Globaliseringens nye verdenskort

Selvom det kan være fristende for en dansk virksomhed at outsource produktion til f.eks. Ukraine og dermed reducere lønomkostnin­gerne til en tiendedel af de danske, er der mange flere parametre, man skal forholde sig til, hvis man vil sikre sig mod, at ens leverandørkæde pludselig hopper af. Parametre som politisk og økonomisk stabilitet, graden af korruption, en velfungerende infrastruktur, men også sandsynligheden for na­turkatastrofer i det pågældende samarbejdsland er blandt de forhold, man som ansvarlig virksom­hedsleder skal tage stilling til, hvis man vil have en effektiv og robust leverandørkæde. Det viser en kortlægning af 130 lande lavet af et af verdens største forsikringsselskaber inden for forsikring af erhvervsejendomme, amerikanske FM Global. I The 2015 Resilience Index rangordner FM Global landene ud fra ni forskellige parametre for, hvor sikre og effektive de er at lave forretning i. Ikke overraskende toppes indekset af seks europæ­iske lande med Norge i front efterfulgt af Schweiz og Holland. I bunden ligger Venezuela, Kirgisistan og Mauretanien, mens Ukraine bl.a. som en kon­sekvens af konflikten med Rusland og en kraftigt devalueret valuta er nummer 107 – et fald på 31 pladser i forhold til 2014. Danmark er gået 2 plad­ser frem og ligger nu på 12. pladsen. Selvom vi fort­sat er et sikkert land at lave forretning i, trækker bl.a. et faldende beredskab over for naturkatastrofer ned.

Bjarke Wiegand

”Det er i sidste ende en velfungerende leverandørkæde, der afgør, om du vinder en ordre, for den er afgørende for, at pris, kvalitet og leveringstid er konkurrencedygtig.”

Sådan siger Bo Lindekilde Rasmussen, vicepræsident for leverandørkædestrategi i møbelvirksomheden Fritz Hansen.

Erhvervsguide til verdens mest robuste nationer" caption="Figur 1  

 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5eb11-bw_fig01_figur2y.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/81b19-bw_fig01_figur2y.png | Forstør   Luk

Kilde: The 2015 FM Global Resilience Index. [/graph]

Fritz Hansen, der bl.a. er kendt for produktionen af Arne Jacobsen-klassikere som Ægget, Svanen og Myren, har gennem de seneste 3-4 år systematisk scannet verdenskortet for produktionsdestinationer, der kunne optimere netop pris, kvalitet og leveringstid. Til en start koncentrerede man sig mest om europakortet, for det er her, virksomheden har sit hovedmarked. Og i dag er det meste af produktionen outsourcet til Polen, hvor lønomkostningerne er 4-5 gange lavere end i Danmark. ”Såvel Ukraine, Slovakiet, Ungarn, Letland og Litauen var med i overvejelserne. Men efter en analyse af risikofaktorer som korruptionsindeks og en rundrejse til områderne valgte vi Polen som den mest optimale destination at outsource vores aktiviteter til,” siger Bo Lindekilde Rasmussen.

Havde Fritz Hansen valgt Ukraine, havde selskabet kunnet skære yderligere 75 pct. af lønomkostningerne. Men omkostningerne på de øvrige parametre, særligt leveringssikkerheden, blev fundet for høj.

”Vi vurderede, at omkostningsfordelen ved at producere i Ukraine ikke kunne opvejes af risici forbundet med økonomisk ustabilitet og for ikke at kunne få varer ind og ud af landet,” siger Bo Lindekilde Rasmussen.

En meget reel bekymring ifølge FM Global, et af verdens største forsikringsselskaber inden for forsikring af erhvervsejendomme. Selskabet har netop landet en ny kortlægning af, hvor i verden det er mest risikabelt at lave forretning. Og her render Ukraine med den lidet flatterende placering, som Europas økonomisk mest ustabile nation.

FM Globals såkaldte Resilience Index vurderer og rangordner i alt 130 nationer og regioner ud fra 9 parametre, der afslører, hvor robuste nationerne er i henseende til økonomiske, politiske og naturkatastrofemæssige risici. Se figur.

Indekset, som i sidste måned blev belønnet med en innovationspris af det amerikanske fagblad Business Insurance, er tænkt som en onlineguide til virksomheders planlægning af leverandørkædestrategi. En disciplin, der ifølge vicepræsident i FM Global Bret Ahnell bliver stadig vigtigere for virksomhederne, hvis de skal kunne konkurrere globalt.

”Virksomhedsledere, der ikke evaluerer lande og leverandørkæderobusthed, kan komme til at lide under svære, langsigtede konsekvenser. Hvis din leverandørkæde knækker, kan det være svært – eller umuligt – at genvinde din markedsandel, omsætning og omdømme,” siger Bret Ahnell.

Verden står aldrig stille

FM Globals indeks afslører flere ting. For det første hvilke risici virksomheder står over for her og nu i forbindelse med globalisering og placering af aktiviteter. For det andet at verden og nationernes indbyrdes konkurrenceforhold er under stadig forandring. Og for det tredje at globaliserings- og leverandørkædestrategi bliver en stadig mere udbredt praksis og dermed et stadig vigtigere konkurrenceparameter.

[graph title="Erhvervsguide til verdens mest robuste nationer (fortsat)" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: The 2015 FM Global Resilience Index. 

Mange europæiske selskaber er som møbelvirksomheden Fritz Hansen i dag blevet afhængige af de nye vækstnationer i Østeuropa og Asien. Både for at kunne reducere omkostningerne og dermed optimere konkurrenceevnen i den stadig mere globale konkurrence, og pga. de stærkt voksende markeder i disse regioner.

I dag henter verdens 500 største selskaber, Global Fortune 500, over halvdelen af deres omsætning uden for deres hjemregion. Og 90 af selskaberne har i dag lagt deres hovedkontor i et af de nye vækstlande. I 1996 havde ingen af selskaberne hovedkontor her.

Samtidig foregår økonomiske, politiske og klima- og miljømæssige forandringer i såvel de nye vækstnationer som de gamle industrinationer hurtigere end nogensinde før. Det rykker konstant risiko- og mulighedsforholdet mellem nationerne. Og det gør det vanskeligt at planlægge en global leverandørkædestrategi.

I årets Resilience Index har således ikke mindre end 90 procent af de 130 nationer skiftet placering i forhold til sidste år. Halvdelen af landene har forværret deres robusthed over for politiske, økonomiske og naturkatastrofemæssige risici, mens 40 procent har forbedret deres placering.

Det største fald er netop sket i Ukraine, som i år er nummer 107 ud af 130 nationer. Landet er sendt 31 pladser ned ad listen i forhold til sidste år som konsekvens af den ustabile politiske situation, konflikten med Rusland, en slidt infrastruktur og en devaluering af den ukrainske hryvnia med 60 procent i forhold til dollaren.

Omvendt er Taiwan hoppet 52 pladser op ad listen – mere end nogen anden nation – og figurerer i dag som nummer 37. Højdespringet skyldes primært, at Taiwan, der ofte er plaget af tyfoner, oversvømmelser, jordskælv og tørke, har forbedret sit beredskab over for naturkatastrofer. Men også en infrastruktur i verdensklasse, en stærk uddannelsessektor og stærke kompetencer inden for innovation trækker op. Se figur.

Stabilitet i top og bund

Der er imidlertid ikke stor udskiftning blandt de nationer, som FM Global vurderer til at være henholdsvis mest og mindst robuste over for økonomiske, politiske og naturkatastrofemæssige risici. Således er der kun udskiftning på to af pladserne på såvel top-10 som bund-10.

Norge indtager igen igen pladsen som det land i verden, hvor det er sikrest at gøre forretning, og hvor man er mindst udsat for, at der går kludder i leverandørkæden. Det er en placering, nordmændene har holdt i fire ud af de fem år, FM Global har lavet indekset, kun afbrudt af en 2. plads i 2013. Samme stabilitet tegner sig for Schweiz, der har været nummer to på listen fire gange, bortset fra i 2013, hvor landet snuppede duksepladsen fra Norge.

For Norge er stabiliteten bundet op på en vedvarende stærk økonomi og produktivitet, høj politisk stabilitet, lav korruption og en solid robusthed over for udefrakommende ændringer af oliemarkedet. I Schweiz er det en kombination af infrastruktur i verdensklasse, et højt kompetenceniveau i landets erhvervsbase og en stærk og stabil økonomi, der holder landet på toppen.

I den anden ende af skalaen ligger Venezuela som den absolutte bundskraber. På trods af sine massive oliereserver er Venezuela – med en tårnhøj inflation, høj gæld, dårligt fungerende markeder, politisk ustabilitet, ringe infrastruktur og et dårligt beredskab over for naturkatastrofer – det land i verden, hvor det er absolut mest risikabelt at lave forretning eller lægge en del af sin leverandørkæde.

Danmark figurerer som nummer 12 på listen – 2 pladser bedre end sidste år, men en degradering på 5 pladser i forhold til 2013 og 7 pladser i forhold til 2011. Det, der har sendt Danmark ud af top-10, er primært, at vores infrastruktur samt beredskab over for naturkatastrofer er faldet over årene og dermed blevet en større faktor i overvejelser om placering af aktiviteter i Danmark. En 12. plads er dog stadig en topplacering, så Danmark kan fortsat bryste sig af at høre til de forretningsmæssigt mest robuste nationer i verden.

Omkostninger kontra risikovillighed

Nationers og regioners robusthed over for diverse risici er imidlertid ikke ensbetydende med, om det i det lange løb bedst kan betale sig at placere aktiviteter det givne sted. Der er nemlig typisk penge at spare ved at placere aktiviteter i lande med en lavere robusthed, da disse også typisk har et lavere omkostningsniveau.

Da solen gik ned over bilindustriens leverandørkæde

At robusthed overfor naturkatastrofer er et afgørende parameter i planlægning af en holdbar leverandørkædestrategi, er den dobbelte naturkatastrofe, som ramte Japan i marts 2011 et eksempel på. 

Først rystede et voldsomt jordskælv Japans nordøstlige kyst og blot et par dage senere skyllede en tsunami ind over det nordvestlige Japan. Den dobbelte naturkatastrofe dræbte omkring 18.000 og medførte ødelæggelse for et trecifret milliardbeløb. Men udover de tragiske tab af menneskeliv lammede naturkatastroferne også en stor del af den globale bilindustri. 

Det nordlige Japan huser nemlig en stor koncentration af højt specialiserede underleverandører til den globale bilproduktion. Det satte ikke alene produktionslinjerne i stå hos flere japanske bilproducenter som Toyota, Nissan, Suzuki og Honda, også den amerikanske bilgigant General Motors måtte sætte flere fabrikker i tomgang pga. mangel på komponenter fra sine japanske leverandører. Bl.a. blev produktionen af pickups på fabrikken i Shreveport i staten Louisiana lukket i en uge. I Tyskland måtte General Motors neddrosle produktionen på en fabrik i Eisenach, ligesom en fabrik i Zaragoza i Spanien måtte indstille produktionen. 

Også Opel måtte i en periode lukke fabrikker i Europa pga. mangel på komponenter fra japanske underleverandører, og i Sverige blev Volvo, der på daværende tidspunkt benyttede 30 japanske leverandører, ramt. Lektien for de store bilproducenter har været at udarbejde leverandørkædestrategier, hvor man opererer med flere underleverandører til de samme dele. 

I FM Globals 2015 Resilience Index indtager Japan 34. pladsen. Målt på infrastruktur og kvaliteten af lokale leverandører er Solens rige helt i top. Men når det kommer til kvaliteten af katastrofeberedskabet sat i forhold til risikoen for naturkatastrofer, går solen ned over en b 

Derfor mærker nationer som Danmark og mange af de øvrige nationer i toppen af indekset en stigende udflytning af særligt produktionsaktiviteter, mens de såkaldte BRIK-lande, der både byder på lave omkostninger og et boomende marked, mærker en eksplosiv tilgang af produktionsaktiviteter. Det til trods for, at landene alle placerer sig i midten eller i den dårligere ende af indekset. Her er Brasilien nummer 59, Rusland nummer 68, Indien nummer 119, mens Kina, der er delt op i tre regioner, indtager en samlet 65. plads.

Vinderne bliver i sidste ende de virksomheder og nationer, der kan gennemskue og tilbyde den bedste balance mellem omkostninger og robusthed mod udefrakommende risici. Og det er en balance, der ifølge professor i økonomi på CBS og ekspert i outsourcing Torben Pedersen hele tiden rykker sig og er uhyre svær at beregne.

”Robusthed kan ikke udelukkende opvejes af omkostninger, for et leverandørsvigt kan være skæbnesvangert for en virksomhed. Omvendt er omkostningsniveauet naturligvis meget afgørende for en virksomheds konkurrenceevne,” siger Torben Pedersen.

For virksomhederne er løsningen på det dilemma ifølge Torben Pedersen at operere med forskellige typer af underleverandører.

”Det gælder om at sikre kritiske komponenter og ydelser,” fastslår han.

Det allervigtigste hører typisk til virksomhedens kernekompetencer og bør derfor produceres indenhus. Øvrige kritiske komponenter og ydelser bør outsources til tætte samarbejdspartnere i mere robuste regioner, mens mindre kritiske komponenter og ydelser, hvor det er relativt nemt at finde alternative leverandører, kan outsources til mindre robuste regioner, hvis det giver en omkostningsfordel.

Tilsvarende betragtninger kommer fra den danske konsul i Ukraine, Morten Munk, der via selskabet Mafcon siden slutningen af 1980’erne har specialiseret sig i outsourcing og udflytning til de tidligere Sovjetstater, herunder Ukraine.

”Det handler om risikovillighed og research. Og så handler det om at være indstillet på at tage de forbehold, der er nødvendige for at få adgang til den billige arbejdskraft på de lidt mere risikobetonede markeder,” siger Morten Munk.

Billig arbejdskraft har en pris

Ifølge Morten Munk er det i første omgang vigtigt at se på risikoprofilen for de opgaver og ydelser, man vil outsource, i forhold til de produkter, man har.

”Om omkostningsbesparelser kan opveje en høj risikoprofil, afhænger af, hvor kritiske leverancerne er for det endelige produkt. Nogle leverandører er bare et led i forsyningskæden – andre er kritiske for forsyningskæden. I sidstnævnte tilfælde betyder forhold som f.eks. grænsepassage og punktlighed i logistik noget,” siger Morten Munk.

Han mener derfor ikke, at virksomheder umiddelbart bør lade sig afskrække af konflikten i Ukraine og landets styrtdyk på FM Globals Resilience Index.

”Mange af udfordringerne er noget, der kan håndteres. Men dem, der vælger IBM (det sikre, red.), vil aldrig komme til Ukraine, for det passer ikke til deres risikovillighed. Til gengæld vil dem, der er lidt mere entreprenante, få adgang til en lønomkostning, der er ned til en tiendedel af danske lønninger og en fjerdedel af polske. Men de skal være villige til at håndtere, at de skal bevæge sig i et andet normområde, køre længere og får en ekstra grænsepassage,” siger Morten Munk.

Han påpeger i øvrigt, at verden konstant er i forandring, og at magtforholdene mellem sourcing-destinationerne løbende ændrer sig.

”Det med at søge efter den endegyldige destination duer ikke. Dem, der i dag er flyttet til Ungarn og Polen, bør løbende revurdere deres business case. På et eller andet tidspunkt begynder Ukraine at blive interessant igen,” siger konsulen.

Dertil er Bo Lindekilde Rasmussen og møbelvirksomheden Fritz Hansen imidlertid ikke kommet endnu. ”Vi har et stigende salg i USA og Asien, så vores næste skridt er en eller anden form for produktion tæt på disse markeder,” siger Bo Lindekilde Rasmussen.

Fritz Hansen har i dag fremskudte lagre i USA og Japan for at servicere kunder i USA, Singapore og Kina.

”Men hvis vi gerne vil konkurrere med de lokale, bliver vi i sidste ende nødt til at lægge produktionsaktiviteter derud. Ellers bliver det vanskeligt at reagere på lokale krav fra kunderne og producere kundetilpassede produkter til de lokale markeder,” siger Bo Lindekilde Rasmussen.

I den sammenhæng vil han naturligvis også se på såvel risikoprofil som omkostningsniveau og leverandørkvalitet inden beslutningen om endelig sourcing-destination, forsikrer han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu