Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Meldingen fra Donald Trump var klar, da han 29. juli talte til oliearbejdere ved
byen Midland i Texas: Paris-aftalen er en katastrofe. Her lader han sig fotografere med ledelsen i The Double Eagle Oil Rig.
Meldingen fra Donald Trump var klar, da han 29. juli talte til oliearbejdere ved byen Midland i Texas: Paris-aftalen er en katastrofe. Her lader han sig fotografere med ledelsen i The Double Eagle Oil Rig.Foto: The White House/Ritzau Scanpix
Claus Kragh

MM Special: Grønne omvæltninger i USA

Valget i USA bliver ikke et klimavalg. Men den grønne omstilling skyller ind over landet, om man vil det eller ej, og de grønne danske virksomheder øjner store eksportmuligheder. 

Bidens svære klimabalance

Danske virksomheder skal skabe amerikanske jobs, hvis de vil have del i USA's grønne omstilling

Global grøn omstilling overlever Trump

Først dagen efter det amerikanske præsidentvalg 4. november vil USA formelt udtræde af FN’s Paris-aftale om at bekæmpe den globale opvarmning. Sådan er det, selv om det var i 2017, at Donald Trump proklamerede, at USA ikke længere skulle være en del af den i øvrigt frivillige aftale om at bekæmpe den globale opvarmning. 

De fire års FN-bureaukratiske forsinkelse ændrer imidlertid ikke ved, at Donald Trump siden sin tiltrædelse har ført en indædt kamp mod klimapolitikker, der kan hjælpe til at modvirke den globale opvarmning. Og dét både på globalt og nationalt niveau.  

På den globale scene er Trumps farvel til Paris-aftalen først og fremmest et brud med den forsigtige amerikansk-kinesiske klimakonsensus, som daværende præsident Barack Obama opbyggede med Kina. 

På samme måde som det var USA og Kina, der kørte klimatopmødet COP15 i København i 2009 i grøften, var det reelt en politisk forståelse mellem Obama-administrationen og magthaverne i Beijing, der førte til, at alverdens lande i 2015 kunne indgå Paris-aftalen. Trump ønsker snarere konflikt end samarbejde med Kina.  

Trump har i løbet af sine fire år som præsident givet USA’s energipolitik et skarpt nationalt, fossilt og eksportorienteret fokus under mottoet America First. USA skulle under hans ledelse satse på kul, olie og gas og droppe vedvarende energi, der ifølge den nyvalgte Trump ville svække efterspørgslen efter de fossile energiprodukter og dermed koste jobs blandt amerikanske kul- og oliearbejdere. 

Sagen er imidlertid, at Donald Trump i en vis udstrækning har tabt armlægningen med den grønne omstilling.  

Således skete der i 2018 et veritabelt boom i investeringerne i vedvarende energi. Dramatisk reducerede priser på grønne teknologier og en voksende koalition af klimaambitiøse delstater, storbyer og store virksomheder har nemlig bevirket, at businesscasen for den slags investeringer er glimrende, mens kulindustrien helt er ved at tabe pusten – ikke mindst fordi USA nu laver nye kraftværker baseret på naturgas.  

Investeringerne i vedvarende energi i USA beløb sig i 2018 til 55,5 milliarder dollar – et beløb, der er 28 procent højere end i 2017. Kina investerede samme år 83,4 milliarder dollar i vedvarende energi, mens det i Europa var 54,3 milliarder dollar, viser tal fra Bloomberg New Energy Finance, BNEF. 

Udenrigsminister Jeppe Kofod anerkender, at USA’s udmeldelse af Paris-aftalen er et tab for den kollektive globale klimakamp, og at USA og Kinas voksende konfrontationer er udfordringer. Men han relativiserer samtidig betydningen. 

”Handelskrige og stormagtsrivalisering har været dårlige for handelssystemet. Men det behøver ikke at være en katastrofe for klimakampen,” siger Kofod, der begrunder sit synspunkt således: 

”Selvfølgelig betyder det noget med Trump, fordi det, vi lavede i Paris, var et usædvanlig smukt symbol på global handling på en udfordring, som ingen kan løse alene. Her skal alle løfte deres del af ansvaret. Og når USA så hopper ud, er det rigtig ærgerligt. Men jeg siger bare, at på det konkrete niveau har det animeret til, at byer, stater, virksomheder og investorer har samlet handsken op og har sagt: ’Det skal være løgn.’ De har vist, at grøn omstilling kan skabe nye vækstmuligheder og nye arbejdspladser.” 

Professor Niklas Höhne er leder af den tyske tænketank NewClimate Institute og mangeårig analytiker af international klimapolitik. Han ser noget mere kritisk på Trumps opgør med FN, end Danmarks udenrigsminister gør. 

”Det mest positive, man kan sige i forbindelse med Trumps farvel til Paris, er, at ingen andre lande har fulgt USA. Omvendt er det oplagt negativt, at det nu er meget lettere for the trouble makers at lave ballade. Det har vi set med lande som Australien og Brasilien, der aktivt blokerer for fremskridt i de internationale forhandlinger,” siger Höhne og påpeger en anden skadelig effekt. 

”2020 skulle have været et år med en stramning af de frivillige nationale klimahandlingsplaner, som landene har meldt ind til FN. Men nu er der ingen aftale mellem USA og Kina, sådan som vi har set tidligere. Nu føler ingen dette pres.” 

Jeppe Kofod mener, at også coronakrisen har bidraget til et vist tab af momentum for den grønne omstilling. 

”Men omvendt ser det også ud til at give nogle muligheder, fordi man både i EU og i andre lande nu vil lave nogle investeringer up front for at få gang i økonomierne igen. Derfor har vi fra dansk side arbejdet på at gøre EU’s genopretningsfond mere grøn.” 

Grøn dansk soft power 

Mens grønne NGO’er og stadigt flere klimaaktivister råber op om, at det går for langsomt med den grønne omstilling, erklærer Jeppe Kofod sig på den ene side enig, mens han på den anden side insisterer på, at der ikke er noget alternativ til at ’Paris-liggøre’ verden. 

”Vi bliver nødt til at arbejde sammen med alle de aktører, der vil den grønne omstilling. Det gælder lande, byer og virksomheder. Og det er det, der er kernen i den globale klimastrategi, som vi i Danmark er ved at udarbejde,” siger Kofod. 

Danmarks globale klimastrategi er stærkt eksportorienteret og bygger i høj grad på et samarbejde med Klima- og Energiministeriet og ikke mindst Energistyrelsens internationale afdeling. Danmark har således bilaterale myndighedssamarbejder med 16 lande og en række delstater verden over, ligesom man har besluttet at gøre 15 ambassadørposter til særlige klimaforposter i Danmarks grønne diplomati. 

”Jeg har stort set ikke et eneste møde, hvor der ikke bliver talt om klima – også selv om det slet ikke officielt er på dagsordenen,” siger Jeppe Kofod. 

Men der må vel også være møder, hvor der er amerikanske embedsmænd til stede, og hvor de slet ikke vil høre om klima? Hvad gør du så? 

”Man kan sige, at det at Trump-regeringen har meldt sig ud af Paris på føderalt niveau, har kun animeret stater og byer i USA til at accelerere deres planer. Og de alliancer, vi har lavet dér, er lige så vigtige for at nå de mål for klimakampen som målene i de nationale hovedstæder,” insisterer Kofod og tilføjer: 

”Faktisk vil jeg sige, at det i mange tilfælde – bortset fra Danmark – ofte er de nationale regeringer, der er fodslæbende i klimapolitikken, mens det er regioner, delstater og virksomheder, der er langt længere fremme.” 

Men letter den amerikanske holdning ikke presset på eksempelvis Kina og Indien? 

”Det er faktisk ikke mit indtryk. Hvis man tager Indien, er det mit klare indtryk, at de virkelig satser på klimakampen, fordi de kan se, at de har brug for teknologier, der kan gøre dem ressourceeffektive på vand og energi. Når man er dét, kan man både redde klimaet og skabe en bæredygtig udvikling for befolkningen. Men vi kan også udvikle nye teknologier sammen med indiske virksomheder, hvoraf mange jo er meget aktive i Afrika – hvilket man måske ikke lige tænker over,” siger Jeppe Kofod, der sammen med statsminister Mette Frederiksen i år har kunnet glæde sig over, at Danmark efter års diplomatisk slid har fået genoprettet de diplomatiske relationer til Indien i en sådan grad, at de to lande nu arbejder på at etablere et grønt strategisk partnerskab. 

Business – ikke politik – gør USA grønt 

Jeppe Kofod er i mange henseender realist, når det gælder Danmarks, EU’s og FN’s mulighed for at få USA til at engagere sig i FN-kampen mod den globale opvarmning. 

”Vi håber, at USA melder sig ind igen. Og vi håber, at USA leverer på det, der er målsætningerne fra Paris. Vi kan se, at Biden-lejren har meddelt, at man vil melde ind i igen. Og det håber vi også, at en ny Trump-administration vil,” siger udenrigsministeren. 

Men han ved godt, at USA – hverken under Biden eller Trump – vil nå et klimapolitisk ambitionsniveau, som man ser i EU, der i løbet af efteråret i år ventes at skærpe sit kollektive reduktionsmål for 2030 fra det nuværende minus 40 procent i forhold til 1990 til formentlig minus 55 procent. Og at USA i årtier fremover vil være en stor producent af olie og gas.  

Mens USA ikke i politisk forstand bliver en grøn global frontløber, er der til gengæld meget, der tyder på, at man bliver det i markedsmæssig forstand. Således boomer en række klimavenlige teknologier – fra plantebaseret kød over Teslaer til solceller, vindmøller og termostater – for alvor på det store amerikanske marked.  

Når man sammenholder dette med, at der i store dele af den amerikanske finans- og forsikringsbranche er voksende bekymring over risici ved både de fysiske klimaforandringer og de politikker, der vedtages for at forhindre dem, står det klart, at den grønne omstilling er ved at få et betydeligt markedsmæssigt momentum i USA. Og dét vil i sig selv få enorm betydning i resten af verden, eftersom de rene teknologier bliver endnu mere konkurrencedygtige, når de rulles ud i storskala over hele USA. 

I den forløbne sommer talte Donald Trump til oliearbejdere ved byen Midland i Texas. 

”Jeg trak os ud af den ensidige, energi-ødelæggende Paris-klimaaftale. Den var en katastrofe. Den kostede os milliarder af dollar og ville have gjort os til en ikke-konkurrencedygtig nation,” sagde Trump i sin tale. 

Hvad han ikke sagde, var, at han og hans administration på en række områder samarbejder med selskaber, der udvikler de vedvarende energiformer. Dette gælder ikke mindst danske Ørsted, der er i gang med en voldsom udvidelse af aktiviteterne i USA. Det gælder blandt andet i forbindelse med et stort solenergianlæg i Texas, ganske få kilometer fra hvor Trump talte til oliearbejderne.  

Og det gælder ikke mindst i forbindelse med opførelsen af havvindmølleparker på føderalt ejede havområder ved USA’s nordøstkyst. En række af disse projekter fik i 2018 det amerikanske indenrigsministerium til at udsende en pressemeddelelse med følgende triumferende indhold: 

”Trump-administrationen leverer historisk fremskridt inden for havvind – fortsætter med at opfylde løftet om en sikker energifremtid for amerikanerne.” 

Omtalte personer

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu