En ny bølge af dårligdomme kommer til at regne ned over Danmarks mindre banker. I forvejen har de tilbageværende små og lidt større lokale banker det relativt sværere i forhold til større pengeinstitutter, især på grund af store lån til det kriseramte landbrug. Men problemerne stikker dybere.

Man kan tale om en politisk hetz mod lokalbankerne fra både Nationalbanken og Finanstilsynets side, mener landets mest erfarne bankdirektør, Kurt Jensen fra Frøs Sparekasse. Efter mere end 37 år som bankdirektør har han mere erfaring end de fleste, og han har også med jævne mellemrum blandet sig i samfundsdebatten og sagt hertil og ikke længere, når politikere på Christiansborg og EU efter hans mening er gået for langt.

Engang var det Danske Banks planer om SDO-prioritetslån og en fundamental ændring af realkreditlånesystemet, som Kurt Jensen fik forpurret. Denne gang bliver bankerne ramt af de nye såkaldte NEP-krav, der skal sikre, at fremtidens danske bankkriser ordnes uden tab for almindelige bankkunder med mere end 750.000 kr. i indeståender, som det var tilfældet ved Amagerbankens krak. Det handler om at sikre en retfærdig spilleplade mellem de store systemisk vigtige banker og de helt små spillere. Men konsekvensen er foreløbig, at de små banker skal holde en væsentlig højere kapitalstyrke.

”Det her kan betyde meget store, nye kapitalkrav for os. I forvejen har vi en kapitalstyrke på 16 pct. Vi risikerer at skulle op på over 20 pct. på grund af det her. Vi må have politikerne på banen, for ellers frygter jeg, at det dræber væksten. Der er mange banker og sparekasser, der nu skal ud at skaffe ekstra kapital.”

Dyr kapital skal skaffes

Pengene skal garantsparekassen Frøs ud at låne i ansvarlig kapital. Ifølge Kurt Jensen er resultatet, at det bliver dyrt. For sparekassen skal ud at finde ny ansvarlig kapital, som typisk koster ca. 6 pct. i rente, mens man skal betale 0,65 pct. i rente for at placere selv samme penge i Nationalbanken.

Ifølge Kurt Jensen bliver større banker ikke nær så hårdt ramt af det nye tiltag, bl.a. fordi de har avancerede modeller til beregning af kreditrisici. Småbankerne benytter standardmetoden, og det stiller alt andet lige småbankerne ringere i det nye regime. Der er også væsentlige forskelle i bankernes kapitalstrukturer, som gør, at nogle lettere kan kapere de nye krav.

”Finanstilsynet burde gennemføre en lempeligere implementering af de her krav. Man skal lade være med at stille de store krav. Man har allerede stillet øgede krav siden finanskrisen. Nu kommer de urimelig højt op,” siger Kurt Jensen og fortsætter:

”Storbankerne benytter sig af de avancerede modeller, så de bliver ikke ramt så hårdt. Det var de samme avancerede modeller, der gjorde, at de kunne nedvægte lån i stor stil før finanskrisen. Det kan forvride konkurrencen, for så kan du køre en større balance med mindre kapital.”

Kurt Jensen vil ikke gisne om, hvorvidt der er banker, der kommer til at gå ned på grund af den nye regulering.

”Der er nogle banker, der får svært ved at skaffe sig den kapital, og det bliver dyrt. Det får konsekvenser for væksten. De små lokale banker er jo netop dem, der låner ud til lokale projekter og iværksættere og holder lidt gang i lokalsamfundene.”

Kurt Jensen står ikke alene med sin kritik af de nye myndighedstiltag. Også formanden for Danske Andelskassers Bank og Foreningen Danmark på Vippen, Jakob Fastrup, mener, at Finanstilsynet går for vidt.

”Nu forhøjer man igen solvenskravene. Det har først og fremmest den konsekvens, at det bliver dyrere at låne. Vi har kun ét sted at sende den regning hen, og det er til kunderne.”

Det vil især ramme væksten ude i lokalsamfundene, lyder det fra Jakob Fastrup, som også repræsenterer Danmark på Vippen.

”Det er små og mellemstore banker, der holder mange lokalsamfund kørende, og det er disse banker, der i tidens løb har lånt penge ud til iværksættere med gode ideer, hvis virksomheder senere har vokset sig store. Det kræver ofte et lokalt kendskab for at kunne se den gode idé og tro på personerne bag, og det kendskab har de store banker bare ikke,” siger Jakob Fastrup.

Lars Rohde har ikke ønsket at forholde sig til kritikken fra Kurt Jensen.

Få dage før årsskiftet meddelte Danmarks niendestørste bank, Vestjysk Bank, at man ikke længere lever op til myndighedernes kapitalkrav. Nu skal banken foreløbig indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet i håb om at klare skærene selv. Også Østjydsk Bank meddelte før årsskiftet, at man er på kant med kapitalkravene.

Lobbyisterne har mundkurv på

Indtil videre forholder finanssektorens lobbyorganisationer sig tavse i forhold til et såkaldt diskussionspapir med kravene, som Finanstilsynet har sendt i høring, og finanslobbyister hos Lokale Pengeinstitutter og Finansdanmark sidder nu og sveder over et svar.

Kurt Jensen har i sin karriere været vidne til en dramatisk tid, hvor masser af banker har måttet dreje nøglen om, siden han begyndte som bankdirektør i 1980. Dengang var der 300 banker og sparekasser i Danmark. Nu er antallet faldet til 75. Samtidig har han styret banken igennem en finanskrise og øget bankens indlån fra 75 mio. kr. i 1980 til knap 5 mia. kr. i dag.

Men selv om Frøs er en temmelig solid bank, så er det også hårde tider, når indlånsoverskuddet placeres i Nationalbanken, hvor banken skal betale for at have det stående. Det er nok et eksempel på, at nationalbankdirektør Lars Rohde går for vidt i sin håndtering af de mindre banker, mener Kurt Jensen. Selv samme Lars Rohde har flere gange påtalt, at de mindre banker har ringere udlånskvalitet end de større banker.

”Lars Rohde er efter de små banker. Det er urimeligt – de små banker opfører sig lige så ordentligt som de store. Vi skal også kunne være her. Det er de helt store banker, han burde være nervøs for. Ikke de helt små.”