Fængselsboss: Svingdøren skal snurre langsommere

Udfordringerne tårner sig op på William Rentzmanns skrivebord i disse måneder.

“Vi keder os ikke,” som han ironisk udtrykker det.

Som direktør for Kriminalforsorgen har han det daglige ansvar for over 4.000 indsatte i landets overfyldte fængsler, arrester og pensioner, heraf nogle af landets mest hårdkogte kriminelle. Dertil kommer yderligere over 9.000 prøveløsladte, folk der afsoner med elektronisk fodlænke eller er idømt samfundstjeneste.

Samtidig risikerer Rentzmann at skulle klippe måske helt op imod 300 millioner kr. af sit budget på knap 3 milliarder kr. Hver en øre i kriminalforsorgen er i disse uger ved at blive vendt og drejet af eksterne eksperter og embedsmænd som forberedelse til at lave en ny flerårig budgetaftale.

Målet er at skabe en mere effektiv kriminalforsorg, som bedre ruster de indsatte til friheden, så de ikke ender bag tremmer igen, samtidig med at statskassen sparer penge.

William Rentzmann erkender, at Kriminalforsorgen kan blive mere effektiv på en række områder og få nedbragt det såkaldte recidiv – den andel af de indsatte, der vender tilbage til fængslet igen.

“Vi er et af de lande i verden, der har det laveste tilbagefald til fængslet. Vores mål er at få bragt det længere ned. Men der findes ingen mirakelkure. Vi skal huske på, at 60 pct. af alle fængselsdomme er korte domme på under fire måneder, hvor det er begrænset, hvor meget vi kan nå at gøre. Langt de fleste har også været udsat for mange års misvækst. Mange har et alkohol- eller narkomisbrug, slås med psykiske problemer, mangler skoleuddannelse og erhvervserfaring og har en betydelig fjendtlighed mod systemet. Så det er op ad bakke,” siger William Rentzmann.

Han peger dog på en række områder, hvor han ser muligheder for at blive mere effektiv og sætte en klods i svingdøren.

Et af redskaberne er de individuelle afklaringer af fangerne. Her skal kriminalforsorgen blive mere skarp på, hvilke behov de indsatte har, hvis de skal kunne klare sig efter endt afsoning.

“Det gør vi allerede i betydeligt omfang i dag. Men det skal vi blive endnu bedre til, hvis vi skal have recidivet længere ned. Al erfaring fra udlandet viser, at det handler om at lave afklaringerne endnu bedre – også for ikke at spilde ressourcerne unødvendigt.”

Jobcentre i fængslerne

Han ser også gerne, at domstolene idømmer flere betingede domme og øger brugen af alternative strafformer som fodlænke og samfundstjeneste, i stedet for at sætte folk i fængsel i korte perioder på 3-4 måneder.

“Hvis vi gerne vil resocialisere flere, skal vi også tænke i alternativer til korte frihedsstraffe.”

Rentzmann opfordrer også til et tættere samarbejde med kommunerne, og foreslår dem ligefrem at oprette kontorer i fængslerne.

[quote align="right" author=""]Hvis vi gerne vil resocialisere flere, skal vi også tænke i alternativer til korte frihedsstraffe.[/quote]

“Jeg ser gerne, at kommunerne kommer ind i fængslerne. F.eks. kan jobcentrene eller boligformidlingen komme ind og snakke med fangerne og måske ligefrem have et kontor i fængslet. Man kan også gøre det lettere for fangerne at korrespondere med myndighederne på nettet, selv om der selvfølgelig er nogle sikkerhedsmæssige begrænsninger.”

Sidste år fik Kriminalforsorgen på puklen af Rigsrevisionen for ikke at gøre nok for at forebygge, at de kriminelle vender tilbage til fængslet. Den blev bl.a. kritiseret for manglende videndeling mellem institutionerne og et mangelfuldt samarbejde med kommunerne om bl.a. forsørgelse, bolig og beskæftigelse.

“Det er klart, at vi skal være bedre til at samarbejde med kommunerne. Det er jeg helt med på. Men vi skal også have en mere forpligtende indsats fra kommunernes side. Vi er for øjeblikket ved at indgå skriftlige aftaler med alle kommunerne. Foreløbig har vi kontrakter med ca. 28 kommuner. Det er rigtig godt. For her får vi beskrevet helt nede på jorden, hvordan samarbejdet skal være, og hvem der er ansvarlige for hvad,” siger direktøren.

Han efterlyser også, at borgmestrene får flere økonomiske incitamenter, dels til at styrke forebyggelse af kriminalitet, dels til at hjælpe de indsatte, når de kommer ud i friheden.

“Skal man være meget kynisk, kan man sige, at hvis kommunen ikke gør noget, så slipper de på et tidspunkt for regningen, da staten – altså os – overtager det økonomiske ansvar. Derfor kan der med fordel laves en række økonomiske incitamenter, som flere politikere da også har været inde på.”

Uddannelse og mentorer

Bedre uddannelse af de indsatte kan styrke deres kompetencer til et liv i frihed. Her er William Rentzmann blevet begunstiget af Folketinget, da han fra den såkaldte satspulje har fået 120 millioner kr. over fire år. Samtidig arbejder børne- og undervisningsminister Christine Antorini ihærdigt på at frigøre AMU-midler til fængslerne, hvilket lovgivningen hidtil har forhindret.

“Der er grund til optimisme. Det handler specielt om at give de indsatte noget erhvervsuddannelse, som de kan bruge, og helst et bevis for at have taget en kompetencegivende uddannelse,” siger han.

[quote align="left" author=""]Langt de fleste har også været udsat for mange års misvækst. Mange har et alkohol- eller narkomisbrug, slås med psykiske problemer, mangler skoleuddannelse og erhvervserfaring og har en betydelig fjendtlighed mod systemet. Så det er op ad bakke.[/quote]

Han ser også gerne, at ildsjæle som kokken Claus Meyer, virksomhedsinitiativet High:five og andre socialbevidste ledere fra erhvervslivet kommer ind i fængslerne for at hjælpe fængselsvæsenets ansatte med at mobilisere kræfter og engagement.

“De er alle sammen rigtig gode til at gå ind og supplere det, vi som myndighed kan gøre.”

Også misbrugsbehandlingen skal blive bedre, mener William Rentzmann. Kriminalforsorgen har en behandlingsgaranti for misbrug, som betyder, at enhver, der er omfattet af garantien, skal i behandling, senest 14 dage efter at vedkommende har ytret ønske om det. Alene sidste år blev der påbegyndt 2.400 behandlingsforløb, og garantien blev overholdt i 82 pct. af tilfældene mod 88 pct. forrige år.

“Over 50 pct. af dem, som kommer her, har et misbrug. Vi har omkring 40-50 forskellige behandlingsprogrammer og er den største enkeltudbyder i landet. Men der er fortsat behov for, at vi får flere behandlingsprogrammer, hvis vi skal have fat i alle, da der er så mange forskellige typer af misbrugere,” siger direktøren.

Han efterlyser en større og bedre palet af særlige kognitive programmer, hvor de indsatte lærer en række forskellige færdigheder såsom at begå sig blandt andre og lære konsekvenserne af deres handlinger.

“Specielt voldsprogrammer vil vi meget gerne have flere af, da vi har rigtig mange voldsdømte i vores system. Det kan også være med til at bringe recidivet ned.”

William Rentzmann mener også, at mentorordninger med fordel kan blive meget mere udbredte end i dag.

“Mange af dem, som sidder inde i dag, har aldrig rigtigt haft en fornuftig voksenkontakt med nogen. Hverken deres forældre eller folk i omgangskredsen. Derfor kan en mentor have en rigtig positiv effekt, da det ikke er en myndighedsperson, men en person, som gerne vil dem og er der hele tiden til at tale med dem, hvis de har behov. Det er vigtigt, at det er den samme person, som er mentor i meget lang tid, for at give stabilitet. Det burde man bruge meget mere end i dag,” siger William Rentzmann.