Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed

Tre topchefer fra den globale erhvervselite ser basisindkomst som et centralt element i håndteringen af de sociale konsekvenser af teknologiens indtog på arbejdsmarkedet.

Siemens-chef advarer mod sociale spændinger

Direktøren for den tyske industrigigant Siemens, Joe Kaeser, frygter digitaliseringen af samfundet og dermed, at nedlæggelse af millionvis af job kan føre til sociale spændinger. Derfor er der brug for et bedre socialt sikkerhedsnet, siger han.

Hvis der er et tema, som optager sindene i Tyskland, så er det den øgede brug af industrirobotter, digitaliseringen og de mulige samfundsmæssige konsekvenser. Senest da det tyske forskningsinstitut ’Bundesagentur für Arbeit’ i slutningen af november præsenterede en helt ny prognose, der forudser, at der alene i Tyskland vil forsvinde 1,5 mio. traditionelle arbejdspladser frem mod 2025 som følge af netop robotter, maskiner og automatisering.

Nyheden vakte berettiget opsigt i mange medier og fik sågar den adm. direktør for Siemens AG, Joe Kaeser, til at tale om, at samfundet har brug for at ”reagere i tide”, og en bedre social sikring.

På et virksomhedstopmøde arrangeret af Süddeutsche Zeitung advarede han direkte imod risikoen for social uro, hvis folk falder af i svinget og ikke kan vide sig sikre.

”Så folk har brug for at vide, at samfundet sørger for dem. At der er nogen, som hjælper. Og derfor vil en eller anden form for basisindkomst være helt uundgåelig,” sagde han ifølge Süddeutsche Zeitung.

Den tyske industrigigant oplyste dog efterfølgende, at det ikke skal forstås som støtte til en betingelsesløs national basisindkomst. Pengene skal være der, hedder det. Siemens argumenterer derfor i lige så høj grad for, at regeringen sikrer de rigtige rammevilkår for virksomhederne, så de kan tilbyde bedre pensionsmuligheder – ligesom efteruddannelse i de nødvendige digitale kompetencer og oplæring af yngre generationer er nødvendig, for på den måde at sikre stabiliteten.

Airbnb’s bagmand: Det er det 21. århundredes sociale vaccine

Alle amerikanere bør have nok penge til at dække alle basale behov. Og en universel basisindkomst ser lovende ud,” siger Silicon Valleys succesrige investor, Sam Altman, der bl.a. står bag Dropbox og Airbnb.

Sam Altman er allerede involveret i det første større forsøg med basisindkomst. I den amerikanske vestkystby Oakland nær San Francisco har den 31-årige entreprenør, venturekapitalist og chef for den succesrige finansielle rugemaskine Y Combinator valgt at teste, hvad der sker, når 100 familier fra alle indkomstgrupper får en basisindkomst på 2.000 dollar om måneden.

Forsøget løber i hele 2017, men tanken er allerede nu, at det skal følges op af et grundigere 5-årigt studie, så man for alvor kan få afklaret, hvad der er den bedste løsning. Af samme grund har man etableret Y Combinator Research med egen forskningschef.

”Jeg har været optaget af ideen om basisindkomst i noget tid, og selv om der har været en del diskussion, så er der forholdsvis lidt data, der viser, hvordan det virker,” skrev han tidligere i år i en personlig blog, hvor han også konstaterede, at han er ret så overbevist om, ”at i en ikke så fjern fremtid, hvor teknologien fortsætter med at eliminere stadig flere traditionelle job, og der samtidig dannes massiv ny velstand, så kommer vi til at se en eller anden form for basisindkomst på nationalt niveau.”

I sidste uge gik han så et skridt videre og lancerede ”The Economic Security Project” sammen med mere end 100 af USA’s førende teknologieksperter, universitetsfolk og investorer, der foreløbig har skaffet 10 mio. dollar til nye forsøg med basisløn til alle.

Og ligesom så mange andre af tilhængerne er han optaget af, hvordan samfundet bliver nødt til at indrette sig på ny, efterhånden som automatisering og robotter tager over. Derfor taler han og gruppen da også om, at en basisindkomst bør betragtes som ”det 21. århundredes sociale vaccine”.

”Om 50 år vil det virke fuldstændig fjollet, at vi anvendte frygten for ikke at få mad på bordet som en måde at motivere folk på. Og jeg er også overbevist om, at det er umuligt at opnå lige muligheder uden en eller anden form for garanteret indkomst,” noterer Sam Altman i sin faste blog.

Teslas topchef: Basisindkomst er uundgåelig

Med en stadig større automatisering af vores samfund, hvor robotter gør millioner arbejdsløse, er der en stor chance for, at basisindkomst bliver til virkelighed. Det forudser Elon Musk, grundlægger af Tesla Motors og SpaceX.

Det er ikke så meget et spørgsmål om politisk holdning. Ej heller ideologi. Det handler ganske enkelt om en helt uundgåelig udvikling. Sådan lyder vurderingen fra manden bag de amerikanske el-biler Tesla, Elon Musk, der også er kendt for rumeventyret SpaceX, højhastighedsprojektet Hyperloop og solcelleselskabet SolarCity.

”Der er en temmelig stor chance for, at vi ender med en universel basisindkomst eller noget tilsvarende som følge af automatiseringen,” lød det fra Teslas adm. direktør i et interview med CNBC i sidste måned.

Elon Musk bemærkede samtidig, at han havde svært ved at se, ”hvad man ellers skulle gøre”.

”Det er, hvad jeg tror der kommer til at ske,” sagde Musk, der ikke nødvendigvis anser automatiseringen for at være et onde – men snarere en uundgåelig transformation af vores samfund.

Den kendte amerikanske entreprenør er direkte overbevist om, at fremvæksten af avancerede maskiner, robotter og den generelle automatisering af samfundet vil føre til stor økonomisk vækst, og at løsningen derfor kan være at aflønne folk uanset om de arbejder.

”Folk vil få tid til at gøre andre ting, mere komplekse ting og mere interessante ting. De vil i hvert fald få langt mere fritid. Og så er udfordringen at finde ud af, hvordan vi integrerer med en verden og en fremtid med langt mere avanceret kunstig intelligens,” udtalte Elon Musk, der vurderer, at ”ultimativt er der brug for en eller anden form for forbedret symbiose med digital super-intelligens”.

Forrige artikel Hele verden gør klar til basisindkomst Hele verden gør klar til basisindkomst Næste artikel Eksperiment med 2.000 borgere afgør socialreforms skæbne Eksperiment med 2.000 borgere afgør socialreforms skæbne
Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.