Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

Placeholder image

MM Special: Århundredets sociale eksperiment
Den ghettopakke, som sidste år blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget, ligner århundredes sociale eksperiment. I de kommende år skal over 11.000 mennesker forlade deres hjem i en operation, der koster staten 10 milliarder kroner. Håbet er én gang for alle at gøre op med årtiers fejlslagne indsatser, men den voldsomme operation er kun i ringe grad baseret på viden og erfaringer.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken bremser byggeprojekter for milliarder

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Dokumentation: Her bor de 11.000, der skal flytte

Keld, Jacob, Marlene og Bjarne bor i hver deres del af Danmark, men har en ting tilfælles. De gør lige nu alt, hvad de kan, for ikke at blive optaget i et selskab, de helst ikke vil være en del af.

Det er de ellers godt på vej til. 

De fire repræsenterer hver sit boligområde med tilsammen 5.650 beboere, der er på vej til at blive stemplet som en hård ghetto.

Det er Skovgårdsparken i Aarhus, Solbakken/Rising i Odense, Nørager/Søstjernevej i Sønderborg og Bispeparken i København. De fire er ifølge Mandag Morgens beregninger tæt på at ryge på listen over hårde ghettoer.

På søndag vil boligminister Kaare Dybvad Bek (S) præsentere årets to ghettolister for offentligheden. 

Der er den ene, den hårde, den med de 15 boligområder, som allerede i dag er i gang med udviklingsplaner, der for nogle indebærer ret omfattende nedrivninger. Og så er der den bløde eller blødere, hvor langt flere – sidste år var det 29 boligområder – blev noteret på listen. 

Problemet for de fire er, at der er en dødsensalvorlig sammenhæng mellem den bløde og den hårde liste. Den kommer her: Har et boligområde stået på den bløde liste fem år i træk, bliver det flyttet over på den hårde. Og så er det ikke længere nok med ellers gode boligsociale aktiviteter for at hjælpe beboere i arbejde, i uddannelse eller ud af kriminalitet. For de 15 boligområder har placeringen på den hårde ghettoliste betydet omfattende nedrivninger, frasalg og selvfølgelig også nybyggeri.

Det paradoksale er, at det ofte kun er en håndfuld mennesker, som afgør, om et helt boligområde står på den ene eller den anden liste.

På søndag vil de fire med stor sandsynlighed kunne se, at deres boligområder vil stå på den bløde ghettoliste, nu for fjerde år i træk.

Og så bliver det kritisk. Hvis ikke de kan vende udviklingen, vil de fire boligområder om kun et år, altså 1. december 2020, have stået på ghettolisten fem år i træk.

Og så falder hammeren, og de fire boligområder blive mødt med håndfaste krav om nedrivning af boliger, omdannelse af andre boliger til ungdoms- og ældreboliger eller eventuelt et salg. Alle tre tiltag, der vil føre til, at mange beboere må finde et andet sted at bo.

Den situation vil de fire boligområder for alt i verden undgå.

”Vi kæmper med det yderste af neglene for ikke at havne på den hårde ghettoliste. Nu fik jeg sagt ’hård ghetto’, men det er ikke et billede, jeg kan genkende af Skovgårdsparken her i Aarhus,” siger Keld Laursen, administrerende direktør for Brabrand Boligforening, der blandt andet administrerer Skovgårdsparken, et af de fire boligområder, der kan ende på den hårde ghettoliste næste år. Se figur 1. 

Hjælper borgere til at flytte

Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvad der kan gøres for at vende udviklingen?

For det første stiller de som alle ghettobebyggelser krav til nye beboere, før de overhovedet kan komme i betragtning til en lejlighed. Se boks med skærpede kriterier for indflytning.

Over tid betyder kriterierne, at beboersammensætningen bliver ændret. Og bare med det greb kan udviklingen gå relativt hurtigt. I gennemsnit flytter op mod hver tiende beboer fra et almennyttigt byggeri om året.

Men selv det tempo er ikke hurtigt nok. Når ghettolisterne bliver offentliggjort til næste år, bygger de på tal, der udtrykker et gennemsnit over flere år. Nye og gode tale bliver altså trukket ned af lidt ældre og mindre gode tal.

Derfor skal der mere til for at vende udviklingen, så de fire boligområder ikke ender i det dårlige selskab og kommer til at stå på den hårde ghettoliste til næste år.

For at finde svarene har de fire blikket rettet stift mod de kriterier, om et boligområde havner på listen over hårde ghettoer. Selv små bevægelser kan afgøre deres skæbne.

Fire kriterier er afgørende. Er der for mange, der modtager en overførselsindkomst, for mange dømte, for få med en uddannelse ud over folkeskolen og tjener beboerne for lidt, ja, så ender boligområdet på ghettolisten.

I tre af de fire områder handler det blandt andet om, at for mange beboere er på overførselsindkomst.

”Skovgårdsparken har stået på ghettolisten i tre år. Men da Folketinget vedtog ghettopakken sidste år, var det pludselig ikke længere uden konsekvenser. Det blev faktisk alvor, og vi stod i en situation, hvor vi kunne ende på den hårde ghettoliste og se frem til, at mange boliger skulle nedrives,” siger Keld Laursen.

Og så vedtog Skovgårdsparkens beboere en særlig indsats, der gav genlyd over hele landet. De besluttede at yde støtte til de beboere på overførselsindkomst, der ville flytte. Der er tale om støtte til dokumenterede flytteudgifter og hjælp til indskud i den nye bolig.

”Det er ikke ret mange beboere, vi skal have fat i, så ved at tilbyde hjælp til de borgere, der trækker den forkerte vej i statistikken, og få nogle af dem til at flytte, kunne vi måske redde os,” siger han.

18 voksne beboere i 15 lejemål har indtil nu sagt ja til tilbuddet om at flytte – med omkostningerne betalt.

”De beboere, der har sagt ja til tilbuddet, har været glade for at kunne gøre noget, de ellers aldrig ville have haft råd til. For dem har det været en ny begyndelse,” siger Keld Laursen, der fortæller, at de fraflyttede beboere alle har budt hans medarbejdere på kaffe i deres nye hjem.

Hjælp til tidligere kriminelle

Keld Laursen og beboerforeningen i Skovgårdsparken i Aarhus er ikke de eneste, der har taget kontroversielle og meget omtalte beslutninger for ikke at havne på den hårde ghettoliste om et år. Det har de også i Odense.

”Vi har vendt hver eneste mulighed og sat ind på alle de områder, hvor det giver mening. Derudover har vi truffet en vanskelig beslutning, som vi ikke er særlig stolte af. Men vi vil bagefter kunne sige, at vi har gjort alt, hvad der var muligt, for ikke at havne på den hårde ghettoliste,” siger Jacob Michaelsen, administrerende direktør i det almennyttige boligselskab FAB, der blandt andet administrerer boliger i Solbakken/Rising i Odense.

I Odense har de derfor specifikt ydet støtte til flytteudgifter for beboere, der er dømt for kriminalitet. Var der nogle håndfulde færre af de dømte beboere, ville Solbakken/Rising have en lidt lettere vej ud af de forkætrede lister. Men indtil videre har kun én beboer benyttet sig af tilbuddet.

Til gengæld er det lykkedes at få lidt flere beboere i arbejde. Her arbejder FAB og de to andre boligforeninger i Solbakken/Rising tæt sammen med kommunens jobcenter for at få flere beboere i arbejde. På sidste års ghettoliste var Solbakken noteret for, at 42,5 procent af beboerne var på overførselsindkomst. Det er lige over den tilladte grænse på 40 procent.

Netop de tal kan Jacob Michaelsen på fingrene. De seneste tal er fra begyndelsen af oktober, og ifølge dem er Solbakken/Rising nået ned på lige netop, ja, 40 procent.

Udviklingen går altså i den rigtige vej, men i ministeriets opgørelse indgår tal fra de seneste to år. Og så skal Solbakken/Rising endnu længere ned, så nye, lave tal kan opveje de lidt ældre, højere tal.

”Beboerne får hjælp til alt muligt, lige fra at skrive deres cv til mange, mange samtaler. Vi skubber hele tiden på dem, der er tættest på arbejdsmarkedet,” siger han.

Jobcenter rykker ud i ghetto

Solbakken/Rising er helt som de tre andre udsatte boligområder i farezonen karakteriseret ved, at mindst halvdelen af beboerne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Dertil kommer, at Solbakken/Rising huser mere end 1.000 beboere. Også det er med til at gøre området til en ghetto.

Lige præcis de kriterier omfatter også boligområdet Nørager/Søstjernevej i Sønderborg. Det er for de gode sønderjyder et udsat boligområde, men er det også en ghetto? Det spørgsmål stiller Marlene Wullf, som er projektleder for blandt andet den boligsociale indsats i Nørager/Søstjernevej.

”Vi har udfordringer, men det handler ikke om bandekriminalitet som i nogle af de store boligområder i København, Odense og Aarhus. Hos os handler det om beskæftigelse og uddannelse,” siger hun.

Som en del af en boligsocial helhedsplan har Marlene Wullf været med til at flytte nogle af jobcenterets funktioner ud til boligområdet, hvor to medarbejdere nu holder til i et fælleshus. Der er tale om en særlig ”fremskudt” beskæftigelsesindsats. Her arbejder de som ”jobmentorer” for beboerne.

”Vores jobmentorer har flere samtaler med beboerne, end man plejer at have i jobcenteret. Beboerne kan spørge dem til råds, og de er med til at holde gejsten oppe, når der er brug for det,” siger hun.

Jobmentorerne holder til i beboernes eget fælleshus og ikke i det kommunale jobcenter. Det hjælper ifølge Marlene Wullf til at afkorte afstanden til beboerne.

”Vi kan mærke, at beboerne ikke er så meget på vagt over for os, som vi ellers godt kan opleve, når vi møder dem nede i jobcenteret,” siger hun.

Men opgaven er stor.

Hele 48,1 procent af beboerne i Nørager/Søstjernevej er på overførselsindkomst. Marlene Wullf fortæller, at omkring halvdelen modtager førtidspension og altså ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Herfra bliver det svært. Hvis den samlede andel af beboere på overførselsindkomst skal bringes ned, kan Marlene Wullf og jobmentorerne kun ”skubbe” til de omkring 200 beboere, der i dag modtager kontanthjælp eller eventuelt dagpenge. Af dem skal mellem 60 og 70 beboere i arbejde, hvis områdets samlede andel skal bringes ned på de forjættede 40 procent.

”Reelt har vi kun 200 ledige, vi kan arbejde med. Mange af dem har været ledige i lang tid, de har ingen uddannelse, og ofte taler de heller ikke et godt dansk. De er faktisk længere fra arbejdsmarkedet end så mange andre,” siger hun.

På jagt efter beboernes eksamenspapirer

Bispeparken i København ligger tæt op ad den monumentale Grundtvigskirke. Der er tale om det ældste af de fire boligområder i farezonen. Bispeparken er store murstensbyggerier bygget under Anden Verdenskrig. Men også Bispeparken kan ende som en af de hårde ghettoer.

I modsætning til de tre andre boligområder er andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet langt under de 40 procent Men andelen af dømte beboere ligger omvendt over grænseværdien. Derudover har 62,2 procent af beboerne ingen uddannelse ud over folkeskolen.

Det er i forhold til uddannelserne, at boligselskabet FSB sætter ind.

”Vi arbejder stenhårdt for, at Bispeparken ikke skal ende på den hårde ghettoliste. Sammen med afdelingsbestyrelsen stemmer vi dørklokker over det hele, fordi vi tror, at mange af vores beboere er kommet til landet, men ikke har fået godkendt de uddannelser, de har gennemført,” siger Bjarne Larsson, der er administrerende direktør for FSB.

Indtil nu ser det ud til, at Bjarne Larsson og afdelingsbestyrelsen har haft ret. 22 beboere har nu fået godkendt de uddannelser, de har taget i deres oprindelige hjemland, af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Det kan være nok til, at Bispeparkens andel af borgere, der kun har folkeskolen som højeste uddannelse, når under 60 procent.

”Jeg tror, det lykkes for os at nå ned under de 60 procent, men så er der jo også det med indkomsterne. Vores beboeres indkomster ligger lige netop under det tilladte mindsteniveau fra ghettokriterierne. Men hvis indkomsterne stiger hurtigere for andre borgere i Region Hovedstaden end for vores beboere, så trækker det den anden vej. I virkeligheden er vi reelt afhængige af, hvordan lønningerne udvikler sig i Nordsjælland,” siger Bjarne Larsson.

Bispeparken og de tre andre boligområder, der kan ende på listen over de hårde ghettoer om bare et år, yder en ekstra indsats for ikke at komme i netop det selskab. Det er mod hårde odds. Der skal rykkes ved beboere, der befinder sig et stykke vej fra arbejdsmarkedet og ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen. På landets jobcentre ved alle sagsbehandlere, at det kræver en særlig indsats.

 

Lykkes det? Svaret falder i december 2020.

Omtalte personer

Bjarne Larsson

Adm. direktør, FSB, medlem af BLs bestyrelse
i offentlig administration og ledelse

Jacob Michaelsen

Adm. direktør, FAB
cand.jur. (Aarhus Uni.)

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser