”Hvis du vil have mange små virksomheder og start-ups, så tag til Uganda. Der har de ingen store virksomheder. De har heller ingen velfungerende økosystemer, hvor virksomheder, iværksættere, universiteter, investorer og myndigheder befrugter hinanden til at skabe økonomisk vækst. Og dét er en af de helt store udfordringer for landets økonomiske udvikling.”

Ordene kommer fra Daniel Isenberg, professor i ledelse på iværksætteruniversitetet Babson College i Boston. Han er en af verdens fremmeste forskere i vækstkultur og såkaldte økosystemer for økonomisk vækst og iværksætteri.

Hans henvisning til Uganda er en bevidst provokation. Den er udløst af en indstilling, som han har mødt utallige gange i forbindelse med vækstprojekter i Europa.

”I Europa siger I hele tiden, at små virksomheder er økonomiens rygrad. I forstår ikke, at små virksomheder netop er problemet, ikke løsningen,” siger Daniel Isenberg, der netop er hentet til Danmark for at lede et nyt vækstprojekt. Se også tekstboks.

Mandag Morgen har sat ham stævne til en snak om vækstperspektiver og -udfordringer for Danmark. Og efter sin første researchperiode på dansk grund, herunder en række virksomhedsbesøg og dialog med adskillige myndigheder og vækstinitiativer, vurderer han, at forestillingen om, at småt er godt, er mindst lige så udbredt her som i andre europæiske lande.

”For politikere i Danmark og mange andre lande er iværksætteri lig med nystartede virksomheder. Men det er at oversimplificere, hvad iværksætteri handler om. Andelen af start-ups har absolut ingenting at gøre med mængden af iværksætteri. I det hele taget har små virksomheder ikke noget som helst at gøre med iværksætteri. At tænke småt er en forbrydelse blandt rigtige iværksættere,” siger Daniel Isenberg.

Han påpeger, at det er ”relativt nemt” at skabe flere opstartsvirksomheder. Det er bare de færreste, der udvikler sig til vækstvirksomheder.

”Det har sjældent været stifternes vision. Det har ikke været en del af deres uddannelse, deres mindset eller deres forretningsmodeller. De har bare startet en virksomhed. Stifterne kan sagtens være glade – og det er fint. Men set fra et samfundsperspektiv er det klart nok ikke løsningen, hvis man ønsker økonomisk vækst,” siger Daniel Isenberg.

”Det, man bør fokusere på, er, at få virksomheder ind i et vækstforløb. Ikke kun start-ups, men også ældre virksomheder. Det er dét, der har betydning, hvis du vil have produktiv vækst, arbejdspladser, skattekroner og velfærd.”

Det danske vækstparadoks

Daniel Isenberg rammer dermed hovedet på sømmet i forhold til det danske vækstparadoks: Danmark er blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksomheder pr. indbygger. Men når det gælder om at få dem til at vokse og for alvor skabe job, ligger vi under OECD-gennemsnittet og langt efter et land som USA. Det er svært at skimte nye vækstvirksomheder i horisonten, der kan udvikle sig til motorer for dansk økonomi, sådan som Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos og Lego er det i dag.

Projektet ”Nordic Entrepreneurship Monitor” satte i 2010 konkrete tal på dette dilemma ved at analysere, hvor mange ”yngre virksomheder” der har vokset sig store i henholdsvis Danmark og USA.

[graph title="Nordisk vækstefterslæb" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/de476-bw_fig01nordisk-vaekstefterslaeb.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/76477-bw_fig01nordisk-vaekstefterslaeb.png" text="Nordiske virksomheder vokser sig ikke nær så hurtigt store som amerikanske."]Note: 1 Yngre end 9 år., Note: 2 Yngre end 12 år., Note: 3 Yngre end 10 år., Kilde: Nordic Entrepreneurship Monitor 2010, FORA for Nordisk Ministerråd. [/graph]

Af de amerikanske virksomheder med 500-1.000 ansatte er 20 pct. under ti år gamle. I Danmark er andelen blot 1,5 pct. Og hvor 10 pct. af alle amerikanske virksomheder med over 1.000 ansatte er under 10 år gamle, er der ikke én ung virksomhed i Danmark på den størrelse. Se figur 1.

”Det er et vink med en vognstang om, at Danmark skal fokusere mere på at få virksomheder ind i vækstforløb frem for at skabe nye start-ups,” fastslår Daniel Isenberg.

Tænk i økosystemer

Ifølge Isenberg hviler Danmarks problemer på den misforståelse, at vækst og iværksætteri er noget, man kan kontrollere fra offentlig side – at vækstiværksættere er noget, man blot kan ”producere”, og som i øvrigt blot eksisterer og vækster af egen drift.

”Vækstiværksætteri er resultatet af et stærkt samspil mellem flere aktører, der er tæt forbundne i et netværk. Det er en del af et økosystem. Og i dét økosystem er der nødt til at være store virksomheder med. Uden dem vil opstartsvirksomheder ikke kunne udvikle sig. De vil faktisk slet ikke kunne eksistere,” siger Daniel Isenberg.

På lokalt og regionalt niveau er de store virksomheder afgørende for specialiseringsgrad, infrastruktur, adgang til arbejdskraft og nye markeder, adgang til finansiering og testfaciliteter, kanaler til distribution etc. I mange tilfælde vil store virksomheder drive et opland af underleverandører og i det hele taget have afgørende indflydelse på vækstkulturen. Det er også i de store virksomheders interesse at være en del af et lokalt innovativt miljø med vidensinstitutioner og iværksættere, der kan bidrage med innovativ sparring, tiltrække kvalificeret arbejdskraft og fungere som rede for udklækning af nye ideer og forretningsområder.

Og selv hvis de store virksomheder ikke aktivt dyrker det lokale netværk, er de en vigtig del af vækstens lokale økosystem – også hvis de en dag går ned.

”Det er, ligesom når en hval dør. Når dens tonstunge krop falder til bunden, skaber den grobund for et virvar af nye mikroorganismer, som har potentiale for at skabe nye vækstøkosystemer. Det samme sker typisk, når en stor virksomhed går ned. Ethvert samfund, der har oplevet et boost af iværksætteri, har haft en stor virksomhed eller et stort regeringsprojekt, der har fejlet. I Finland var Nokias kollaps brændstof for iværksætteriet og skabelsen af nye vækstvirksomheder. Det samme så man i Danmark med telesektorens kollaps for 12-14 år siden. Israels succes som en af verdens mest succesfulde iværksætternationer bygger i vid udstrækning på, at regeringen i 1987 aflyste et stort projekt om at bygge deres eget F16-fly. Overnight blev tusindvis af højkompetente ingeniører frie på markedet. Det næste år blev en masse vækstvirksomheder skabt. Det er ikke et tilfælde, at de ting skete samtidig,” siger Daniel Isenberg.

”Set fra et samfundsperspektiv er det bedste naturligvis, hvis de store virksomheder bidrager til det lokale økosystem med en velgennemtænkt plan og strategi for at styrke egen innovation og vækst ved at netværke tæt med lokale iværksættere, myndigheder og vidensinstitutioner. Men det vigtigste er at erkende, at de er en afgørende komponent for vækstskabelse.”

Få ikke ejerfornemmelser

Ifølge Daniel Isenbergs studier af globale vækstøkosystemer er en regions økonomiske vækst afhængig af netværksforbindelser mellem virksomheder, investorer, myndigheder, uddannelsesinstitutioner, kulturpersoner m.m. Mere konkret er der en ligefrem proportionalitet mellem disse lokale økosystemers styrke og regionens evne til at fostre og tiltrække nye vækstvirksomheder.

Stærke økosystemer er imidlertid ikke noget, man bare lige skaber. Studierne viser, at de succesrige økosystemer i hvert enkelt tilfælde bygger på unikke lokale forhold, der ikke umiddelbart lader sig kopiere til andre regioner. Enhver region må med andre ord identificere sin egen vækstkultur og lære at dyrke den i de lokale netværksrelationer.

Her er det ifølge Daniel Isenberg vigtigt, at man vitterlig betragter netværket og netværksrelationerne som et økosystem. ”Det lever kun i kraft af, at de forskellige dele af økosystemet er afhængige af hinanden. Der er ingen, der ejer eller kontrollerer økosystemet. Derfor er det heller ikke noget, man bare fra offentlig side kan bygge,” understreger Daniel Isenberg.

Hvad man derimod kan gøre, er at blive bedre til at identificere mulige lokale vækstøkosystemer, finde ud af, hvem der er nøgleaktørerne, bringe dem sammen og i det hele taget skabe rammerne for en åben og effektiv dialog om ønsker og behov, der vil komme hele økosystemet til gode.

I den sammenhæng er det ifølge Daniel Isenberg vigtigt, at alle i økosystemet respekterer, at de forskellige aktører har forskellige behov og interesser.

”For eksempel bør store virksomheder ikke have et ønske om at skabe job. Det er ikke deres formål – snarere tværtimod. Store virksomheder skal faktisk ønske at holde deres medarbejderantal nede og satse på at blive mere produktive og profitable med så få mennesker som muligt. Og det er vigtigt, at der er en forståelse for det blandt de øvrige aktører – ligesom de store virksomheder naturligvis skal være opmærksomme på, at de øvrige aktører indgår i økosystemet med andre dagsordener og kriterier for vækst.”

Lad væksten udfolde sig selv

Hvis man som offentlig myndighed vil påvirke et økosystem, er det, med Daniel Isenbergs ord, nødvendigt med en tilgang, der tager alle interessenter i betragtning. ”Man kan ikke påvirke økosystemet, hvis man kun tilfredsstiller én stakeholder. Man kan ikke gøre det, hvis man kun ser det fra regeringens side. Men det er ikke desto mindre det, de fleste gør,” siger Daniel Isenberg.

Han mistænker den danske vækstindsats for at være baseret på en ”historisk overinvolvering”, bl.a. i form af forsøg på at kontrollere klyngedannelsen inden for særlige sektorer

”Det er en fejl, hvis den offentlige sektor tror, at den kan definere, hvilke sektorer der mest sandsynligt kan skabe iværksætteri, og accelerere den udvikling. Man bliver nødt til at erkende, at økosystemet er et multistakeholder-system, hvor væksten kan manifestere sig i en lang række brancher, ikke kun inden for særlige ønskeområder som fødevarer, vandteknologi, biotek eller it.”

Ifølge Isenberg finder man netop det største vækstpotentiale mellem sektorerne. Og som regering må man slå sig til tåls med, at man ikke præcist kan identificere, hvor væksten vil komme. Man skal også holde sig fra at give økonomisk støtte til særligt udvalgte vækstiværksættere.

”Direkte statsstøtte til iværksætteri er gift. Det skævvrider fundamentalt markedsprocesserne. Vi skal tillade markedet at skelne mellem, hvad der er skørt, og hvad der er smart. For pointen er jo, at ingen på forhånd ved, hvad der er smart. Vidste vi det, ville vi være rige. Så ville jeg personligt satse alle mine penge på det. For så ville der jo være garanti for, at jeg fik dem mange gange igen. Men det er der ikke. Det fungerer ikke på den måde.”

Vækstmiljøer a la Damhuskroen

Det betyder ikke, at regeringen ikke kan gøre noget for at stimulere til vækst. Og den offentlige sektor spiller naturligvis en vigtig rolle som aktør i de forskellige økosystemer. Men ifølge Daniel Isenberg er det vigtigt at denne rolle defineres langt mere præcist.

”En af de vigtigste roller, den offentlige sektor kan påtage sig, er at facilitere fora, platforme og processer for dialog mellem interessenterne. Der er brug for ”mødesteder”, hvor interessenterne kan diskutere og være uenige,” siger Daniel Isenberg.

Han sammenligner dynamikken med den, der udspiller sig på en single-bar: ”Her skaber man rammer for mødet mellem piger og drenge, kvinder og mænd. Baren sætter ingen specifikke regler op eller dikterer, hvem der skal danse med hinanden. Den skaber forudsætninger, der gør det naturligt for gæsterne at interagere med hinanden. På samme måde kan de offentlige myndigheder forsøge at skabe nogle platforme, hvor det vil være naturligt for iværksættere, investorer, virksomheder, videncentre m.m., at mødes med hinanden. En nøglerolle for den offentlige myndighed kan i den sammenhæng være at formulere en fælles vision for iværksætteri og vækst med respekt for, at interessenternes perspektiver er forskellige,” siger Daniel Isenberg.

En anden nøgleopgave er at udbrede kendskabet til de gode vækstcases. ”Det, at folk har eksemplerne med i deres mindset, er en vigtig del af den kultur, de skal bygge deres egne vækstvisioner på,” understreger Isenberg.

Kaos er nødvendigt

I den sammenhæng er det ifølge Isenberg vigtigt, at man viser og erkender, at der ikke kun er én vej til vækst. Det er nødvendigt at skabe opmærksomhed om den mangfoldighed, der er omkring vækstskabelse.

”Ser man blot på en enkelt case, vil man ofte kunne sige: ’Det er en usædvanlig case ...’, ’Det er, fordi de var i familie ...’, ’Det er baseret på et helt specielt tilfælde ...’ osv. Men hvis man betragter mange cases på tværs, erkender man, at afvigelser er almindelige. Det er faktisk det, iværksætteri handler om. Det er, når folk gør noget, der ikke passer i støbeformen. Og dét er en vigtig erkendelse i den offentlige vækstsatsning.”

Han ser det som helt afgørende, at offentlige myndigheder accepterer en vis form for kaos.

”Det er ikke et sæt Lego-klodser, hvor alle passer sammen, fordi de er støbt efter samme skabelon. Sådan er virkeligheden ikke. Der hersker kaos, brikkerne falder fra hinanden, spillet ændrer sig. Det kan godt være, man startede med at spille fodbold, men nu spiller man altså tennis. Der, hvor en vis mængde kaos ikke får lov at udfolde sig, er der heller ikke meget iværksætteri. Det er derfor, nye vækstvirksomheder sjældent opstår i sektorer, men mellem dem. Det handler om at turde gøre ting, som andre mennesker tror er dumt. Det er dér, den virkelige værdi skabes,” siger Daniel Isenberg.