Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed

Tre topchefer fra den globale erhvervselite ser basisindkomst som et centralt element i håndteringen af de sociale konsekvenser af teknologiens indtog på arbejdsmarkedet.

Siemens-chef advarer mod sociale spændinger

Direktøren for den tyske industrigigant Siemens, Joe Kaeser, frygter digitaliseringen af samfundet og dermed, at nedlæggelse af millionvis af job kan føre til sociale spændinger. Derfor er der brug for et bedre socialt sikkerhedsnet, siger han.

Hvis der er et tema, som optager sindene i Tyskland, så er det den øgede brug af industrirobotter, digitaliseringen og de mulige samfundsmæssige konsekvenser. Senest da det tyske forskningsinstitut ’Bundesagentur für Arbeit’ i slutningen af november præsenterede en helt ny prognose, der forudser, at der alene i Tyskland vil forsvinde 1,5 mio. traditionelle arbejdspladser frem mod 2025 som følge af netop robotter, maskiner og automatisering.

Nyheden vakte berettiget opsigt i mange medier og fik sågar den adm. direktør for Siemens AG, Joe Kaeser, til at tale om, at samfundet har brug for at ”reagere i tide”, og en bedre social sikring.

På et virksomhedstopmøde arrangeret af Süddeutsche Zeitung advarede han direkte imod risikoen for social uro, hvis folk falder af i svinget og ikke kan vide sig sikre.

”Så folk har brug for at vide, at samfundet sørger for dem. At der er nogen, som hjælper. Og derfor vil en eller anden form for basisindkomst være helt uundgåelig,” sagde han ifølge Süddeutsche Zeitung.

Den tyske industrigigant oplyste dog efterfølgende, at det ikke skal forstås som støtte til en betingelsesløs national basisindkomst. Pengene skal være der, hedder det. Siemens argumenterer derfor i lige så høj grad for, at regeringen sikrer de rigtige rammevilkår for virksomhederne, så de kan tilbyde bedre pensionsmuligheder – ligesom efteruddannelse i de nødvendige digitale kompetencer og oplæring af yngre generationer er nødvendig, for på den måde at sikre stabiliteten.

Airbnb’s bagmand: Det er det 21. århundredes sociale vaccine

Alle amerikanere bør have nok penge til at dække alle basale behov. Og en universel basisindkomst ser lovende ud,” siger Silicon Valleys succesrige investor, Sam Altman, der bl.a. står bag Dropbox og Airbnb.

Sam Altman er allerede involveret i det første større forsøg med basisindkomst. I den amerikanske vestkystby Oakland nær San Francisco har den 31-årige entreprenør, venturekapitalist og chef for den succesrige finansielle rugemaskine Y Combinator valgt at teste, hvad der sker, når 100 familier fra alle indkomstgrupper får en basisindkomst på 2.000 dollar om måneden.

Forsøget løber i hele 2017, men tanken er allerede nu, at det skal følges op af et grundigere 5-årigt studie, så man for alvor kan få afklaret, hvad der er den bedste løsning. Af samme grund har man etableret Y Combinator Research med egen forskningschef.

”Jeg har været optaget af ideen om basisindkomst i noget tid, og selv om der har været en del diskussion, så er der forholdsvis lidt data, der viser, hvordan det virker,” skrev han tidligere i år i en personlig blog, hvor han også konstaterede, at han er ret så overbevist om, ”at i en ikke så fjern fremtid, hvor teknologien fortsætter med at eliminere stadig flere traditionelle job, og der samtidig dannes massiv ny velstand, så kommer vi til at se en eller anden form for basisindkomst på nationalt niveau.”

I sidste uge gik han så et skridt videre og lancerede ”The Economic Security Project” sammen med mere end 100 af USA’s førende teknologieksperter, universitetsfolk og investorer, der foreløbig har skaffet 10 mio. dollar til nye forsøg med basisløn til alle.

Og ligesom så mange andre af tilhængerne er han optaget af, hvordan samfundet bliver nødt til at indrette sig på ny, efterhånden som automatisering og robotter tager over. Derfor taler han og gruppen da også om, at en basisindkomst bør betragtes som ”det 21. århundredes sociale vaccine”.

”Om 50 år vil det virke fuldstændig fjollet, at vi anvendte frygten for ikke at få mad på bordet som en måde at motivere folk på. Og jeg er også overbevist om, at det er umuligt at opnå lige muligheder uden en eller anden form for garanteret indkomst,” noterer Sam Altman i sin faste blog.

Teslas topchef: Basisindkomst er uundgåelig

Med en stadig større automatisering af vores samfund, hvor robotter gør millioner arbejdsløse, er der en stor chance for, at basisindkomst bliver til virkelighed. Det forudser Elon Musk, grundlægger af Tesla Motors og SpaceX.

Det er ikke så meget et spørgsmål om politisk holdning. Ej heller ideologi. Det handler ganske enkelt om en helt uundgåelig udvikling. Sådan lyder vurderingen fra manden bag de amerikanske el-biler Tesla, Elon Musk, der også er kendt for rumeventyret SpaceX, højhastighedsprojektet Hyperloop og solcelleselskabet SolarCity.

”Der er en temmelig stor chance for, at vi ender med en universel basisindkomst eller noget tilsvarende som følge af automatiseringen,” lød det fra Teslas adm. direktør i et interview med CNBC i sidste måned.

Elon Musk bemærkede samtidig, at han havde svært ved at se, ”hvad man ellers skulle gøre”.

”Det er, hvad jeg tror der kommer til at ske,” sagde Musk, der ikke nødvendigvis anser automatiseringen for at være et onde – men snarere en uundgåelig transformation af vores samfund.

Den kendte amerikanske entreprenør er direkte overbevist om, at fremvæksten af avancerede maskiner, robotter og den generelle automatisering af samfundet vil føre til stor økonomisk vækst, og at løsningen derfor kan være at aflønne folk uanset om de arbejder.

”Folk vil få tid til at gøre andre ting, mere komplekse ting og mere interessante ting. De vil i hvert fald få langt mere fritid. Og så er udfordringen at finde ud af, hvordan vi integrerer med en verden og en fremtid med langt mere avanceret kunstig intelligens,” udtalte Elon Musk, der vurderer, at ”ultimativt er der brug for en eller anden form for forbedret symbiose med digital super-intelligens”.

Forrige artikel Hele verden gør klar til basisindkomst Hele verden gør klar til basisindkomst Næste artikel Eksperiment med 2.000 borgere afgør socialreforms skæbne Eksperiment med 2.000 borgere afgør socialreforms skæbne
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.