Når 800 erhvervsledere fra hele verden i denne uge mødes hos FN i New York, handler det om andet og mere end at holde en konference. De markerer et erhvervsøkonomisk paradigmeskifte. Det er første gang, at så mange erhvervsledere mødes for at drøfte gennemførelsen af de 17 verdensmål for bæredygtighed, siden de formelt trådte i kraft januar i år. Formålet er at drøfte, hvordan de kan omsættes til nye markeder og forretningsmuligheder.

Paradigmeskiftet skyldes ikke kun, at FN har vedtaget de 17 mål. Det i sig selv ville næppe skabe store gennembrud. Men målene følger op på en udvikling, vi har iagttaget igennem de seneste år, og som beskriver en stigende erkendelse af, at bæredygtigheden ikke længere er forbeholdt ngo’er og miljøfanatikere. Det er blevet hardcore forretning. Og det skyldes primært to forhold: For det første at klimaforandringerne og andre globale risici har accelereret til et niveau, hvor de både truer klodens og verdensøkonomiens udvikling. For det andet at de nødvendige løsninger skaber helt nye markeder og erhvervsmuligheder. Når så en hel verden, repræsenteret af 193 FN-lande, vedtager et sæt meget konkrete mål for at redde kloden og dermed råber efter konkrete løsninger, er der skabt både lydhørhed og engagement i store dele af det internationale erhvervsliv. Derfor er timingen en afgørende grund til, at netop mødet i denne uge kan signalere et paradigmeskifte.

Om end udfordringer og muligheder er store, bliver det ikke nogen enkel opgave for virksomhederne at omstille sig til den nye bæredygtige økonomi. Som Mandag Morgen har påpeget ved tidligere lejligheder, skal markedsøkonomien også reformeres og bl.a. acceptere at betale alle omkostninger ved fremtidig vækst, herunder belastningen på miljøet. Hvis det skulle have fuld effekt, måtte mange brancher reducere indtjeningen med 50-100 procent, ifølge analyser som revisions- og konsulentfirmaet KMPG tidligere har udarbejdet. Og den omkostning stiger år for år. Det perspektiv strider mod den ”grønne realisme”, som den danske regering bekender sig til, og som netop handler om, at indarbejdelsen af bæredygtighedsmålene ikke må belaste virksomhedernes økonomi.

Den traditionelle markedsøkonomi og fremtidens klimaøkonomi hænger således ikke umiddelbart sammen. Derfor tvinges økonomer, politikere og erhvervsledere til at tænke nyt og revidere de kendte økonomiske modeller, hvis bæredygtighedsmålene skal indfries. Lykkes det ikke, kommer vi alligevel til at betale prisen, med risiko for, at den bliver betydeligt højere. Det er den sammenhæng og det dilemma, der begynder at stå klart for stadig større dele af det internationale erhvervsliv, og som bl.a. betyder en stigende forståelse for begreber som price on carbon – altså: det koster at beskadige miljøet.

De 800 erhvervsledere skal altså ikke blot drøfte markedsmuligheder, men også diskutere behovet for at ændre et mindset. Konferencen varer to dage, og den første dag har netop fokus på at ændre et mindset. Topmødets vært, UN Global Compact, har i samarbejde med Mandag Morgen udviklet et program, der under overskriften ”A new era of business” skal drøfte behovet for at nytænke de eksisterende forretningsmodeller. Virkeligheden er løbet fra dem. Dermed har den grønne erhvervsdebat bevæget sig ind i en ny og ganske afgørende fase. For blot få år siden, f.eks. omkring klimatopmødet i København i 2009, handlede diskussionerne om overhovedet at få virksomhederne til at interessere sig for klimadagsordenen og få den forankret i virksomhedernes direktioner. Ved en opfølgende international konference i 2012 i Rio – ”Rio+20” – var erhvervslivets interesse så markant, at man uanset de magre politiske resultater alligevel kunne tale om ”revolutionen i Rio”. Den kom netop til udtryk, ved at det internationale erhvervsliv for alvor havde taget dagsordenen til sig og indset de store forretningsmuligheder, men stadig med fokus på de markedsøkonomiske kriterier.

I dag i 2016 er der skabt en langt dybere erkendelse af de nye markedsøkonomiske vilkår – så dyb, at et internationalt panel på over 5.000 erhvervsledere i Mandag Morgens 2016-udgave af Global Opportunity Report har udpeget sig selv og civilsamfundet som de ”sociale aktivister”, der skal stå i spidsen for omstillingen til det bæredygtige samfund. Det er i den ånd og ud fra det mindset, at UN Global Compact afvikler sit Leaders Summit i denne uge.

Første skridt bliver at mobilisere fronten i det nye paradigmeskifte – den front, som FN-organisationen har benævnt ”the pioneers”, nemlig de virksomhedsledere, der allerede har bevist, at bæredygtighed kan blive en god forretning. Realiteterne i den påstand vil i forbindelse med mødet blive understøttet af to rapporter fra Mandag Morgen, nemlig Global Opportunity Report, der for tredje år i træk beviser, at selv de største risici kan forvandles til nye markedsmuligheder, og den nye udgave af Sustainia100. Samtlige løsninger adresserer overbevisende FN’s verdensmål for bæredygtighed. De er ifølge rapporten nu udbredt i 188 lande og demonstrerer dermed potentialet i og interessen for at tage hul på en ny erhvervsøkonomisk æra.

Selv om én konference i sig selv ikke skaber gennembrud, er ugens topmøde ikke desto mindre et håndgribeligt signal om en udvikling, der de kommende år vil disrupte de kendte forretnings- og markedsmodeller.