Glem kvartalshysteriet og invester i fremtiden

Fredag var en dag med gode nyheder efter lang tids krisetid i dansk økonomi. Danmarks Statistik offentliggjorde nye tal, der viser, at dansk økonomi er vokset med 0,5 pct. fra første til andet kvartal. Bankøkonomerne og selv finansministeren jublede. Stigningen var en anelse større end forventet, bl.a. fordi lærernes lockout i foråret ikke trak så mange tænder ud af økonomien som frygtet.

Det er altid rart at blive overrasket til den positive side, men fremgangen er ikke overbevisende. Sidste uges kvartalstal giver ikke et stensikkert signal om, at opsvinget er ved at bide sig fast i dansk økonomi. Stemningsskifte eller ej bør man huske, at der stadig er så stor statistisk usikkerhed, at det i sidste ende kan vise sig, at der alligevel ikke var skyggen af vækst i kvartalet.

Ét stort usikkerhedsmoment er aktiviteten i byggeriet, som mangler alle indberetninger. Og det sker tit, at Danmarks Statistik må justere væksttal, der allerede er offentliggjort. I fredags oplyste man, at de oprindelige tal for første kvartal sænkes til minus 0,2 pct.

Danmarks økonomi har stadig ikke fundet ind på et sikkert og stabilt vækstspor, og man kan nemt nå et stykke ind i 2014, før de små, usikre signaler afløses af en klar og markant pil opad. Regeringen er udmærket klar over, at den er gal. Her forleden udsendte man en prognose for hele 2013, hvor man nu har nedskrevet væksttallet til sølle 0,2 pct. Det vil sige, at dansk økonomi stadig ikke rokker sig ud af stedet. Hvad vil regeringen gøre ved det?

Økonomiske cirkelbevægelser

Regeringen foreslår i sit udspil til næste års finanslov, at de offentlige investeringer næste år løftes med 3 milliarder kr. til i alt 44 milliarder kr. Det er et signal om, at regeringen har forstået budskabet om, at der skal skrues lidt ekstra op for blusset fra statens side. Det vil også gøre det nemmere at nå et forlig med Enhedslisten, der inden finanslovsforhandlingerne også har skruet ned for sine krav.

Regeringen vil også afsætte halvanden milliard ekstra til at forbedre sundhedsvæsenet, og man vil øge antallet af offentligt ansatte med et par tusinde. Spørgsmålet er bare, om det er nok, og om det for alvor vil gøre en forskel til at bringe Danmark tilbage på vækstsporet?

Finansminister Bjarne Corydon er meget omhyggelig med sit budskab om, at dette må ske på en afbalanceret måde, så man ikke sætter tilliden til dansk økonomi over styr på de globale finansmarkeder. Her er der ingen slinger i valsen.

Men er virkeligheden efterhånden blevet sådan, at Danmark ikke kan levere meget mere end nulvækst?

Kendsgerningen er i alt fald, at Danmark i de sidste tyve år har været en af de langsomst voksende økonomier blandt de vestlige OECD-lande. Økonomerne i Finansministeriet og bankerne har flere gange taget forskud på glæderne, inden de havde sikker grund under fødderne. Antallet af fejlprognoser har været stort i de senere år, hvor den globale økonomi har været præget af ekstrem turbulens og eftervirkningerne af mange års privat og offentlig gældsopbygning.

Endnu et vidnesbyrd om de økonomiske modellers mangel på præcision kom her forleden i regeringens økonomiske redegørelse, hvor den igen-igen nedskrev prognosen for årets vækst. Hvis ikke den udvikling vender, vil regeringen få meget svært ved at overbevise vælgerne om, at den har lagt den rigtige strategi for genopretning af dansk økonomi.

En vigtig lakmusprøve er ledigheden. På papiret blev der i sidste uge præsenteret fine ledighedstal, fordi 9.400 flere personer er kommet i beskæftigelse. Men undersøger man tallene lidt nærmere, krakelerer det pæne glansbillede.

Flere har forladt arbejdsmarkedet, og på grund af forkortelse af dagpengeperioden er færre ledige med i statistikken. Sagt med andre ord kan der være tale om et optisk bedrag. Som Peter Plys går vi rundt i cirkler i økonomiens syvmileskov, og vi aner ikke, om det er vores egne fodspor, vi støder på.

Er tallene udtryk for et fremskridt, et tilbageskridt eller noget helt tredje? Foreløbig er det alt for tidligt at drage hårde konklusioner.

Virksomhederne har solgt ud af deres lagre, og det offentlige forbrug er lidt højere end forventet, men forbrugerne udtrykker ikke ny optimisme ved at bruge dankortet mere. Konjunkturindikatorerne i industrien og serviceerhvervene viser heller ikke tegn på fremgang, og det er kun i byggeriet, at der er spirende tegn – måske fordi staten med boligjobordningen hjælper dem i gang, og fordi renten på nye boliglån stadig er rekordlav? Ustabiliteten på det globale finansmarked er joker i spillet, og der skal ikke meget til at vælte kabalen. Konkursbegæringen fra E. Pihl & Søn er det seneste eksempel på, at sårbarheden er stor i de hårdt gearede og forgældede virksomheder.

Eksport og produktivitet

Sidste uges bedste nyhed er, at det først og fremmet er eksporten, der trækker væksten. Det kan være et tegn på, at Danmarks konkurrenceevne er ved at blive forbedret.

Lad os håbe, at det er en tendens. På onsdag lancerer Mandag Morgen Danmarks Eksportkanon, der fremhæver 30 fremragende eksportvirksomheder, og præsenterer deres 95 bud på, hvordan man får succes på det globale marked. Det er en optimistisk og spændende fortælling, der forhåbentlig kan inspirere andre virksomheder til at søge ud på det globale marked. Eksportkanonen rummer en række vigtige best practice-eksempler, som peger ud af krisen.

Men der er stadig alt for mange danske virksomheder, der ikke er produktive nok til at løse billet til det globale marked. Produktiviteten i danske virksomheder vokser ikke, og i det seneste kvartal har vi set det første fald siden 2009.

Det er en brændende platform, som regeringens produktivitetskommission forhåbentlig kan give nogle klare løsningsforslag til. Og her forleden kom også nye tal, der viser, at antallet af innovative virksomheder i Danmark er faldet i de sidste fire år, så noget af det, vi skulle leve af i fremtiden, er præget af tilbagegang.

Danmark har brug for en langt mere grundlæggende diskussion af, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvem der kan være med til at drive væksten frem. Det er mange år siden, at de gamle konjunkturopskrifter og finjusteringer på nogle få milliarder kroner i finansloven fremstod som en klar vinderopskrift. Vi er nødt til at søge nye veje.

Fortidens løsninger

Her kan man passende hente inspiration i landets dygtigste eksportvirksomheder og i de vækstteams, som regeringen har fået rapporter fra. Men der er også brug for at ændre det mindset, som politikerne og embedsmændene stadig hænger fast i. Hvordan kan det gå til, at ordet ”digital” kun optræder én gang i finanslovsudspillet, når vi lever i en verden, hvor forskellen på succes og fiasko, på fremgang og tilbagegang, i høj grad defineres af evnen til at mestre de digitale teknologier og løsninger?

Regeringen vil afsætte 130 millioner kr. til digitale læringsformer i undervisningen, og det er et sympatisk forslag. Men det står i skærende kontrast til, at man vil spendere omkring 5 milliarder på motorveje og ny asfalt. De mange milliarder til den fysiske transport overskygger også de sølle 200 millioner kr. om året, som man i de næste fire år vil bruge på den grønne omstilling.

Hvis dét er regeringens bud på en offensiv og ambitiøs strategi for at skabe ny og bæredygtig vækst, er det ikke imponerende. Man klamrer sig til industrisamfundets og den fossile økonomis mindset i stedet for at satse offensivt på den nye, digitale økonomi, som driver væksten i det 21. århundrede.

Finansloven er i det lys håbløst gammeldags. Lidt flere investeringer i infrastruktur og uddannelse er fornuftige nok, og det er selvfølgelig vigtigt at bevare den finanspolitiske stabilitet af hensyn til renten. Men hvornår vågner regeringen op til den digitale virkelighed?

Hvis regeringen skal skabe et langsigtet og stærkt fundament for fremtidens vækst, så er man før eller senere nødt til at tage fat på investeringer i den digitale infrastruktur, der skal gøre os til vindernation i det globale kapløb. Uden lynhurtige opkoblinger til det globale net og det globale marked vil Danmark blive sat af i konkurrencen med andre nationer. Alle danskere bør have adgang til det, uden undtagelse, i stedet for at blive henvist til B-holdet og de mange sorte huller i det danske telelandskab.

Ord som bredbånd og fibernet er ikke nævnt i regeringens finanslovsudspil. Det er åbenbart fremmedord, når rigets finanser skal fastlægges. Det er på høje tid, at man både i Finansministeriet og i Erhvervs- og Vækstministeriet begynder at indstille sig på den nye virkelighed. De gamle vækstopskrifter er ikke længere tilstrækkelige.

Forrige artikel Lotteri om beskæftigelsesmillioner Næste artikel 7 gyldne veje til eksportsucces 7 gyldne veje til eksportsucces

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.