Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed

Tre topchefer fra den globale erhvervselite ser basisindkomst som et centralt element i håndteringen af de sociale konsekvenser af teknologiens indtog på arbejdsmarkedet.

Siemens-chef advarer mod sociale spændinger

Direktøren for den tyske industrigigant Siemens, Joe Kaeser, frygter digitaliseringen af samfundet og dermed, at nedlæggelse af millionvis af job kan føre til sociale spændinger. Derfor er der brug for et bedre socialt sikkerhedsnet, siger han.

Hvis der er et tema, som optager sindene i Tyskland, så er det den øgede brug af industrirobotter, digitaliseringen og de mulige samfundsmæssige konsekvenser. Senest da det tyske forskningsinstitut ’Bundesagentur für Arbeit’ i slutningen af november præsenterede en helt ny prognose, der forudser, at der alene i Tyskland vil forsvinde 1,5 mio. traditionelle arbejdspladser frem mod 2025 som følge af netop robotter, maskiner og automatisering.

Nyheden vakte berettiget opsigt i mange medier og fik sågar den adm. direktør for Siemens AG, Joe Kaeser, til at tale om, at samfundet har brug for at ”reagere i tide”, og en bedre social sikring.

På et virksomhedstopmøde arrangeret af Süddeutsche Zeitung advarede han direkte imod risikoen for social uro, hvis folk falder af i svinget og ikke kan vide sig sikre.

”Så folk har brug for at vide, at samfundet sørger for dem. At der er nogen, som hjælper. Og derfor vil en eller anden form for basisindkomst være helt uundgåelig,” sagde han ifølge Süddeutsche Zeitung.

Den tyske industrigigant oplyste dog efterfølgende, at det ikke skal forstås som støtte til en betingelsesløs national basisindkomst. Pengene skal være der, hedder det. Siemens argumenterer derfor i lige så høj grad for, at regeringen sikrer de rigtige rammevilkår for virksomhederne, så de kan tilbyde bedre pensionsmuligheder – ligesom efteruddannelse i de nødvendige digitale kompetencer og oplæring af yngre generationer er nødvendig, for på den måde at sikre stabiliteten.

Airbnb’s bagmand: Det er det 21. århundredes sociale vaccine

Alle amerikanere bør have nok penge til at dække alle basale behov. Og en universel basisindkomst ser lovende ud,” siger Silicon Valleys succesrige investor, Sam Altman, der bl.a. står bag Dropbox og Airbnb.

Sam Altman er allerede involveret i det første større forsøg med basisindkomst. I den amerikanske vestkystby Oakland nær San Francisco har den 31-årige entreprenør, venturekapitalist og chef for den succesrige finansielle rugemaskine Y Combinator valgt at teste, hvad der sker, når 100 familier fra alle indkomstgrupper får en basisindkomst på 2.000 dollar om måneden.

Forsøget løber i hele 2017, men tanken er allerede nu, at det skal følges op af et grundigere 5-årigt studie, så man for alvor kan få afklaret, hvad der er den bedste løsning. Af samme grund har man etableret Y Combinator Research med egen forskningschef.

”Jeg har været optaget af ideen om basisindkomst i noget tid, og selv om der har været en del diskussion, så er der forholdsvis lidt data, der viser, hvordan det virker,” skrev han tidligere i år i en personlig blog, hvor han også konstaterede, at han er ret så overbevist om, ”at i en ikke så fjern fremtid, hvor teknologien fortsætter med at eliminere stadig flere traditionelle job, og der samtidig dannes massiv ny velstand, så kommer vi til at se en eller anden form for basisindkomst på nationalt niveau.”

I sidste uge gik han så et skridt videre og lancerede ”The Economic Security Project” sammen med mere end 100 af USA’s førende teknologieksperter, universitetsfolk og investorer, der foreløbig har skaffet 10 mio. dollar til nye forsøg med basisløn til alle.

Og ligesom så mange andre af tilhængerne er han optaget af, hvordan samfundet bliver nødt til at indrette sig på ny, efterhånden som automatisering og robotter tager over. Derfor taler han og gruppen da også om, at en basisindkomst bør betragtes som ”det 21. århundredes sociale vaccine”.

”Om 50 år vil det virke fuldstændig fjollet, at vi anvendte frygten for ikke at få mad på bordet som en måde at motivere folk på. Og jeg er også overbevist om, at det er umuligt at opnå lige muligheder uden en eller anden form for garanteret indkomst,” noterer Sam Altman i sin faste blog.

Teslas topchef: Basisindkomst er uundgåelig

Med en stadig større automatisering af vores samfund, hvor robotter gør millioner arbejdsløse, er der en stor chance for, at basisindkomst bliver til virkelighed. Det forudser Elon Musk, grundlægger af Tesla Motors og SpaceX.

Det er ikke så meget et spørgsmål om politisk holdning. Ej heller ideologi. Det handler ganske enkelt om en helt uundgåelig udvikling. Sådan lyder vurderingen fra manden bag de amerikanske el-biler Tesla, Elon Musk, der også er kendt for rumeventyret SpaceX, højhastighedsprojektet Hyperloop og solcelleselskabet SolarCity.

”Der er en temmelig stor chance for, at vi ender med en universel basisindkomst eller noget tilsvarende som følge af automatiseringen,” lød det fra Teslas adm. direktør i et interview med CNBC i sidste måned.

Elon Musk bemærkede samtidig, at han havde svært ved at se, ”hvad man ellers skulle gøre”.

”Det er, hvad jeg tror der kommer til at ske,” sagde Musk, der ikke nødvendigvis anser automatiseringen for at være et onde – men snarere en uundgåelig transformation af vores samfund.

Den kendte amerikanske entreprenør er direkte overbevist om, at fremvæksten af avancerede maskiner, robotter og den generelle automatisering af samfundet vil føre til stor økonomisk vækst, og at løsningen derfor kan være at aflønne folk uanset om de arbejder.

”Folk vil få tid til at gøre andre ting, mere komplekse ting og mere interessante ting. De vil i hvert fald få langt mere fritid. Og så er udfordringen at finde ud af, hvordan vi integrerer med en verden og en fremtid med langt mere avanceret kunstig intelligens,” udtalte Elon Musk, der vurderer, at ”ultimativt er der brug for en eller anden form for forbedret symbiose med digital super-intelligens”.

Forrige artikel Hele verden gør klar til basisindkomst Hele verden gør klar til basisindkomst Næste artikel Eksperiment med 2.000 borgere afgør socialreforms skæbne Eksperiment med 2.000 borgere afgør socialreforms skæbne