcenter i Odense fik en flyvende start med både Boeing og Airbus på kundelisten, men siden er den internationale interesse for danske dronetest falmet. Potentialet er stadig stort, men det kræver politisk vilje og store investeringer at indfri det.

Odense-lufthavnen HCA Airport tilbyder med adgang til tyndt befolkede arealer, hangarer samt ikke mindst kontant velvilje fra både regering, kommuner og virksomheder de perfekte rammer for et internationalt anerkendt dronetestcenter. Men en række barrierer risikerer at kvæle drømmen, der ellers for alvor blev kickstartet sidste år, da både Boeing og Airbus gennemførte fynske dronetestflyvninger på UAS Test Center Denmark.

Det forklarer Søren Petersen, medlem af UAS Test Centers advisory board og ansvarlig for droneteknologien hos virksomheden Scandinavian Avionics, som er en af de danske virksomheder, der har investeret i det fynske testcenter.

”Vi forudser, at vi i fremtiden skal teste vores teknologi her, og vi ser nogle klare fordele i området. Men de maskiner, vi arbejder med, er store, og de skal kunne være i luften i måske 12-14 timer ad gangen, og derfor er der nogle krav, som skal være opfyldt, som ikke er det i dag,” siger han.

Det gælder først og fremmest, at der må skæres ned på den civile luftfart med almindelige bemandede fly, som ellers har førsteret til lufthavnsfaciliteterne. Den almindelige luftfarts førsteret betyder, at der i dag er begrænsede muligheder for at gennemføre længerevarende dronetest.

”Test af droner bør være den primære aktivitet. Det er også sådan, jeg forstår de politiske budskaber, og det vil være afgørende, hvis vi skal kunne bruge området til vores formål,” siger Søren Petersen.

Kræver store investeringer

Scandinavian Avionics arbejder lige nu sammen med Aarhus Universitet om etableringen af den såkaldte Villum Research Station i Grønland, hvorfra der efter planen skal foretages dronebaserede kortlægninger af Nordøstgrønland i løbet af de kommende år.

Det arbejde kræver blandt andet særligt radarudstyr monteret på droner med 3-4 meters vingefang, og ifølge Søren Petersen skal disse testes i løbet af efteråret, forhåbentlig på UAS Test Center.

”Men det kan kun ske, hvis vi kan skabe rimelige vilkår, ellers må vi gøre det et andet sted,” siger han.

Indtil videre har regeringen som en del af sin dronestrategi nedsat en såkaldt taskforce, der skal udvikle HCA Airport til Danmarks første dronelufthavn – dog indtil videre med fortsat mulighed for anden flytrafik. Dertil kommer en række forskningsbevillinger målrettet udvikling af droneteknologi, og her håber Søren Petersen, at staten vil påtage sig et større økonomisk ansvar.

”Der er postet rigtig mange penge i det her, men vi mangler lige det sidste, også i form af investeringer i forskningsudstyr, vindtunneller og lignende udviklingsudstyr. Et testcenter kræver mere end en landingsbane, og det er dyrt, men det er også yderst interessant i et forretningsperspektiv,” siger Søren Petersen.

Han understreger, at UAS Test Center Denmark har potentiale til at spille en vigtig rolle i udviklingen af en dansk droneindustri. Men det kræver, at der for alvor kommer handling bag ønsket om at udvikle området.

”Det vigtigste er, at Danmark ved at satse på det her område kommer foran, og vi tror på, at det kan give os nogle muligheder. Men hvis du vil have en professionel droneindustri, så skal du også have mulighed for at teste helt store droner,” siger han.

Projektleder på UAS Test Center Denmark Michael Larsen erkender ligeledes, at der er et stykke vej til realisering af de mest ambitiøse visioner. Han ser dog klare grunde til optimisme.

”Der foregår en række forskellige ting, men aktuelt er det primært en blanding af forskning, uddannelse og så en række udviklingsvirksomheder. Samtidig er der stor interesse for at udvikle centret, både fra branchen og fra politisk side, ligesom droneteknologien og branchen i det hele taget har store udviklingsmuligheder lige nu,” siger han.

Kampflyvalg trækker ned

Faciliteterne på testcentret omfatter i dag ud over hangarer og mulighed for at indrette værksteds- og forskningsfaciliteter også kontorlokaler. Samtidig har en række brancheaktører – herunder dronecentret på SDU – adresse i lufthavnen.

Da HCA Airport sidste år indgik aftaler med de to globale flyproducenter Airbus og Boeing, var tonerne anderledes positive. Den seneste prøveflyvning i den forbindelse blev dog foretaget tilbage i maj 2015, og både Michael Larsen og Søren Petersen erkender, at regeringens beslutning om at fravælge de to flyproducenter i processen om nye danske kampfly har kølet interessen for et dansk testcenter en smule.

”Men den slags bygger jo på relationer, og nu kender de (Airbus og Boeing, red.) os, og derfor tror jeg også på, at der kommer mere ud af det,” siger Michael Larsen.

Bred interesse

Og selv om der er markante barrierer, der skal overvindes, er forretningspotentialet stort, fastslår Søren Petersen og peger på en omfattende interesse i droneteknologi – både civilt, i forsvaret og i forskningsverdenen, hvor projektet med de grønlandske droner er forankret.

Og optimismen deles i Odense Kommune, der er hovedejer af HCA Airport. Også selv om drømmen om et ægte erhvervseventyr, ifølge borgmester Anker Boye (S), kræver vedholdenhed. Ikke mindst på baggrund af den kølnede interesse hos Boeing og Airbus.

”Det betyder bare, at det er endnu vigtigere at vi nu holder farten med satsning på forskning, uddannelse og erhvervsliv,” siger borgmesteren og fortsætter:

”Danmark har som et lille land en mulighed her, som vi skal gribe. Vi har gode erfaringer med robotklyngen, som har udviklet sig over mange år. Med dronerne og den udvikling, der spås i markedet, kan det her gå endnu stærkere.”

Anker Boye roser regeringen for at støtte projektet med beslutningen om at gøre Odense til omdrejningspunkt for dansk droneteknologi. Samtidig erkender han, at den almindelige flytrafik på længere sigt kan blive tvunget til at vige for droner. Det opfatter han dog ikke som en nødvendighed endnu.

”Indtil videre kan vi sagtens organisere os ud af den problemstilling, men det er klart, at hvis det her vokser sig så stort, som vi håber, så er det dronerne, vi satser på,” siger Anker Boye.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.