Giftproducenten blev grønnere

Den amerikanske kemiproducent Dow Chemical var i 1970’erne kendt for sin involvering i Agent Orange-giftangrebene under Vietnam-krigen, som en virksomhed, der forurenede de nærliggende floder i Michigan, og en virksomhed, der nægtede miljømyndighederne adgang til sine fabrikker. En giftskandale i midten af 1980’erne blev imidlertid vendepunktet for virksomheden, der i dag bygger på bæredygtighed, menneskeligt fremskridt og gennemsigtighed i hele forretningen. Dow Chemical brugte ikke blot sin nyvundne grønnere erkendelse til at gøre som flertallet i dag – at spare på energien og nedbringe forurening og spild – men gjorde bæredygtighedselementet til selve kernen i sine innovationsprocesser.

Anders Rostgaard Birkmann

I 1960’erne og 1970’erne klistrede den ene dårlige sag efter den anden til amerikanske Dow Chemical Company.

Dow Chemical producerede bl.a. giften, der blev brugt til nogle af de mest skræmmende hændelser under Vietnam-krigen – den såkaldte Agent Orange-gift. Store skovområder i Vietnam blev af amerikanerne oversprøjtet med kemikalier, der skulle fjerne træerne, men giften ramte også befolkningen og kom til at skade en hel generation.

Hjemme i USA blev virksomheden beskyldt for at forurene floderne omkring sig. Og den nægtede miljømyndigheder og andre adgang til at kontrollere forholdene på fabriksanlæggene.

Dow Chemical var i 1970’erne og 1980’erne nærmest sindbilledet på skruppelløs opførsel i erhvervslivet.

Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det, når Dow Chemical i dag hives frem af Harvard-professor Robert Eccles som et mønstereksempel på en virksomhed, der forankrer bæredygtigheden dybt i sin forretning og driver alle nye innovationer med bæredygtighed som udgangspunkt. Læs også interviewet med Robert Eccles.

Dioxin-skandalen var dråben

I realiteten var det en krise – endnu en – der ændrede virksomheden. I midten af 1980’erne blev Dow Chemical ramt af en skandale om dioxin, der var sluppet ud i nærmiljøet. Kriser havde der været nok af, men denne hidtil værste fik ledelsen op på mærkerne. Det gik op for koncernen, hvor hadet den var, og at virksomhedens selvopfattelse var helt ude af trit med omverdenens syn på den.

Dioxin-sagen fik Dow Chemical til at etablere et rådgivningsorgan med deltagelse af en række interessenter. Med var også nogle af de mest kritiske. The Sustainability External Advisory Council kom til at spille en afgørende rolle i de indtil videre tre strategiprogrammer, der har bragt Dow Chemical videre.

Den første strategi, “Vision of Zero”, løb fra 1992 til 2005. Hele virksomheden skulle drejes i en ny retning uden arbejdsskader, ulykker og skader på miljøet. Strategien betød, at 13.000 arbejdere undgik skader, at der var 10.500 færre miljøhændelser, og en årlig vandbesparelse svarende til forbruget i 170.000 amerikanske husstande.

Vil løse verdens problemer

Den anden strategi blev igangsat i 2004. Den tilføjede en ny komponent, der skulle centrere den fremadrettede innovation omkring bæredygtighed i selve produkterne. Kemiproducenten udpegede helt nye indsatsområder og nøgleordene blev “bæredygtig kemi” og “gennembrud for at løse verdens problemer”.

Dow Chemical – fra sort til grøn

1. Erkendte udfordringen:

  • Omverdenens syn var ødelæggende.
     
  • Dialog med kritikere kan give vigtig læring.
     

2. Etablerede et rådgivningsorgan med kritikere:

  • Rådgivningsorganet skabte fundamentet for en ny strategi for vejen mod bæredygtighed.
     

3. Centrerede al ny innovation omkring bæredygtighed:

  • Opstiller nu konkrete mål for innovationen.
     

4. Konstant gentænkning og fornyelse:

  • Bæredygtighedsstrategien er fornyet med jævne mellemrum.
     
  • Inddrager både korte og lange perspektiver og tænker 50-100 år frem.
     

Kilde: Dow Chemical: Innovating for Sustainability, Harvard Business School, 2013

Dow Chemical definerede et marked på 350 milliarder dollar inden for bæredygtige løsninger – bl.a. rent vand, billig energi og ikke mindst bæredygtige løsninger til udviklingslandenes voksende middelklasse. Det ville være en god forretning, viste analysen. Samlet lå vækstraten inden for disse områder tre gange højere end den generelle udvikling i bruttonationalproduktet. Dow Chemical satte sig bl.a. som mål at øge procentdelen af sit samlede salg af produkter med bæredygtig kemi fra 2 pct. i 2007 til 10 pct. i 2015.

Særligt målet om at skabe radikale innovationer, der løser verdens problemer, var unikt. I de senere år har det ført til udvikling af særlige tagsten, der også fungerer som solpaneler. Et andet eksempel er Dows sunde Omega-9-olier.

Resultaterne viser, at Dow Chemical er godt på vej til at forløse sin strategi. I de seneste regnskabstal var andelen af solgte produkter med en høj grad af bæredygtighed steget efter planen.

2015 nærmer sig, og Dow Chemical er ved at udtænke næste led i strategien, hvor den langsigtede tænkning er grundlaget. Et fokusområde er at udpege, hvem der bliver koncernens konkurrenter.

“Du er nødt til at se det i et langsigtet perspektiv, fordi vi foretager investeringer, der kan betyde noget 50 år ud i fremtiden,” har Neil Hawkins, manden i spidsen for bæredygtighed hos Dow Chemical, sagt. Han medgiver dog, at det er vigtigt også at have de nærmeste år med i beregningerne.

Dow Chemical er ikke historien om en virksomhed, der ikke længere har mørke sider. Men den er et eksempel på en rejse, der er i gang, og på, hvordan der bliver målt og styret efter bæredygtige mål i bred forstand. Andelen af nye bæredygtige produkter vokser støt, og bæredygtighed er den parameter, der driver innovationen. Agent Orange hører efterhånden til fortiden for Dow Chemical. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu