Genmab – urolige gener

Genmabs amerikanske direktør Lisa Drakeman er guld værd for sin virksomhed. Sådan lød budskabet tilbage i 2006, da hun indgik en aftale med GlaxoSmithKline, GSK, om, at de to skulle samarbejde om at udvikle et middel mod blodkræft. Forventningen var, at et marked for 12 milliarder kr. ville åbne sig for de to partnere.

Aftalen blev bare ikke den guldgrube, Genmab havde håbet. Den sendte godt nok aktien op i kurs 400, men år efter år har Genmab haft store røde tal på bundlinjen. Op til krisen lå det årlige underskud på omkring 400 millioner kr., og da krisen kom, blev det fordoblet.

Selvom samarbejdet har kastet lægemidlet Arzerra af sig, er virksomheden så trængt økonomisk, at det har været usikkert, om den fortsat kunne finansiere den dyre udvikling af kræftpræparater.

Tirsdag i sidste uge blev Lisa Drakemans sidste arbejdsdag for Genmab.

Hendes fratrædelse sker på en scene, hvor baggrundstæppet er dekoreret med dårlige resultater – alligevel kom den tydeligvis som en overraskelse for hende. Mandag eftermiddag sendte hun en mail og inviterede udvalgte aktieanalytikere til frokost i denne uge. Tirsdag formiddag kom nyheden om hendes afgang. Brat og uden efterfølgende forklaringer.

Heller ikke det efterfølgende pressemøde har stillet offentlighedens sult efter detaljerne bag hendes afgang. Store aktionærer, herunder GSK og den noget mindre betydende danske aktionær, ATP, har længe været utilfredse med Genmabs resultater.

Tavsheden sænker sig. Tilbage står spørgsmålene. Dem blev der kun flere af, da en positiv aktieanalyse sendte kursen på Genmabs aktier op fra sidste uges niveau på godt 40 til denne uges niveau på omkring 60.