Glem kvartalshysteriet og invester i fremtiden

Fredag var en dag med gode nyheder efter lang tids krisetid i dansk økonomi. Danmarks Statistik offentliggjorde nye tal, der viser, at dansk økonomi er vokset med 0,5 pct. fra første til andet kvartal. Bankøkonomerne og selv finansministeren jublede. Stigningen var en anelse større end forventet, bl.a. fordi lærernes lockout i foråret ikke trak så mange tænder ud af økonomien som frygtet.

Det er altid rart at blive overrasket til den positive side, men fremgangen er ikke overbevisende. Sidste uges kvartalstal giver ikke et stensikkert signal om, at opsvinget er ved at bide sig fast i dansk økonomi. Stemningsskifte eller ej bør man huske, at der stadig er så stor statistisk usikkerhed, at det i sidste ende kan vise sig, at der alligevel ikke var skyggen af vækst i kvartalet.

Ét stort usikkerhedsmoment er aktiviteten i byggeriet, som mangler alle indberetninger. Og det sker tit, at Danmarks Statistik må justere væksttal, der allerede er offentliggjort. I fredags oplyste man, at de oprindelige tal for første kvartal sænkes til minus 0,2 pct.

Danmarks økonomi har stadig ikke fundet ind på et sikkert og stabilt vækstspor, og man kan nemt nå et stykke ind i 2014, før de små, usikre signaler afløses af en klar og markant pil opad. Regeringen er udmærket klar over, at den er gal. Her forleden udsendte man en prognose for hele 2013, hvor man nu har nedskrevet væksttallet til sølle 0,2 pct. Det vil sige, at dansk økonomi stadig ikke rokker sig ud af stedet. Hvad vil regeringen gøre ved det?

Økonomiske cirkelbevægelser

Regeringen foreslår i sit udspil til næste års finanslov, at de offentlige investeringer næste år løftes med 3 milliarder kr. til i alt 44 milliarder kr. Det er et signal om, at regeringen har forstået budskabet om, at der skal skrues lidt ekstra op for blusset fra statens side. Det vil også gøre det nemmere at nå et forlig med Enhedslisten, der inden finanslovsforhandlingerne også har skruet ned for sine krav.

Regeringen vil også afsætte halvanden milliard ekstra til at forbedre sundhedsvæsenet, og man vil øge antallet af offentligt ansatte med et par tusinde. Spørgsmålet er bare, om det er nok, og om det for alvor vil gøre en forskel til at bringe Danmark tilbage på vækstsporet?

Finansminister Bjarne Corydon er meget omhyggelig med sit budskab om, at dette må ske på en afbalanceret måde, så man ikke sætter tilliden til dansk økonomi over styr på de globale finansmarkeder. Her er der ingen slinger i valsen.

Men er virkeligheden efterhånden blevet sådan, at Danmark ikke kan levere meget mere end nulvækst?

Kendsgerningen er i alt fald, at Danmark i de sidste tyve år har været en af de langsomst voksende økonomier blandt de vestlige OECD-lande. Økonomerne i Finansministeriet og bankerne har flere gange taget forskud på glæderne, inden de havde sikker grund under fødderne. Antallet af fejlprognoser har været stort i de senere år, hvor den globale økonomi har været præget af ekstrem turbulens og eftervirkningerne af mange års privat og offentlig gældsopbygning.

Endnu et vidnesbyrd om de økonomiske modellers mangel på præcision kom her forleden i regeringens økonomiske redegørelse, hvor den igen-igen nedskrev prognosen for årets vækst. Hvis ikke den udvikling vender, vil regeringen få meget svært ved at overbevise vælgerne om, at den har lagt den rigtige strategi for genopretning af dansk økonomi.

En vigtig lakmusprøve er ledigheden. På papiret blev der i sidste uge præsenteret fine ledighedstal, fordi 9.400 flere personer er kommet i beskæftigelse. Men undersøger man tallene lidt nærmere, krakelerer det pæne glansbillede.

Flere har forladt arbejdsmarkedet, og på grund af forkortelse af dagpengeperioden er færre ledige med i statistikken. Sagt med andre ord kan der være tale om et optisk bedrag. Som Peter Plys går vi rundt i cirkler i økonomiens syvmileskov, og vi aner ikke, om det er vores egne fodspor, vi støder på.

Er tallene udtryk for et fremskridt, et tilbageskridt eller noget helt tredje? Foreløbig er det alt for tidligt at drage hårde konklusioner.

Virksomhederne har solgt ud af deres lagre, og det offentlige forbrug er lidt højere end forventet, men forbrugerne udtrykker ikke ny optimisme ved at bruge dankortet mere. Konjunkturindikatorerne i industrien og serviceerhvervene viser heller ikke tegn på fremgang, og det er kun i byggeriet, at der er spirende tegn – måske fordi staten med boligjobordningen hjælper dem i gang, og fordi renten på nye boliglån stadig er rekordlav? Ustabiliteten på det globale finansmarked er joker i spillet, og der skal ikke meget til at vælte kabalen. Konkursbegæringen fra E. Pihl & Søn er det seneste eksempel på, at sårbarheden er stor i de hårdt gearede og forgældede virksomheder.

Eksport og produktivitet

Sidste uges bedste nyhed er, at det først og fremmet er eksporten, der trækker væksten. Det kan være et tegn på, at Danmarks konkurrenceevne er ved at blive forbedret.

Lad os håbe, at det er en tendens. På onsdag lancerer Mandag Morgen Danmarks Eksportkanon, der fremhæver 30 fremragende eksportvirksomheder, og præsenterer deres 95 bud på, hvordan man får succes på det globale marked. Det er en optimistisk og spændende fortælling, der forhåbentlig kan inspirere andre virksomheder til at søge ud på det globale marked. Eksportkanonen rummer en række vigtige best practice-eksempler, som peger ud af krisen.

Men der er stadig alt for mange danske virksomheder, der ikke er produktive nok til at løse billet til det globale marked. Produktiviteten i danske virksomheder vokser ikke, og i det seneste kvartal har vi set det første fald siden 2009.

Det er en brændende platform, som regeringens produktivitetskommission forhåbentlig kan give nogle klare løsningsforslag til. Og her forleden kom også nye tal, der viser, at antallet af innovative virksomheder i Danmark er faldet i de sidste fire år, så noget af det, vi skulle leve af i fremtiden, er præget af tilbagegang.

Danmark har brug for en langt mere grundlæggende diskussion af, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvem der kan være med til at drive væksten frem. Det er mange år siden, at de gamle konjunkturopskrifter og finjusteringer på nogle få milliarder kroner i finansloven fremstod som en klar vinderopskrift. Vi er nødt til at søge nye veje.

Fortidens løsninger

Her kan man passende hente inspiration i landets dygtigste eksportvirksomheder og i de vækstteams, som regeringen har fået rapporter fra. Men der er også brug for at ændre det mindset, som politikerne og embedsmændene stadig hænger fast i. Hvordan kan det gå til, at ordet ”digital” kun optræder én gang i finanslovsudspillet, når vi lever i en verden, hvor forskellen på succes og fiasko, på fremgang og tilbagegang, i høj grad defineres af evnen til at mestre de digitale teknologier og løsninger?

Regeringen vil afsætte 130 millioner kr. til digitale læringsformer i undervisningen, og det er et sympatisk forslag. Men det står i skærende kontrast til, at man vil spendere omkring 5 milliarder på motorveje og ny asfalt. De mange milliarder til den fysiske transport overskygger også de sølle 200 millioner kr. om året, som man i de næste fire år vil bruge på den grønne omstilling.

Hvis dét er regeringens bud på en offensiv og ambitiøs strategi for at skabe ny og bæredygtig vækst, er det ikke imponerende. Man klamrer sig til industrisamfundets og den fossile økonomis mindset i stedet for at satse offensivt på den nye, digitale økonomi, som driver væksten i det 21. århundrede.

Finansloven er i det lys håbløst gammeldags. Lidt flere investeringer i infrastruktur og uddannelse er fornuftige nok, og det er selvfølgelig vigtigt at bevare den finanspolitiske stabilitet af hensyn til renten. Men hvornår vågner regeringen op til den digitale virkelighed?

Hvis regeringen skal skabe et langsigtet og stærkt fundament for fremtidens vækst, så er man før eller senere nødt til at tage fat på investeringer i den digitale infrastruktur, der skal gøre os til vindernation i det globale kapløb. Uden lynhurtige opkoblinger til det globale net og det globale marked vil Danmark blive sat af i konkurrencen med andre nationer. Alle danskere bør have adgang til det, uden undtagelse, i stedet for at blive henvist til B-holdet og de mange sorte huller i det danske telelandskab.

Ord som bredbånd og fibernet er ikke nævnt i regeringens finanslovsudspil. Det er åbenbart fremmedord, når rigets finanser skal fastlægges. Det er på høje tid, at man både i Finansministeriet og i Erhvervs- og Vækstministeriet begynder at indstille sig på den nye virkelighed. De gamle vækstopskrifter er ikke længere tilstrækkelige.

Forrige artikel Lotteri om beskæftigelsesmillioner Næste artikel 7 gyldne veje til eksportsucces 7 gyldne veje til eksportsucces