Globaliseringen er Danmarks store chance

De sidste årtier er globaliseringen accelereret, og den gensidige afhængighed over landegrænserne er mangedoblet. Verdens nationer skal i de kommende år navigere i forhold til en række globalt forbundne kriser, og som en lille åben økonomi er Danmark udsat for et særligt pres for at omstille sig og finde nye løsninger på udfordringerne.

Danmark har historisk set haft en stærk omstillingsevne, og som en nation af dygtige handelsfolk har vi været i stand til at høste frugterne af den velstandsstigning, som den økonomiske globalisering har bragt med sig. Men det danske verdenssyn er i dag præget af en vis provinsialisme og indadvendt tro på, at den danske model er god og overlegen i forhold til andre samfundsmodeller. Der er behov for at udvikle et mere offensivt verdenssyn, der aktivt engagerer sig i det globale samfund, styrker Danmarks internationale diplomati og reaktiverer nogle af de klassiske danske styrkepositioner.

Lykkes denne omstilling, kan Danmark høste store fordele som en frontløbernation, der forstår at udnytte mulighederne i globaliseringen af økonomien. Det viser Mandag Morgens SWOT-analyse af det nye verdenssyn, der bygger på en række skriftlige kilder, internationale rapporter, samt samtaler med to af ordførerne i det nye parti Fremtidens Danmark, professor Jørgen Ørstrøm Møller og erhvervslederen Jens Moberg.

Ny verdensorden på vej

Den danske model står over for en flerårig og krævende transformation, der vil sætte det politiske lederskab under et stort pres. Det vil ske sideløbende med en mere fundamental ændring af verdensordenen: fra en amerikansk domineret til en mere multipolær verden, hvor nye stormagter – i første række Kina, men også Indien og Brasilien – vil sætte deres tydelige præg på udviklingen.

“Det helt centrale spørgsmål i vor tid er, om den vestlige samfundsmodel med liberalt demokrati og markedsøkonomi, der har været den dominerende verdensorden i de sidste 200 år, er i stand til at levere et holdbart svar på de nye globale udfordringer,” siger Jørgen Ørstrøm Møller, der er forhenværende ambassadør, departementschef i Udenrigsministeriet og forfatter til en række bøger om den internationale orden og de nye udfordringer fra bl.a. de asiatiske vækstøkonomier.

Under den kolde krig var Danmark trygt forankret i den amerikansk dominerende økonomiske og politiske verdensorden, og vi fik som NATO-medlem sikkerhedsmæssig beskyttelse under den amerikanske atomparaply og det solidariske NATO-forsvar. Det danske ja til Romtraktaten og det europæiske samarbejde var også med til at forme udviklingen af det danske verdenssyn, der var provestligt og stadig mere internationalt engageret. Men Danmark har også med mellemrum opført sig som en fodslæbende småstat, der førte fodnotepolitik og siden sagde nej til EUs økonomiske og militære union.

Den politiske vaklen har i perioder svækket dansk indflydelse i de internationale organisationer, og det fortsatte danske nej til euroen udgør en af de fundamentale svagheder, der blokerer for et nyt og mere offensivt dansk verdenssyn. Ordførerne fra Fremtidens Danmark efterlyser, at politikerne sætter flere kræfter ind på at overbevise danskerne om værdien i et mere fuldbyrdet globalt lederskab.

Danmark kæmper for globaliseringen

På ét punkt har politikerne allerede udvist et stærkere internationalt engagement: sikkerheds- og militærpolitikken. Under VK-regeringen har Danmark markeret sig som en af de bærende nationer i den vestlige verdensorden. Gennem dansk deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan har Danmark deltaget i USAs bestræbelse på at udbrede demokrati, fred og sikkerhed.

Krigsdeltagelsen har været et tveægget sværd, som også har skabt en vis politisk uenighed i Danmark. Men bredt i den danske befolkning har der været støtte til de seneste års forvandling af landet fra en fodslæbende fodnotenation til en krigsførende magt. “Selvom krigene i Afghanistan og Irak har haft høje menneskelige omkostninger, har deltagelsen grundlæggende styrket Danmarks omdømme som en globalt engageret nation,” siger Jens Moberg.

Der har været tale om en ganske vidtgående transformation på få år. “Danmark står i dag som en nation, der kæmper for globaliseringen. Vi ønsker udbredelse af det globale internationale samfund, fortsættelse af de vestlige værdier for demokrati, ytringsfrihed og markedsøkonomi, og vi mener oven i købet, at vi har ret til at intervenere, når andre magter, stater, organisationer eller kræfter modsætter sig globaliseringen,” lyder Jørgen Ørstrøm Møllers analyse. Den nye aktive interventionisme er et brud på den gamle westphalske verdensorden, der byggede på en principiel respekt for terroritorialstatens suverænitet.

Det danske mindset udfordres

Danmark er stærkt positioneret til at tage aktiv del i udviklingen og konsolideringen af en ny globaliseret verdensorden. Men der er stadig en række indre svagheder og hindringer, der skal overvindes. Den måske største forhindring er det danske mindset. Det er skyldes et paradoks: Lige så stærk den danske nation er indadtil i troen på, at den danske samfundsmodel er god og efterstræbes af andre nationer, lige så hovmodige og selvtilstrækkelige fremstår vi i forhold til andre menneskers kultur.

Det danske mindset er stadig præget af en form for provinsialisme, der mangler empati og tolerance over for andre kulturer, livsholdninger og samfundsmodeller. Den tendens er blevet styrket i de sidste ti år, hvor Dansk Folkeparti har haft stor indflydelse på dansk politik. Partiet har ikke alene fået gennemført en langt strammere udlændingepolitik, men også været aktiv modstander af euroen.

Der er stadig risiko for tilbageslag imod globaliseringen i form af ny protektionisme og nationalisme, samtidig med at klimaforandringerne og nye terrorattentater kan udløse nye konflikter mellem landene. Det vil føre til øget social fragmentering og skabe en endnu mere turbulent verdensorden. Men hovedscenariet for globaliseringen i de kommende år tegner overvejende positivt. Der er stor sandsynlighed for, at øget økonomisk vækst og opstigningen af en ny global middelklasse i Asien, Sydamerika og Rusland også vil føre til øget globalisering.

Danskerne ser stadig USA som den verdensledende magt, selvom landet i dag er dybt forgældet nation, får sværere ved at gennemtrumfe egne dagsordener globalt og er stadig mere afhængig af andre nationers bistand samt ikke mindst økonomiske støtte.

Den globale orden er med hastige skridt er ved at forandre sig i mere multipolær retning. Men danskerne har ikke en særlig stærk bevidsthed om det endnu. “Danskerne forstår stadig ikke helt, at Kina, Indien og Brasilien kan høre til de dominerende magter i de kommende år. Og den udvikling giver også nye muligheder. Danskerne skal til at forstå, at Asien ikke bare er et sted, man outsourcer til. Asien er også vore kommende markeder,” siger Jørgen Ørstrøm Møller.

I stedet for at opfatte det som en trussel skal danskerne også i denne sammenhæng opfatte globaliseringen som en mulighed. Som en handelsnation med stærke globale virksomheder som bl.a. A.P.Møller-Mærsk har Danmark gode muligheder for at opnå store gevinster og øge sin økonomiske velstand i de kommende år. Det forudsætter blot et mere offensivt verdenssyn, ikke kun i de store globale virksomheder, men også bredere i det danske samfund, så det aktivt understøtter virksomhedernes globale ambitioner.