Glem kvartalshysteriet og invester i fremtiden

Fredag var en dag med gode nyheder efter lang tids krisetid i dansk økonomi. Danmarks Statistik offentliggjorde nye tal, der viser, at dansk økonomi er vokset med 0,5 pct. fra første til andet kvartal. Bankøkonomerne og selv finansministeren jublede. Stigningen var en anelse større end forventet, bl.a. fordi lærernes lockout i foråret ikke trak så mange tænder ud af økonomien som frygtet.

Det er altid rart at blive overrasket til den positive side, men fremgangen er ikke overbevisende. Sidste uges kvartalstal giver ikke et stensikkert signal om, at opsvinget er ved at bide sig fast i dansk økonomi. Stemningsskifte eller ej bør man huske, at der stadig er så stor statistisk usikkerhed, at det i sidste ende kan vise sig, at der alligevel ikke var skyggen af vækst i kvartalet.

Ét stort usikkerhedsmoment er aktiviteten i byggeriet, som mangler alle indberetninger. Og det sker tit, at Danmarks Statistik må justere væksttal, der allerede er offentliggjort. I fredags oplyste man, at de oprindelige tal for første kvartal sænkes til minus 0,2 pct.

Danmarks økonomi har stadig ikke fundet ind på et sikkert og stabilt vækstspor, og man kan nemt nå et stykke ind i 2014, før de små, usikre signaler afløses af en klar og markant pil opad. Regeringen er udmærket klar over, at den er gal. Her forleden udsendte man en prognose for hele 2013, hvor man nu har nedskrevet væksttallet til sølle 0,2 pct. Det vil sige, at dansk økonomi stadig ikke rokker sig ud af stedet. Hvad vil regeringen gøre ved det?

Økonomiske cirkelbevægelser

Regeringen foreslår i sit udspil til næste års finanslov, at de offentlige investeringer næste år løftes med 3 milliarder kr. til i alt 44 milliarder kr. Det er et signal om, at regeringen har forstået budskabet om, at der skal skrues lidt ekstra op for blusset fra statens side. Det vil også gøre det nemmere at nå et forlig med Enhedslisten, der inden finanslovsforhandlingerne også har skruet ned for sine krav.

Regeringen vil også afsætte halvanden milliard ekstra til at forbedre sundhedsvæsenet, og man vil øge antallet af offentligt ansatte med et par tusinde. Spørgsmålet er bare, om det er nok, og om det for alvor vil gøre en forskel til at bringe Danmark tilbage på vækstsporet?

Finansminister Bjarne Corydon er meget omhyggelig med sit budskab om, at dette må ske på en afbalanceret måde, så man ikke sætter tilliden til dansk økonomi over styr på de globale finansmarkeder. Her er der ingen slinger i valsen.

Men er virkeligheden efterhånden blevet sådan, at Danmark ikke kan levere meget mere end nulvækst?

Kendsgerningen er i alt fald, at Danmark i de sidste tyve år har været en af de langsomst voksende økonomier blandt de vestlige OECD-lande. Økonomerne i Finansministeriet og bankerne har flere gange taget forskud på glæderne, inden de havde sikker grund under fødderne. Antallet af fejlprognoser har været stort i de senere år, hvor den globale økonomi har været præget af ekstrem turbulens og eftervirkningerne af mange års privat og offentlig gældsopbygning.

Endnu et vidnesbyrd om de økonomiske modellers mangel på præcision kom her forleden i regeringens økonomiske redegørelse, hvor den igen-igen nedskrev prognosen for årets vækst. Hvis ikke den udvikling vender, vil regeringen få meget svært ved at overbevise vælgerne om, at den har lagt den rigtige strategi for genopretning af dansk økonomi.

En vigtig lakmusprøve er ledigheden. På papiret blev der i sidste uge præsenteret fine ledighedstal, fordi 9.400 flere personer er kommet i beskæftigelse. Men undersøger man tallene lidt nærmere, krakelerer det pæne glansbillede.

Flere har forladt arbejdsmarkedet, og på grund af forkortelse af dagpengeperioden er færre ledige med i statistikken. Sagt med andre ord kan der være tale om et optisk bedrag. Som Peter Plys går vi rundt i cirkler i økonomiens syvmileskov, og vi aner ikke, om det er vores egne fodspor, vi støder på.

Er tallene udtryk for et fremskridt, et tilbageskridt eller noget helt tredje? Foreløbig er det alt for tidligt at drage hårde konklusioner.

Virksomhederne har solgt ud af deres lagre, og det offentlige forbrug er lidt højere end forventet, men forbrugerne udtrykker ikke ny optimisme ved at bruge dankortet mere. Konjunkturindikatorerne i industrien og serviceerhvervene viser heller ikke tegn på fremgang, og det er kun i byggeriet, at der er spirende tegn – måske fordi staten med boligjobordningen hjælper dem i gang, og fordi renten på nye boliglån stadig er rekordlav? Ustabiliteten på det globale finansmarked er joker i spillet, og der skal ikke meget til at vælte kabalen. Konkursbegæringen fra E. Pihl & Søn er det seneste eksempel på, at sårbarheden er stor i de hårdt gearede og forgældede virksomheder.

Eksport og produktivitet

Sidste uges bedste nyhed er, at det først og fremmet er eksporten, der trækker væksten. Det kan være et tegn på, at Danmarks konkurrenceevne er ved at blive forbedret.

Lad os håbe, at det er en tendens. På onsdag lancerer Mandag Morgen Danmarks Eksportkanon, der fremhæver 30 fremragende eksportvirksomheder, og præsenterer deres 95 bud på, hvordan man får succes på det globale marked. Det er en optimistisk og spændende fortælling, der forhåbentlig kan inspirere andre virksomheder til at søge ud på det globale marked. Eksportkanonen rummer en række vigtige best practice-eksempler, som peger ud af krisen.

Men der er stadig alt for mange danske virksomheder, der ikke er produktive nok til at løse billet til det globale marked. Produktiviteten i danske virksomheder vokser ikke, og i det seneste kvartal har vi set det første fald siden 2009.

Det er en brændende platform, som regeringens produktivitetskommission forhåbentlig kan give nogle klare løsningsforslag til. Og her forleden kom også nye tal, der viser, at antallet af innovative virksomheder i Danmark er faldet i de sidste fire år, så noget af det, vi skulle leve af i fremtiden, er præget af tilbagegang.

Danmark har brug for en langt mere grundlæggende diskussion af, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvem der kan være med til at drive væksten frem. Det er mange år siden, at de gamle konjunkturopskrifter og finjusteringer på nogle få milliarder kroner i finansloven fremstod som en klar vinderopskrift. Vi er nødt til at søge nye veje.

Fortidens løsninger

Her kan man passende hente inspiration i landets dygtigste eksportvirksomheder og i de vækstteams, som regeringen har fået rapporter fra. Men der er også brug for at ændre det mindset, som politikerne og embedsmændene stadig hænger fast i. Hvordan kan det gå til, at ordet ”digital” kun optræder én gang i finanslovsudspillet, når vi lever i en verden, hvor forskellen på succes og fiasko, på fremgang og tilbagegang, i høj grad defineres af evnen til at mestre de digitale teknologier og løsninger?

Regeringen vil afsætte 130 millioner kr. til digitale læringsformer i undervisningen, og det er et sympatisk forslag. Men det står i skærende kontrast til, at man vil spendere omkring 5 milliarder på motorveje og ny asfalt. De mange milliarder til den fysiske transport overskygger også de sølle 200 millioner kr. om året, som man i de næste fire år vil bruge på den grønne omstilling.

Hvis dét er regeringens bud på en offensiv og ambitiøs strategi for at skabe ny og bæredygtig vækst, er det ikke imponerende. Man klamrer sig til industrisamfundets og den fossile økonomis mindset i stedet for at satse offensivt på den nye, digitale økonomi, som driver væksten i det 21. århundrede.

Finansloven er i det lys håbløst gammeldags. Lidt flere investeringer i infrastruktur og uddannelse er fornuftige nok, og det er selvfølgelig vigtigt at bevare den finanspolitiske stabilitet af hensyn til renten. Men hvornår vågner regeringen op til den digitale virkelighed?

Hvis regeringen skal skabe et langsigtet og stærkt fundament for fremtidens vækst, så er man før eller senere nødt til at tage fat på investeringer i den digitale infrastruktur, der skal gøre os til vindernation i det globale kapløb. Uden lynhurtige opkoblinger til det globale net og det globale marked vil Danmark blive sat af i konkurrencen med andre nationer. Alle danskere bør have adgang til det, uden undtagelse, i stedet for at blive henvist til B-holdet og de mange sorte huller i det danske telelandskab.

Ord som bredbånd og fibernet er ikke nævnt i regeringens finanslovsudspil. Det er åbenbart fremmedord, når rigets finanser skal fastlægges. Det er på høje tid, at man både i Finansministeriet og i Erhvervs- og Vækstministeriet begynder at indstille sig på den nye virkelighed. De gamle vækstopskrifter er ikke længere tilstrækkelige.

Forrige artikel Lotteri om beskæftigelsesmillioner Næste artikel 7 gyldne veje til eksportsucces 7 gyldne veje til eksportsucces

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.