Fødevarelokomotiver
Slagteri- og mejerifusioner presser Danish Crown og Arla Foods
Produktion af fødevarer flytter til den 3. verden
De danske fødevaresucceser, Danish Crown og Arla, udfordres af en ventet nedtrapning af EUs landbrugsstøtte og øget global frihandel. Handicappet af deres andelsstruktur risikerer de at sakke agterud i forhold til konkurrenterne, som har lettere adgang til finansiering. Rigelige mængder kapital er ifølge flere eksperter nødvendig, fordi fødevareindustrien vil blive tvunget til at lægge en stor del af sin fremstillingsvirksomhed i den 3. verden. Samtidig trues de to danske koncerner af en voldsom strukturudvikling, der skaber færre, men større slagterier og mejerier i Europa og USA. Både Danish Crown og Arla ruster sig til kamp.