Glem kvartalshysteriet og invester i fremtiden

Fredag var en dag med gode nyheder efter lang tids krisetid i dansk økonomi. Danmarks Statistik offentliggjorde nye tal, der viser, at dansk økonomi er vokset med 0,5 pct. fra første til andet kvartal. Bankøkonomerne og selv finansministeren jublede. Stigningen var en anelse større end forventet, bl.a. fordi lærernes lockout i foråret ikke trak så mange tænder ud af økonomien som frygtet.

Det er altid rart at blive overrasket til den positive side, men fremgangen er ikke overbevisende. Sidste uges kvartalstal giver ikke et stensikkert signal om, at opsvinget er ved at bide sig fast i dansk økonomi. Stemningsskifte eller ej bør man huske, at der stadig er så stor statistisk usikkerhed, at det i sidste ende kan vise sig, at der alligevel ikke var skyggen af vækst i kvartalet.

Ét stort usikkerhedsmoment er aktiviteten i byggeriet, som mangler alle indberetninger. Og det sker tit, at Danmarks Statistik må justere væksttal, der allerede er offentliggjort. I fredags oplyste man, at de oprindelige tal for første kvartal sænkes til minus 0,2 pct.

Danmarks økonomi har stadig ikke fundet ind på et sikkert og stabilt vækstspor, og man kan nemt nå et stykke ind i 2014, før de små, usikre signaler afløses af en klar og markant pil opad. Regeringen er udmærket klar over, at den er gal. Her forleden udsendte man en prognose for hele 2013, hvor man nu har nedskrevet væksttallet til sølle 0,2 pct. Det vil sige, at dansk økonomi stadig ikke rokker sig ud af stedet. Hvad vil regeringen gøre ved det?

Økonomiske cirkelbevægelser

Regeringen foreslår i sit udspil til næste års finanslov, at de offentlige investeringer næste år løftes med 3 milliarder kr. til i alt 44 milliarder kr. Det er et signal om, at regeringen har forstået budskabet om, at der skal skrues lidt ekstra op for blusset fra statens side. Det vil også gøre det nemmere at nå et forlig med Enhedslisten, der inden finanslovsforhandlingerne også har skruet ned for sine krav.

Regeringen vil også afsætte halvanden milliard ekstra til at forbedre sundhedsvæsenet, og man vil øge antallet af offentligt ansatte med et par tusinde. Spørgsmålet er bare, om det er nok, og om det for alvor vil gøre en forskel til at bringe Danmark tilbage på vækstsporet?

Finansminister Bjarne Corydon er meget omhyggelig med sit budskab om, at dette må ske på en afbalanceret måde, så man ikke sætter tilliden til dansk økonomi over styr på de globale finansmarkeder. Her er der ingen slinger i valsen.

Men er virkeligheden efterhånden blevet sådan, at Danmark ikke kan levere meget mere end nulvækst?

Kendsgerningen er i alt fald, at Danmark i de sidste tyve år har været en af de langsomst voksende økonomier blandt de vestlige OECD-lande. Økonomerne i Finansministeriet og bankerne har flere gange taget forskud på glæderne, inden de havde sikker grund under fødderne. Antallet af fejlprognoser har været stort i de senere år, hvor den globale økonomi har været præget af ekstrem turbulens og eftervirkningerne af mange års privat og offentlig gældsopbygning.

Endnu et vidnesbyrd om de økonomiske modellers mangel på præcision kom her forleden i regeringens økonomiske redegørelse, hvor den igen-igen nedskrev prognosen for årets vækst. Hvis ikke den udvikling vender, vil regeringen få meget svært ved at overbevise vælgerne om, at den har lagt den rigtige strategi for genopretning af dansk økonomi.

En vigtig lakmusprøve er ledigheden. På papiret blev der i sidste uge præsenteret fine ledighedstal, fordi 9.400 flere personer er kommet i beskæftigelse. Men undersøger man tallene lidt nærmere, krakelerer det pæne glansbillede.

Flere har forladt arbejdsmarkedet, og på grund af forkortelse af dagpengeperioden er færre ledige med i statistikken. Sagt med andre ord kan der være tale om et optisk bedrag. Som Peter Plys går vi rundt i cirkler i økonomiens syvmileskov, og vi aner ikke, om det er vores egne fodspor, vi støder på.

Er tallene udtryk for et fremskridt, et tilbageskridt eller noget helt tredje? Foreløbig er det alt for tidligt at drage hårde konklusioner.

Virksomhederne har solgt ud af deres lagre, og det offentlige forbrug er lidt højere end forventet, men forbrugerne udtrykker ikke ny optimisme ved at bruge dankortet mere. Konjunkturindikatorerne i industrien og serviceerhvervene viser heller ikke tegn på fremgang, og det er kun i byggeriet, at der er spirende tegn – måske fordi staten med boligjobordningen hjælper dem i gang, og fordi renten på nye boliglån stadig er rekordlav? Ustabiliteten på det globale finansmarked er joker i spillet, og der skal ikke meget til at vælte kabalen. Konkursbegæringen fra E. Pihl & Søn er det seneste eksempel på, at sårbarheden er stor i de hårdt gearede og forgældede virksomheder.

Eksport og produktivitet

Sidste uges bedste nyhed er, at det først og fremmet er eksporten, der trækker væksten. Det kan være et tegn på, at Danmarks konkurrenceevne er ved at blive forbedret.

Lad os håbe, at det er en tendens. På onsdag lancerer Mandag Morgen Danmarks Eksportkanon, der fremhæver 30 fremragende eksportvirksomheder, og præsenterer deres 95 bud på, hvordan man får succes på det globale marked. Det er en optimistisk og spændende fortælling, der forhåbentlig kan inspirere andre virksomheder til at søge ud på det globale marked. Eksportkanonen rummer en række vigtige best practice-eksempler, som peger ud af krisen.

Men der er stadig alt for mange danske virksomheder, der ikke er produktive nok til at løse billet til det globale marked. Produktiviteten i danske virksomheder vokser ikke, og i det seneste kvartal har vi set det første fald siden 2009.

Det er en brændende platform, som regeringens produktivitetskommission forhåbentlig kan give nogle klare løsningsforslag til. Og her forleden kom også nye tal, der viser, at antallet af innovative virksomheder i Danmark er faldet i de sidste fire år, så noget af det, vi skulle leve af i fremtiden, er præget af tilbagegang.

Danmark har brug for en langt mere grundlæggende diskussion af, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvem der kan være med til at drive væksten frem. Det er mange år siden, at de gamle konjunkturopskrifter og finjusteringer på nogle få milliarder kroner i finansloven fremstod som en klar vinderopskrift. Vi er nødt til at søge nye veje.

Fortidens løsninger

Her kan man passende hente inspiration i landets dygtigste eksportvirksomheder og i de vækstteams, som regeringen har fået rapporter fra. Men der er også brug for at ændre det mindset, som politikerne og embedsmændene stadig hænger fast i. Hvordan kan det gå til, at ordet ”digital” kun optræder én gang i finanslovsudspillet, når vi lever i en verden, hvor forskellen på succes og fiasko, på fremgang og tilbagegang, i høj grad defineres af evnen til at mestre de digitale teknologier og løsninger?

Regeringen vil afsætte 130 millioner kr. til digitale læringsformer i undervisningen, og det er et sympatisk forslag. Men det står i skærende kontrast til, at man vil spendere omkring 5 milliarder på motorveje og ny asfalt. De mange milliarder til den fysiske transport overskygger også de sølle 200 millioner kr. om året, som man i de næste fire år vil bruge på den grønne omstilling.

Hvis dét er regeringens bud på en offensiv og ambitiøs strategi for at skabe ny og bæredygtig vækst, er det ikke imponerende. Man klamrer sig til industrisamfundets og den fossile økonomis mindset i stedet for at satse offensivt på den nye, digitale økonomi, som driver væksten i det 21. århundrede.

Finansloven er i det lys håbløst gammeldags. Lidt flere investeringer i infrastruktur og uddannelse er fornuftige nok, og det er selvfølgelig vigtigt at bevare den finanspolitiske stabilitet af hensyn til renten. Men hvornår vågner regeringen op til den digitale virkelighed?

Hvis regeringen skal skabe et langsigtet og stærkt fundament for fremtidens vækst, så er man før eller senere nødt til at tage fat på investeringer i den digitale infrastruktur, der skal gøre os til vindernation i det globale kapløb. Uden lynhurtige opkoblinger til det globale net og det globale marked vil Danmark blive sat af i konkurrencen med andre nationer. Alle danskere bør have adgang til det, uden undtagelse, i stedet for at blive henvist til B-holdet og de mange sorte huller i det danske telelandskab.

Ord som bredbånd og fibernet er ikke nævnt i regeringens finanslovsudspil. Det er åbenbart fremmedord, når rigets finanser skal fastlægges. Det er på høje tid, at man både i Finansministeriet og i Erhvervs- og Vækstministeriet begynder at indstille sig på den nye virkelighed. De gamle vækstopskrifter er ikke længere tilstrækkelige.

Forrige artikel Lotteri om beskæftigelsesmillioner Næste artikel 7 gyldne veje til eksportsucces 7 gyldne veje til eksportsucces
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.